Laag, et. [lå^?ɋ] (nu kun gldgs. ell. dial. m. kort vokal: làag. Høysg.AG.37. lòg. smst. 138. jf.: Logget. 2Kg.12.9(Chr.VI). CPRothe.JN.317. samt: “I daglig Tale og især i Sprogarterne (ogs. udtalt m.) v.” VSO.VIII. 2). flt. d. s. ell. (i rigsspr. nu , især poet., i bet. 2.3) -e (ReynikeFosz.(1747).Fort.A7^r. Huusholdn.(1799).I.13. i bet. 2.3: Oehl.PSkr. I.253. sa.Er.III.198. Blich.(1920).VI.10. XII.43. Hrz.D.IV.246. Schand.AE.50. Rode. HB.55. ThøgLars.DN.52) ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1738.288. Feilb.). (glda. logh (Kr Ersl.T.211. Brandt.RD.II.297), loogh (Rimkr.), sv. lock, no. lokk, oldn. lok (ogs. i bet.: laas, slaa, gemme ofl.), ty. loch, hul, eng. lock, laas, aflukke, jf. got. us-luk, aabning, oplukning; sml. Laage   egl.: noget lukkende (ell. lukket), jf. lukke) 1) bevægeligt ell. aftageligt (vandret) dække over en beholder (hvilende løst oven paa denne, indskydeligt i en fals, omsluttende overkanten, fastgjort ved hængsler olgn.; jf. Fald-, Fals-, Grydelaag ofl.). 2Kg. 12.9. *Jeg allereede merked har, | At Hun gaar hen i Taaged, | Naar Hun en Drik af Krused tar, | Hun lucker meer ej Laaged. Holb.Skiemt.E8^v. Tvende Snuv-Tobaks Daaser een med een Skaade dend anden med et opspringende Laag. LTid.1724. 10. *En Daase uden Laag. Wess.43. Potte-, Grydelaage og Laage til andre Kar. Huusholdn.(1799).I.13. Tinsoldaterne raslede i Æsken, for de vilde være med, men de kunde ikke faae Laaget af. HCAnd.V.161. det sindrige Gjemmes Laag (ser), netop for ganske at skjule Gjemmet . . ud som Bunden. Kierk.IX.14. Laaget var slaaet til over Liget. NSvends.H.199. Kobberkedel . . Laaget lidt skævt, Laaget til Tuden mangler. PolitiE.Kosterbl.²⁸/₁₀1924.1.sp.2.   det er bøtten som laaget olgn., se I. Bøtte 1.1.   have laag paa sit krus olgn., (jf. I. Bøtte 2.2; nu næppe br.) ikke være (for) aabenmundet; holde tand for tunge. det er smukt at have log pâ sit krûß. Moth.L190. VSO. “Han kunde behøve Laag til sin Bøtte, sit Kruus” dvs.: han er alt for aabenmundet. MO. jf.: *Den Kloge | Har Loge | For Tunge og Mund, | Hand tier | Og vrier | Fra Klaffer og Fund. ReynikeFosz.(1747).Fort.A7^r.   (nu dial.) billedl., m. h. t. tale, begivenhed olgn.: under luk(ke)t laag (ogs. under laag. RudBay. EP.II.144), i hemmelighed; forborgent; hemmeligt. de Ting, som forhandles, maa være af den Beskaffenhed, at man ikke tør aabenbare dem, førend (frimurer-) Societetet saaledes er bleven bestyrket, at det kand . . forplante under aaben Himmel, hvad det nu lærer under lukt Laag. Holb. Ep.IV.407. (nogle) tog hans Ord galt op, og meende, det var Ærke-Bispen selv han under lukt Laag sad og stiklede paa. Grundtv.Saxo.III.239. selv denne Confrontation skeer, saa at sige, under lukt Laag, kun i Familiens og Deres Nærværelse, som ere uundgaaelig nødvendige. Heib. Pros.VII.68. Her vedbliver man at demonstrere mod Latinskolen, men alt under lukket Laag. Cit.1848.(PLaurids.S.VIII. 204). H.s Efterladenskaber holdes endnu under lukt Laag af Khrre H. Krieger.D. IV.5. koge under lukt låg (dvs.: forhandle hemmeligt). Feilb.   komme under laag olgn., (nu dial.) komme (synke) helt ned under vandoverfladen olgn. Han kom under Laag dvs.: sank reent ned under Isen. VSO. det nære Vand frister, man dypper sig, gaar under Laag i det dybe svale Vand. JVJens.NG.121. Træstammen gaar rundt med ham, han kommer under Laag, hvor han ikke kan bunde. smst.61. Feilb. 2) i videre (uegl.) anv. (jf. Gælle-, Kranie-, Strubelaag).    2.1) (jf. laagbærende; zool.) dannelse, hvormed forsk. dyr (snegle olgn.) lukker for indgangen til deres bolig (ofte en del af dyrets legeme; Operculum). vAph.Nath.V.4. Sal.²XXI.829.    2.2) (bot.) den del af en kapselfrugt (buddike), der springer af ved modningen. VSO. Drejer.BotTerm.110. Lange.Flora. XXXIII. Buddike er en Kapselfrugt, som springer op paa tværs ved et Laag. Rostr. Flora.422.    2.3) (, især poet.) øjenlaag (især i forb. m. Øje). Hans Øine, med store Laage, ere brune, ildfulde og flygtige. Oehl.Er.III.198. *Om drømt eller vaaget | Jeg haver i Nat, | Om lukket var Laaget, | Hvad heller opladt . . | Er dunkelt mig end. Grundtv.PS.V.163. *De Guldhaar lange | Paa Øienlaagene zittre bange . . | See, Øiets Laage gaaer op og i, | Som Vinger, der søge det Frie. Hrz.D.IV.246. JPJac. II.379. Øjnene tindrede under de hvælvede Laag. KLars.AH.99. Sølver glippede med Laagene og tittede frem for sig. SMich.Æb.129.    2.4) (spøg., især jarg., soldat.) om (mandspersons) hovedbeklædning; hat; kasket; hue. KLars.Soldatspr.3. (hatten) var skæv og bulet . . Det var kort sagt et slemt Laag. Kbh.³⁰/₇1904.3.sp.1. Han lettede paa sit lille Laag. Tandr.K.47. Jeg kunde s'gu ikke kende dig igen med det Låg, du har på. TomKrist.LA.257.   (sj.) om damehat (mods. bondehue). Tjenestefrøkener med Laag paa. Bøgh.JT.507.

Laag-, i ssgr. [ˈlå(·)ɋ-, gldgs. og dial. ogs. ˈlωɋ-] af Laag (1).