Ligge-hal, en. [2.1] (især med.) overdækket, aabent rum paa hospitaler, sanatorier olgn., hvor patienter kan ligge i fri luft. Pol.³⁰/₈1903.1.sp.4. Trap.⁴VII.535. (-halle.JVJens.A.(1916).102 ).    overf. Språget er hverken et musæum eller en liggehal, det er meget mere bl.a. en fæstning. SvClaus.NM.II.25.