I. Kvas, et. [kva^?s] tidligere og endnu dial. m. kort vokal (Moth.K393 (kvàds, eller kvas). qvàs. Høysg.AG.138. VSO. MO. Feilb. SjællBond.100). uden flt. (ænyd. qvass i bet. 1; enten besl. m. Kvast (Kost) ell. egl. sa. ord som II. Kvas) 1) fællesbetegnelse for nedfaldne ell. afhuggede toppe og tyndere grene af træer og buske, brugt som brændsel, til risgærder olgn. (jf. Gærdsel 2 slutn.). Sort.PSkan.71. Smaat Qvas og tørre Grene kan fattige Folk tillades at opsanke i Skoven. Forordn.¹⁸/₄1781.§9. *hent en Dragt af trøsket Qvas. Oehl.A.101. Winth. IV.55. *høit paa Fjeldet | Gammelt Qvas og Riis skal brændes. PalM.VI.226. *dit Mod (kan) | knækkes i et Nu | som Kvas under Fod. Drachm.VS.21. JVJens.Br.2. LandbO.III.251. Feilb. Rietz.370(skaansk). 2) (dial.) om toppen af kartoffelplanter. JTusch.342(sdjy.). 3) (nu næppe br.; maaske hørende til II. Kvas) om noget værdiløst. Moth.K393.

II. Kvas, et ell. (nu næppe br.) en (VSO.). [kva^?s] (jf.: “Udtales med langt a.” VSO.; tidligere og endnu dial. m. kort vokal: Moth.K393 (kvàds, eller kvas). Feilb. jf. MO. samt: Qvats (  Pallats). Graah. PT.I.92(smst.192: Qvads)). flt. (nu næppe br.; jf. “sielden.” VSO.). -e (VSO.). (ænyd. i kvas (Kalk.II.669 u. Kvar); til III. kvase; i bet. 1 dog snarest selvstændigt lydord) 1) (l. br.) om den lyd, der fremkommer, naar noget mases ell. knuses (jf. bet. 2). Moth.K393. Af og til varslede et dæmpet Kvas, at jeg havde sat Foden paa en Kakelak. Christmas.UT.12. 2) om hvad der er forvandlet (især: maset, knust) til en grødlignende masse, fx. (dial.) om søle, snesjap olgn. (MDL. Feilb.). Gruset eller Flintkvaset (lad os blive fri for det i dansk Sprog ildelydende engelske Ord “Grit”!) JPedersen-Bjergaard.Vort Fjerkræ.² (1919).84.   i rigsspr. især (kog.) om bær, af hvilke der er presset saft olgn. Moth. K393. VSO. Kvaset, som bliver tilbage (fra berberisgelé), kan koges med Sukker til Marmelade.FrkJ.Sylteb.32. Ligesaa delikat (hummer) kan være, ligesaa uappetitligt virker Synet deraf . . naar Serveringen sker i selve Daasen; denne er næppe halv tømt, før Indholdet ligner Kvas. Lomh.H.20. ofte i ssgr. som Drue- (MO.), Kirsebær- (s. d.), Æblekvas (S&B. D&H.). 3) i forb. i kvas, egl.: knust, maset (jf. bet. 2); i videre anv.: (gaaet, slaaet) i stykker, itu, i kvag; især i forb. som gaa, slaa i kvas; ofte billedl. *Naar denne Bygning (dvs.: legemet) gaaer for os i Qvads og Staver, | En Bygning blîr da af den gamle reist og sat. Graah.PT.I.192. Maden var grumme daarlig; alting var kaagt i Qvas, og forsteegt, og forbrændt. Rahb.Tilsk.1792.756. vi (maa) tage os i Agt paa Jærnbanen, at de ikke kjører os i Kvas. Grundtv.Breve.263. *naar Uveirsskyen kommer dragende, | Naar Vennen gaaer i Qvas med Stort og Smaat (dvs.: naar det gaar ham helt ilde), | Og lider Tab paa Verden og dens Herlighed. PalM. (1909).II.81. Goethe saa . . med stor Sindsro Napoleon slaa Frederik den Andens Rige i Kvas. Brandes.VI.430. KLars. PT.52.

Kvas-, i ssgr. (især forst.) af I. Kvas 1, fx. Kvas-brænde, -bunke, (nu l. br.:) -hugger (VSO.), -knippe, -samler.

II. kvase, v. (afl. af I. Kvas) i ssg. afkvase (s. d.).

III. kvase, v. [ˈkva·sə] (nu kun dial. kvasse. Wadsk. Skuepl.274 (se ndf.). MO. MDL. Feilb.). præs. -er [ˈkva^?sər]; præt. -ede ell. -te (SMich.HB.314. GSchütte.B.120. jf. Moth.K393. Feilb.); part. -et ell. -t [kva^?sd] (KMich.MT.151. Tom Krist.(Tilsk.1923.II. 65). CFMortens.SV.192. jf. Moth.K393). (sv. dial. kvasa; lydord; jf. II. Kvas; sml. mnt. quas(s)en, quatzen, spise, sluge, ty. quatschen, klaske, svuppe, vaase, eng. quash, knuse, mase) 1) (dial.) frembringe en svagt skvulpende, slubrende lyd, som naar man gaar i vand, søle, har vand i støvlerne olgn.; i forb. m. adv. ud, om vædske: vælde ud. Det qvasser under Fødderne i vaadt Føre. MDL. hver Gang Søren flyttede en Fod, kvasede Vandet ud af hans med Vadmelsklude forsaalede Hosefødder. Skjoldb.SM.101. Feilb. 2) (jf. II. Kvas 2-3; dagl.) egl.: trykke, mase noget, saa at vædskeindholdet olgn. løber ud; derefter i al alm.: knuse, mase, slaa itu olgn. Moth.K393. *falder Du (dvs.: Chr.VI) da fældes vi tillige, | Og qvadses ved Dit Fald. Wadsk.Skuepl.274. qvase Slaaen, for at lave Most deraf. VSO. hver af Smaafiskene, som den (dvs.: en søslange) ramte, blev qvaset eller fik et Knæk, som den ikke kunde forvinde. HCAnd.VIII.227. Det var forfærdeligt at se Bensplinterne stikke frem af det kvasede Muskelvæv. RSchmidt.MD.309. Han kvaste Pandeskallen paa den første. GSchütte.B.120. Vagabonden . . bliver kvast under en Rangering. TomKrist. (Tilsk.1923.II.65). Feilb. OrdbS.(Sjæll.). 3) (dagl.) blive knust, maset; især i forb. m. adv. sammen: styrte sammen; brase sammen; gaa i kvag; tidligere ogs.: frembringe en lyd, som naar noget knuses: brage olgn. (Moth. K393). (jeg) havde seet Skibe qvase i Vrag paa Vestjyllands Kyst. HCAnd.VII. 10. den grønne Plantesaft farved Klingen blodigrød, og de afhugne Stængler kvased under Fødderne som Tyrkekroppe under Hestehove. JPJac.II.18. Marmoret kvaste sammen med Brag. SMich.HB.314. (huset) kvasede nu sammen for Brækjern og Spekhammer. Aakj.(Pol.²⁷/₆1926.11.sp.4).

II. kvasse, v. se III. kvase.