I. Lys, et. [ly^?s] Høysg.AG.13. (nu ikke i rigsspr. Lius. DFU.nr.17.9. Holb.Paars.51. JacBircherod.R.37. Gram.Breve.275. Oehl. NG.47. jf. UnivBl.I.361 (sjæll.). Kort.51. Feilb.) gen. best. f. -ets ell. (nu kun arkais., sj.) lysens (i forb. som lysens børn, engel, se u. bet. 1.6). flt. d. s. (glda. lys, liws, lyws, æda. lyus, liys (FlensbSt.s.114), lius (AM.), run. liús, sv. ljus, no. lys, oldn. ljós; besl. m. lat. luna, maane, gr. lýchnos, lampe, samt m. I. Lue, I. Lun, III. lun, I. Lygte, I. Lyre; jf. II. lys, lyse) 1) om den indflydelse, naturkraft, der udgaar fra visse legemer (enten beroende paa legemerne selv ell. meddelt disse af andre) og bevirker, at andre legemer (uden denne kraft) fremtræder (klart) synlige for øjet; udstraalinger (lysstraaler) fra saadanne legemer ell. (jf. bet. 2) den tilstand (af klarhed, synlighed), der skabes ved bestraaling (belysning) af et saadant legeme (lysgiver) (mods. Mørke olgn.).    1.1) i al alm. (jf. Lysning 2.1). (gud) ledede dem om Dagen ved Skyen, og den ganske Nat ved Ildens Lys. Ps.78.14. Hastig som Lyset, udbreder sig den grumme Tidende over hele Landet. Jacobi.(Rahb.LB.II.31). *Som Maanen faaer sit Lys fra Solen, | Han (dvs.: Loke) lader sig af Thor bestraale. Oehl.NG.119. (naar maanen) staaer i sit fuldeste Lys. Hauch.I.361. Orion giver stærkt Lys fra sig. VSO. mange Dyreformer (er) i Stand til at udstraale et fosforescerende Lys. Sal.²XVI.190.    1.2) om udstraalingerne fra en kunstig lysgiver ell. den herved fremkaldte tilstand. *Ved Lampens Lys en Seng | Og en Vugge jeg saae. Winth.HF.145. *Lyset funkled fra en Rad af Kroner. PalM. AdamH.I.251. *Hvor Nordpolsnatten | i Næet styrter . . blomstrer der Lys | fra en Blæreskindsrude. JVJens.Di.³126.   spec. om den kunstige belysning i boliger, betragtet som en fornødenhed, udgiftspost olgn. (jf. Lysning 2.3). mistede ieg den gode fremmede Ven, af hvilken ieg havde dog mine Skole Bøger, Huus, Lys og Varme. Æreboe.28. (kineserne) behøve kun faa eller ingen Klæder, liden Ildebrand og nesten ingen Lys. OeconT.III.32. have frit Lys. S&B.     lys og ild, se Ild sp. 99^41ff. elektrisk lys, se elektrisk 1.2. det hvide lys, se II. hvid 3. kunstigt lys, se kunstig 5. lys paa møllen, se Mølle.     (ofte følt som hørende til bet. 7.3, jf. VSO. MO.) i forb. ved ell. (nu næppe br.) med lys, under (forhold, der nødvendiggør) anvendelse af kunstig belysning (lamper olgn.) (mods. ved dagslys). arbeide ved lýß. Moth.L248. Holb.UHH.Prol.2sc. Jeg læser vel hele Dagen, men den er saa stakket nu, og Moder siger: at det ei slaaer til at læse ved Lys. Blich.(1920).VII.3. stoffet har en helt anden farve ved lys ┆ han kom tidligt nok, som blev hængt ved lys, se hænge 10.1. (l. br.) i udtr. for at have handlet under uheldige forhold, være blevet snydt: jeg troede jo, jeg havde faaet dem i Gyngen – men det blev mig selv, der købte ved Lys. Esm.III.254. han har friet ved lys (dvs.: har en kone med et uheldigt ydre) ┆     1.3) om solens udstraalinger (sollyset) ell. den herved paa (den for disse udstraalinger udsatte del af) jorden frem kaldte tilstand af klarhed (dagslyset) (jf. ogs. bet. 1.4-5 samt Lysning 2.4). Gud sagde: der vorde Lys; og der blev Lys. 1Mos.1.3. *I Østen stiger Solen op . . | Den bringer Lys og Liv og Lyst | Til Store og til Smaa. Ing.RSE.VII.237. *nu er Solen vendt, | nu kommer Lyset og den lange Dag tilbage. JVJens.Di.