Kredit, en. [kr̥eˈdid; i bet. 3 ˈkr̥e·did] flt. (i bet. 2) -ter (MRubin.Er.114. Pol.¹⁷/₁₀ 1922.3.sp.1). (ænyd. d. s., fra ty. kredit (fr. crédit), af ital. credito, lat. creditus, -um, perf. part. af credere, tro, betro (jf. Kredens); i bet. 3 foreligger lat. credit, “han betror”) 1) det at nyde tiltro ell. tillid (jf. Miskredit).    1.1) † tiltro. *vidnet klager, at hands ord credit ej faar. Rose.Ovid.II.79. saadan Meening haver ey siden vundet nogen Credit. KSelskSkr.I.279. under nogen Indskrænkning (dvs.: af paastandene) kunde han mueligt funden Credit. Tode.ST.II.93.    1.2) det at nyde tillid; godt ry; anseelse; nu især i tilfælde, der kan opfattes som overf. anv. af bet. 1.3 ell. 2. uden mange Vidner kand den gamle Gunnild icke fældes, thi hendes Credit er stor blant Folck. Holb. UHH.IV.5. saaledes gaaer det de got Folk ofte, endogsaa de lærdeste, naar de citere Bøger og Autores paa andres Credit (dvs.: autoritet). KSelskSkr.I.244. mange Personer af Rang og Kredit. Tode.S.72. en Duel . . vilde forhøie hans Credit hos det smukke Kjøn. Heib.Poet.X.23. Folk, der ere rede til at fordømme Alt, nyde som bekjendt i Reglen, om ikke Sympathi, saa dog en vis Kredit. Tops.III.190. hvad der smagte af kirkeligt havde . . siden Reformationen tabt i Kredit. TroelsL.XIV.138. i Løbet af mindre end fire Aar har (konservatismen) kunnet udtømme den næsten ubegrænsede Kredit, det engelske Folk indrømmede den ved sidste Valg. Pol.³⁰/₁₂1927.7. sp.1.   (nu sj.) i forb. som bringe ell. sætte (Ruge.FT.334. Ew.(1914).IV.324) i kredit, bringe til anseelse; gøre anset; komme ell. staa, være i kredit, blive ell. være anset. Holb.Stu.I.8. Mand meente nu, at denne udi stor Credit staaende Prælat skulde drifve det igiennem, frem for nogen anden. Slange.ChrIV.968. *aldrig vilde jeg min Pen saaledes føre, | Det er i slet Credit at bringe Mennesker. Anti-Spectator.35. Det var A. S. Vedel, som bragte den danske Folke-Poesie i Credit ved Hoffet. Heib.Pros.III.45. Heller ikke i andre Retninger er Middelvejslæren i Kredit. JLange.BM.II.104. da han kjendte godt til Tømmerhandelen, var han snart kommen i Kredit paa Kontoret, og de havde som sagt gjort ham til Styrmand. Drachm.KK 124.   † det at nære tillid til ell. agtelse for andre. Tyboe og Tychonius ere alt af (dvs.: har mistet) den Gamles Credit. Holb.Tyb. V.4. især m. præp. for: Din Credit for ham, som du troer og ynder vel. Høysg.S.327. De stærke Herrer, som kan taale meget, vil see heraf, at jeg ikke har nogen synderlig Credit for dem. Ew.(1914).IV.267. Tilhøreren mærker det lættelig (at taleren ikke har gennemtænkt sin tale), og taber noget af sin Credit for ham. Basth. GT.277. Baronessen . . havde en ubetinget Credit for Grevens gode Smag. CBernh. X.235. spec. i forb. bære kredit for, have agtelse for. *En Mand, hvis Øre ey, som andres dannet er, | Fordømmer den Credit, man for Musiquen bær. Anti-Spectator. 15. smst.96.     1.3) ⚚ spec. m. h. t. økonomisk soliditet, betalingsdygtighed. Egnens Formue og Credit . . er mærkelig forbedret. PJuel.GB.a4^r. det bliver dens (dvs.: rigsbankens) Bestyreres hellige Pligt, at vaage over, at de under deres Tilsyn udstedte Rigsbankssedlers Credit ikke svækkes. Forordn.⁵/₁1813.§2. i den første Maaned maa man endelig være accurat (dvs.: med at betale husleje), for ikke at forspilde sin Credit. Heib.Poet.VII.252. et prægtigt Palæ kan give Forretningens Kredit en udmærket Støtte. VVed.RF.164. 2) betalingsfrist; henstand; borg (II.1). Ingen maa give nogen Umyndig eller Mindre-Aarig Credit, eller imodtage deres Forskrivning. Forordn.¹⁴/₅1754.§1. *du kan faae Credit, | . . paa fiorten Dage; | Men hvis du ikke saa giør kandt og qvit . . | Saa tager jeg dig selv. Bagges.ComF. 172. Jeg fik opspurgt en Skrædder, der er flink til at give lang Kredit til Studenter. Nans.FR.44. Det var . . paa denne Auktion, at han erhvervede Døren for ni Kroner med Kredit til Mikkelsdag. Wied. TK.194. aabne en en Kredit. Ludv. (jf. Kreditaabning). indskrænke, udstrække (udvide), overskride en Kredit. smst. De har ikke Kredit her i Forretningen, Hr. C. ORung.(BerlTid.¹⁹/₇1925.Sønd.9.sp.5).   paa kredit, m. h. t. betroet vare: under forudsætning af senere betaling (jf. Kridt 3.2). jeg maa gaa til Jacob Skoemager paa Vejen, hand tør nok give mig for en ß. Brendeviin paa Credit. Holb.Jep.I.3. En Kiøbmand handler meget paa Credit. Hersl.TT.II.76. at tage Vare paa Credit. KiøbmSyst.II.7. At tage paa Credit er: at lade sig betroe Vare. HandelsO.(1807).50. købe paa Kredit. Ludv.   † gøre kredit, skaffe sig laan; gøre gæld. Saa skulde mand og . . stræbe at giøre Credit og bringe op af Penge, saameget som mueligt var. Slange.ChrIV. 1249. Langebek.Breve.417. Argus.1771.Nr. 46.1. 3) ⚚ d. s. s. Kreditside; ogs. om (paa en kontos kreditside opført) tilgodehavende ell. (nu næppe br.) kreditor (Adr.²⁹/₁1762. sp.1). Derfore satte jeg gandske upartisk den Beqvemmlighed, jeg nød, imod den Ulykke jeg leed, og det paa en ordentlig Tabelle, ligesom Debet og Credit. Robinson.I.104. Renter at beregne i Deres Debet med 1 % over Reichsbanks Diskontonotering, og i Deres Credit med 1 % under Noteringen. Hage.¹1094. Af Saldoen paa Konto meta . . have vi overført den Dem tilkommende Halvpart . . til Deres Credit paa Konto vostro. smst.1096. (et beløb) som De bedes benytte til Kredit (dvs.: godskrivning) for min Konto. Ludv.1.3 anstrengt kredit, se anstrenge 3.1 S.   

Kredit-, i ssgr. ⚚ især af Kredit 2, fx. (foruden de ndf. medtagne) Kredit-forhold, -forretning, -givning, -hjælp, -institut, -kaution, -modtager, -ordning, -salg, -system, -tager, -tid.