Leje-svend, en. (foræld., arkais.) yngre mandsperson, der lader sig leje til arbejde ell. tjeneste (jf. -dreng); ofte spec. om lejesoldat. Marc.1.20. Joh.10.12. Holb.NF.I.124. hele Regimentet (dvs.: et svensk) bestaaer af tydske Leiesvende, der bleve hvervede paa Majestætens Tilbagetog fra Polen. Etlar.GH.I.162. *Skaf dig din Sold, du Lejesvend, | så redder du din Ære! Rørd.GK.189.   billedl. ell. i sammenligninger. FrHorn.PM.153. Er Læreren ingen blot Leiesvend, vil han være besjelet af Kjærlighed baade til sit Fag og til dem, han underviser. Ørst.II.116. Goldschm.I.354.