³85.   i forb. dagens lys, se Dag 1.2.   (højtid.) i forb. verdens lys, sollyset ell. (i videre anv.; jf. bet. 1.4) livet (paa jorden) ell. verden. Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys. Joh.11.9. han . . var kied ad Livet og Verdens Lys, da han nu havde havt den ulykkelige Skiebne. Grundtv.Saxo.I.147. især i forb. se verdens lys, blive født; komme til verden (jf. se lyset u. bet. 1.4, se dagens lys u. Dag 1.2, se livslyset u. Livslys 2). Det er nu fem og tive og et halvt Aar, siden jeg første gang saae denne Verdens Lys. Prahl.AH. I.38. Idag er det sex og halvtredsindstyve Aar siden jeg saae Verdens Lys! Blich. (1920).VII.41.    1.4) bet. 1.3 brugt i best. f. i udtr., især faste forb., der betegner, at en ell. noget kommer frem i dagslyset ell. (især) fødes, frembringes, kommer til verden ell. kommer frem for offentligheden, kommer til almindelig kundskab olgn. *Den Hule . . | Hvor Havets Frue bragte den Fortvivlede | til Lyset (dvs.: fra havets bund tilbage til verden). Oehl. HY.151. blandt saadanne Mennesker udgik Ossian til Lyset (dvs.: fødtes O.). Blich. (1920).I.7. især i forb. som:  se lyset. 1. fødes; komme til verden; se verdens lys (se u. bet. 1.3). de spæde Børn, der ikke saae Lyset (dvs.: var dødfødte). Job.3.16. *Siette Christians Buegange . . | Reiste sig vel ikke længe, før dit Øie Lyset saae. Oehl.L.II. 156. Græshopper, der har set Lyset i de østlige Provinser. NaturensV.1913.148. 2. billedl.: frembringes, skabes ell. fremkomme, udkomme. FrHorn.PM.3. en Pakke skrevne Blade,der bare Tegn paa, at de for længe siden havde seet Lyset. Gylb.EA.193. En Række teologiske Skrifter saa nu Lyset fra hans Haand. CSPet.Litt.I.640. bringe for lyset. 1. † give liv; sætte i verden. mand kand ikke gaae uden for deres Samtykke, der har bragt os for Lyset (dvs.: vore forældre). KomGrønneg.I.45. 2. (nu næppe br.) aabenbare (noget skjult, hemmeligt). Jeg skal strax bringe for Lyset jer Vankundighed. Holb.KR.III.4. MO. D&H. I.85. 3. (nu næppe br.) fremlægge (et værk) for offentligheden; offentliggøre; udgive. *jeg (vil) slutte med et Claudatur . . | Idet jeg med et ærbødigt Sind | For Lyset bringer disse sexten Bind. Oehl.SH.41. VSO.I.499. † give, udgive, stille for lyset, offentliggøre; udgive. (rettelserne) kand komme til Nytte, naar samme Documenter skulle igien udgives for Lyset. Gram. (KSelskSkr.IV.3). at give disse . . saavel udarbeidede Stykker for Lyset. Langebek. Breve.122. Den lærde Hr. Professor S. har i forige Aar stilled for Lyset en læsensværdig Dissertation. LTid.1742.439. jf.: *hans (dvs.: Syvs) penne-flid har nøye sammen regned, | Hver som I danske maal til liused noget bar.Sort.(DSt.1909.43). drage (VSO.), fremdrage (Gram.(KSelskSkr.I. 286)), føre ell. lægge for lyset, (nu næppe br.) fremdrage (1.2); klarlægge; gøre rede for. *som Historicus jeg maa for Lyset føre, | Alt hvad merkværdigt er. Holb. Paars.158. Han legger bedre for lyset Hedenskabets Daarlighed end han viiser Christendommens Sandhed. sa.Kh.175. komme for († til) lyset. 1. (nu næppe br.) vise sig; komme til syne. *Ret som en Snegel, der nu kryber ind i Huuset, | Nu tager Mod igien, og kommer frem for Liuset. Holb.Paars.187. omtrent tredive Mand af disse (dvs.: polske krigsfanger) som havde skiulet sig, og som siden igien kom for Lyset. Thurah.B.180. 2. (i rigsspr. især ) om noget skjult, hemmeligt: aabenbares; komme for en dag (se Dag sp. 424^51ff.). Intet er hemmeligt, som jo skal blive kiendt og komme for (Chr.VI: til) Lyset. Luc.8.17. Du kandst blive hengt . . naar det kommer for Lyset, hvo du est. Holb.HP.I.2. Mynst.Betr.I.39. Feilb. 3. (nu næppe br.) om skrift: blive offentliggjort, udgivet; udkomme. Verket er alt under trykken og avancerer brav men kommer ikke for lyset førend ieg kand see mig sikker. Holb. Brv.53. Høysg.AG.Fort.4^r. Oehl.Digte. (1803).264. † træde for lyset, om skrift: udkomme. LTid.1736.729.    1.5)  bet. 1.3 brugt billedl. om (ell. som symbol paa) aabenhed, ærlighed, retfærdighed olgn. hver, som giør ondt, hader Lyset, og kommer ikke til Lyset, at hans Gierninger ikke skulle overbevises ham. Joh.3.20. hemmelige Indretninger, tjenlige til at befordre Ministerens blodgjerrige Planer, og til at unddrage disses Offere for Lysets og Retfærdighedens Øie. Heib.Poet.X.91. *Lys er Gift for mørke Sjæle. Blich.(1920).VI.47.   i lys og (eller) i løn (ell. løndom. VSO.III.L182), (nu sj.) aabenlyst og (eller) hemmeligt. Moth.L297. (hans) trofaste Tjener . . uden hvis Raad . . han hverken i Lys eller Løn tog sig Noget af Vigtighed for. Grundtv.Saxo.III.138. *Du, Gud-Faders eenbaarne Søn, | Mand i Lys, men dog Gud i Løn. sa.SS.I.344. Molb.UV. 283. det gav hende Mod til i Lys og Løn at paavirke sin ulykkelige Fader. Thyreg. UdvFort.I.220.   ikke taale lyset olgn., være af en saadan (fordægtig ell. uærlig) art, at det ikke kan foregaa aabenlyst; være lyssky. at befatte sig med Pengeomsætninger, som ikke taalte Lyset. Pont.LP. VIII.14.   sky lyset, undgaa lys; holde til i mørke; være lyssky. *Ha, fly Valhallas Straale, | Styrt i dit Mulm, og fnys! | Og kan du (dvs.: Loke) ikke taale, | Saa sky det rene Lys! Oehl.NG.268. talem. (l. br.): Hvem der gjør Ondt, sky'r Lyset. Mau.5902(jf. Joh.3.20). fanden flyr for korset, og den, som gør ilde, for lyset, se Kors 3.1.    1.6) (bibl., kirk.) om den klarhed, glans, der (if. biblen) tænkes at omgive gud, engle, opfylde himlen, de saliges boliger olgn.; ogs. (især i best. anv.) om de saliges hjem, det evige liv ell. et liv som kristen, i troen paa gud. at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset (1907: fra Mørke til Lys), og fra Satans Magt til Gud. ApG.26.18. han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, der Ingen kan komme til. 1Tim.6.16. *Saa frydelig der (dvs.: i himlen) til evig Tid | Med Venner i Lys vi tale. Grundtv. SS.I.59. *Hos Dig (dvs.: gud) er Livets det evige Væld, | Og Lys i dit Lys skal vi skue. Ing.RSE.VII.167(jf. Ps.36.10). *Paa Lysets Kyst han (dvs.: Chr.IV) stander | I Seiersklædebon. Ing.RSE.II.189. hvo som følger mig (dvs.: Jesus), skal ikke vandre i Mørket, men haver det Livsens Lys (1907: have Livets Lys). Joh.8.12. denne Hellige, i hvis Øine det himmelske Lys paa en vidunderlig Maade speilede sig. Hauch.I.338.   (delvis til bet. 1.3-4) i faste forb. m. gen. lysets (lysens). lysets aand, helligaanden. SalmHj.277.2. *Kom Lysets Aand, og led os saa, | At vi paa Klarheds Veje gaa. Grundtv.SS.III.11. lysets (nu næppe br. lysens. Mossin.Term. 713) børn, se Barn 1.4. lysets drot (jf. lysets fyrste ndf.), om gud: *Halleluja for Lysets Drot! Grundtv.SS.I.484. om Odin: Oehl.NG.139. lysets ell. (nu kun arkais., sj.) lysens (Pamela.I.98. PAHeib.US.399. Bagges.L.I.74. Rist.Pagebreve.(1898).73.106) engel: Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel. 2Cor.11.14. *Lysets Engel gaar med Glands | Gjennem Himmelporte. Ing.RSE.VII.235. lysets fyrste, jf. u. Fyrste 5.1. lysets hjem ell. bolig (Bagges.Ungd.II.15), om himlen. Grundtv.SS.III.45. *Du Soles Sol fra Bethlehem! | Hav Tak og Lov og Pris | For hvert et Glimt fra Lysets Hjem | Og fra dit Paradis. Ing.RSE.VII.238. *Tanke, som har Vinger, | Ei ud af Bogen springer, | Men kun fra Lysets Hjem. Wilst.D.I.95. 2) om (ell. m. særlig tanke paa) den del af en lysgivers udstraalinger, der falder inden for et vist omraade; ogs. om selve dette omraade (jf. Lysning 2.5).    2.1) i al alm., om skær, skin, der falder inden for et omraade. Maanens Skin strøede et bleegt Lys igiennem Træernes . . Greene. Birch.I.117. Solen staaer op og kaster et rødligt Lys paa Skyerne. Heib.Poet.II.208. *Maanens Lys paa Bølgens Strømme. Hauch.SD.I.194. Hendes Højhed sad bøjet ind under Lampen . . Lyset faldt ned paa hendes røde Haandled. Bang.SE.99.    2.2) om den del af sollyset, dagslyset, der faar adgang til et vist omraade. en herlig Sal, som ikke haver noget Lys fra Siderne . . men da dens Høyde gaaer igiennem begge Etager og dekkes med en Coupole (dvs.: kuppel), saa giver samme oven fra alt Lyset i Salen. EPont.Atlas.II. 264. naar Salsdøren staaer aaben, saa . . kan (der) falde noget Lys derind (dvs.: i værelset), thi Lys er der rigtignok forbandet Lidt af. Heib.Poet.VII.252. der (dvs.: i hulvejen) var det mørkt og knapt med Lys. JPJac.DU.195. Huset tager Lys . . fra Haven. D&H. lyset falder forkert paa skrivebordet ┆ (nu l. br.:) fornemmelig skal Dagens Lys komme oven fra igiennem Vindverne paa Domen. EPont.Atlas.II.196. Klosterets Hvælvinger, hvorhen Dagens Lys aldrig trænger. Hauch.I.369.    2.3) belyst ell. lyst fremtrædende parti, omraade; især mods. Skygge. *Hvad var Lyset uden Skygge, Skiønhed uden Hæslighed? Oehl.II.123. (den blinde) kan skimte Forskjellen mellem Lys og Skygge gjennem de udstrammede Øienlaage. Sibb.II. 207. (hun) rejste sig helt op og gik frem i Lyset (dvs.: i en stue om aftenen). Schand. TF.II.247. det er Lys og Skygge, som giver Landskabet Liv. HavebrL.³II.99. spec. m. h. t. lysvirkning i maleri olgn.: vide vel at give et Skilderie Lys og Skygge. vAph. (1759). *Stoffets Efterligning . . Farven | Med Lys og Skygge, det er et Maleri. Oehl.C.194. (fagl.) i flt.: Malerskolerne (i middelalderen) bevarede fra Oldtidens Kunst nogle Regler for at paasætte de højeste Lys i Modsætning til de mindre belyste Dele af Fladen. JLange.MF.184. falsk lys, se falsk sp. 708^42f.    2.4) bet. 2.1-3 brugt i faste forb., især om (stærk) belysning, der er nødvendig ved et arbejde, en undersøgelse olgn.   den tykke luft hindrer ham lyset, se hindre 1.3.   gaa af lyset, flytte sig, saa man ikke længere skygger for noget. S&B. talem. (dial.): af lyset, Kristoffer! far og mor skal op at danse olgn. (dvs.: giv plads, flyt dig)! Krist.Ordspr. nr.5299. Kværnd.   føre († bringe. Argus. 1770.Nr.1.2) en bag lyset (ty. einen hinter das licht führen; vist egl.: føre en uden for det oplyste omraade, ind i mørket, skyggen, fx. for at narre en til at købe noget, som har mangler, fejl) narre; tage ved næsen. KomGrønneg.II.263. Ritmesteren forsikrer mig om sin Kierlighed! – Men kan jeg ogsaa troe ham? – Han er Soldat, og hvor mange Piger ere der ikke alt førte bag Lyset! Skuesp.VIII.58. PMøll.I.336. WAugustinus. Mariane Brammers Fabrik. (1902).207. (nu næppe br.:) *I Begge har min Tiltro ført bag Lyset (dvs.: sveget min tillid). Heib.Poet.III.489.   holde op for ell. i, imod lyset, holde saaledes, at det belyses klart ell. gennemlyses, gennemskinnes. S&B. (han) holder Papiret op mod Lyset. Bergstrøm.MD.114. naar man holder et frimærke op for lyset, kan man se vandmærket ┆ billedl.: Holder man fragmenterne op i lyset, eet for eet, og sigter paa Kierkegaard, vil man forbavses over, hvor meget Møller har faaet med af sin models væsen. FBrandt.SK.351.   staa (nu l. br., og næppe i overf. anv.) sidde. Moth.S160. VSO.VI.201. S&B.) en i lyset (ell. staa, stille sig i lyset for en), skygge for en og hindre i at se (klart); overf., dels: fordunkle; overskygge; dels: være en hindring for en (ens fremgang, lykke olgn.); staa i vejen for. Moth.L248. ved denne Fremgangsmaade (er det især) Anmelderen selv, der bliver anmeldt, idet han paa en forfængelig Maade stiller sig selv i Lyset for Digteren. PMøll.II.164. en ung, vildfremmed Person, der efter alle Julemærker har listet sig Arven til og staaet Deres Datter i Lyset. Hrz.IV.160. D&H. jf.: (jeg tilstaar) at have staaet min egen Reputation i Lyset. Holb.Ep.II.300. i forb. staa i sit eget lys ell. (nu især) staa sig selv i lyset, virke til sin egen skade (ved en vis handling, optræden olgn.); modarbejde sig selv; skabe hindringer for sig selv. det var min egen Skyld, og jeg stod i mit eget Lys, at jeg da ikke blev Cardinal. Holb. Ep.II.249. Ew.(1914).IV.153. Fruentimmerne staae dem altid selv i Lyset. Hrz. XIV.181. PRMøll.Sejr ogThora.(1902).253. 3) om (ell. m. særlig tanke paa) den lue, flamme ell. glans, funklen, der findes hos en lysgiver, ell. hvorved noget (et lysfænomen) fremtræder som synligt (jf. Lysning 5); ofte m. overgang til bet. 7; om forb. som slukke, tænde lyset, puste lyset ud, lyset gaar ud se u. bet. 7.4.     3.1) i al alm. jeg vil lade være borte fra dem fryds røst, og glædes røst . . og lys i lygte (1871: Lampens Skin). Jer.25.10(Chr.VI). *den klare Lampe, | Hvis stille Lys af ingen Vind bevæges. PalM.VI.6. han sad og stirrede ind i lyset ┆ lyssignalerne i gadekrydsene viser rødt og grønt lys ┆  en tyv i lyset, se Tyv.   m. henblik paa forsk. overtro, som knytter sig til fænomener i ell. ved flammen af et (tælle)lys (7.3). *I Lyset Høvlespaanen sig krumte bleg og bred. Aarestr.SS.III.42. jf. Høvlespaan 2.1, Lykkestjerne 2. vel m. henblik paa den overtro, at en “tyv” i lyset varsler penge til den person, den vender mod (jf. Feilb.III.916): *Nu er beseiret Alt, som har os kyset, | Omfavn mig Glut; jeg eier Bord og Stole, | Du har en Seng, og Penge staaer i Lyset. Aarestr.SS.II.214.    3.2) om naturligt ell. overnaturligt fænomen, der fremtræder som en ild, lue, et skær, skin olgn. Der ligger (skatten) endnu . . skjult af . . Tørvejord og Lyng. Jevnligen brænder Lys over den, og ofte er der gravet efter den, men forgjeves. Blich.(1920).VII.82. lys, der brænder på mark el. høje, varsler skatte. Feilb.II.480. især i ssgr. som Busk-, Dunst-, Dyrekreds-, Grav-, Ir-, Nordlys.   om lysende fyrværkerisager; i forb. som bengalsk, romansk, romersk lys, se bengalsk 2, romansk, romersk. jf. Blaalys 2, Grønlys.    3.3) (nu sj.) om lysrefleks, glans af ædelstene olgn. jf.: (Jerusalems) lys (1819: Glands) var ligesom den dyrebareste steen, som jaspis-steen. Aab. 21.11(Chr.VI).    3.4) om øjnenes glans, klarhed ell. om selve synsevnen ell. (konkr.) om selve øjet.   (højtid.) i al alm. mine Øines Lys . . er svundet for mig. Ps.38.11. *Samson, han stander med Strængeleg . . | Sit Lys, sin Kraft berøvet. Grundtv.SS.II. 156. *Guds store Søn har Øiet lukt: | Hans Øies Lys bandt Mørket fast. Ing.RSE.VII. 79. miste sine Øjnes Lys. D&H.   (nu kun bibl.) i forb. mine øjnes lys, om hvad der er en meget dyrebart, især om den elskede. det bekymrer mig, mit Barn! at jeg lod dig, mine Øines Lys! komme bort. Tob. 10.4. min Lauretta! mine Øines Lys. Winth. VIII.94.   (jæg.) om harens øje. VigMøll. HJ.5.    3.5)  billedl., om stærk (“brændende”) følelse, lidenskab; i forb. som lys og lue. *Hvad er det, som Dig forhindrer, | Søde Sjæl, at ei Din Bøn | Staaer i Andagts Lys og Lue. Kingo.436. Sinclair er Lys og Lue (alm.: fyr og flamme), mens han fortæller om dette. Pol.¹¹/₃1907.5.sp.5.  4) brugt om (ell. som symbol paa) hvad der tjener til vejledning, retledning, belæring, oplysning ell. forskønnelse af noget.    4.1) (højtid., især bibl., kirk.) om vejledning, rettesnor, oplysning m. h. t. livsførelse, livsanskuelse, tro. Budet er en Lampe, og Loven er et Lys. Ords.6.23. Christus skulde . . forkynde Lys (Chr.VI: et lys) for Folket. ApG.26. 23. *Gud give os Lykke og gode Raad, | Sin Naades Lys os tilsende! SalmHj.51.1. Troens Lys, Evangelii Lys. vAph.(1772). III. Lysets Giver. VSO. Ingen, der er nøiet med sin egen Viisdoms Lys, vil lade Kristus lyse for sig. Monrad.BV.33. Vi takke dig, du gode Hellig Aand, at du ved Ordets Lys har ladet os se, at Jesus Kristus er Guds Søn. Alterbog.431. indre lys, se II. indre 3.1.   m. tanke paa en person og hans virksomhed (jf. ogs. u. flg. gruppe samt bet. 6). jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggiørelse indtil Jordens Ende. ApG. 13.47. *Den signede Stund, den Midnats-Tid, | Vor Herre han lod sig føde . . | Da Lyset oprandt, som Jordens Bold | Skal lysne udi og gløde! Grundtv.SS.I.57. *Fra Wittenberg der opsteeg | Hiint Lys, for hvilket omsider | Det romerske Mørke bortveeg. Blich.(1920).XIV.154.   (m. overgang til bet. 4.2) i forb. et lys er opgaaet. Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige. Ps.112.4. det folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem (1907: for dem), som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er (1907: for dem er der) opgaaet et Lys. Matth.4.16. det nye Lys, der er opgaaet for Verden i Schweizeren Rousseau. PalM.VIII.307. jf. bet. 7.4: Imidlertid være den Allerhøjeste lovet for det opgangne Lys, som ved Lutherum blev taget bort ud af Skieppen og sat i Lyse-Stagen. Klevenf.RJ.23.    4.2) (udviklet af bet. 4.1 slutn.) i forb. der gaar et lys op, man faar pludselig forstaaelse af, begreb om, indblik i noget. Hvad man forgjeves har søgt Oplysning om i Bøger, det gaaer der pludseligen et Lys op over ved at høre en Tjenestepige samtale med en anden Tjenestepige. Kierk.VI.453. Hans Meddelelser vil altid beholde deres Værd, selv om et uendelig rigere Lys er gaaet op, nu da Turkestan selv har aabnet sin Aladdinshule for os. VilhThoms.Afh.III. 298.   især (talespr.) i forb. der gaar et lys op (nu næppe br. opgaar et lys. Blich.(1920).X.95. Winth.II.106. Goldschm. III.407) for mig, jeg faar pludselig forstaaelse af, den rette opfattelse af noget; der gaar en praas op for mig. Der gaaer et Lys op for mig: Du er den Pige . . som han har været forelsket i. Heib.Poet. V.87. Endelig gaaer der et Lys op for min . . Kone . . at denne Pakke maa have ligget i den store Kurv. Kierk.VI.8. Pont. FL.178. (nu næppe br.) i forb. m. attrib. adj., gen. olgn.: Et sørgeligt Lys opgik snart for mig. Gylb.I.256. *af den ængstelige Taushed slaaet, | Et Skrækkens Lys med eet der opgik for ham. PalM.VIII. 154.    4.3)  om belæring, oplysning (af en ell. flere personer), opklaring, belysning (af sag) ell. om kundskaber, indsigt; ofte (nu næppe br.) i forb. som faa, give lys, faa, give oplysning, klarhed. Det samme Lys, den samme Fornuft, som har leedet af en Vildfarelse, bør jeg stedse betiene mig af i at efterforske alt det, som fra Barndommen blir os indprentet. Holb. UHH.II.7. saa let en Sag, som dette (dvs.: forklaringen af vokaler og konsonanter) er, saa stor et Lys giver det Scholaren til at forstaae, hvad Læreren om Bogstaveringen discurerer. Cramer.(JySaml.4R.II. 468). *Er Lyset for de lærde blot | Til ret og galt at stave? Grundtv.PS.VI.231. Anseer virkelig Prof. en saadan Fremgangs-Maade for ærlig, da trænger han høit til at faae mere Lys i sine moralske Begreber. sa.Udv.IV.403. man kan være Lærer ved et Universitet, uden at det Lys, man udbreder, gaaer ud fra En selv. Hrz.II.55. *Nyn det ind i drenge kække, | så de le ad jætters larm! | lad det lægge | lys i tanken, stål i arm! Hostr.SD.I.334. *Lys over Landet, | – Det er dèt, vi vil. JPJac.I.363. (jf. bet. 6.2; sj.:) han har et stort Lys (dvs.: er meget begavet). D&H. talem. (jf. høj sp. 1171¹⁶; nu næppe br.): Tal ei om høie Sager uden Lys dvs.: man skal være grundet i det man vil tale om, ellers bliver man udleet. VSO.   (nu l. br.) i forb. m. i til angivelse af den sag, der oplyses. Det skulde ingen være mere kiært end mig, naar noget ubekiendt og autentique Monument bliver opdaget til Lys i vor Nordens Historie. Langebek.Breve.239. *saa fik I Lys her i Sagen, | Ja nu er Alting klappet og klart. Heib.Poet.V.269. PMøll.II.21. bringe Lys i en Sag. S&B.   i forb. m. paa ell. (nu især) over til angivelse af den sag, der oplyses, belyses; oftest i forb. kaste lys over (ell. paa). (han vilde) neppe have valgt dette Emne, der let kunde kaste et Lys paa hans hemmelige Tanker. Gylb.VIII.72. Idet Visen om Niels Ebbesen sammenholdes med alt, hvad vi ellers . . véd om Drabet paa Grev Gert . . kastes der Lys over dens egen Troværdighed som Kilde. Brandes.XV.59. Når det forholder sig således, kastes herfra måske også lidt lys på nogle steder hos samtidige danske grammatikere, steder der ellers er vanskelige at forstå. VilhThoms.Afh.II.29. lade lys falde paa, (nu l. br.) belyse; fremhæve; ogs.: prise; berømme. disse Skribenter syntes ofte i deres Dadel ret at vogte sig for at lade noget Lys falde paa hine Mænds store Fortjenester. Ørst.VIII.178. Leth. (1800).   † sætte lys ved et ord, føje forklaring til et ord. Leth.(1800).    4.4)  om hvad der forskønner ell. beriger livet olgn., udbreder skønhed, glæde, lykke olgn. Kjærligheden til den Ene spreder Lys over hele Tilværelsen. Monrad.BV. 104. Disse Basnæsophold blev Lykken og Lyset i Carl Baggers Liv. HSchwanenfl. CarlBagger.(1907).23. 5) det, at noget fremtræder ell. fremstilles paa en vis maade; næsten kun efter præp. i.    5.1)  tilstand, hvori (forhold, hvorunder) noget fremtræder klart for tanken, bliver let at opfatte, forstaa. Først med den geografiske Opdagelse af et Landomraade eller af et Folk rykker dette ind i Historiens Lys. Steensby.Geogr. 76. det var skadeligere for ham at faa den Begivenhed mere ud i Lys, end allerede sket var. Bogvennen.1926.143.   (nu næppe br.) i forb. som stille en sag i lyset (Ephes.3.9(OGuldb.)), sætte en sag i lys (sj. lyset. Tode.KD.287), udrede, forklare, oplyse en sag. Her vil han finde Slavehandelen sat i Lys, ikke ved Deliberationer, men ved uomstødelige Facta. FrSneed.I.486. PMøll.II.141. en anden mærkelig Omstændighed . . sætter Sagen end bedre i Lys. Allen.I.199.    5.2) den maade, hvorpaa noget fremtræder ell. fremstilles, betragtes; belysning; “skær”; synsvinkel; betragtningsmaade. det Latterligheds Lys, som det er saa let at kaste paa Examinerne. Ørst.VI.117. I Lyset af Fordringen om skabende Selvvirksomhed fremtræder Henvisningen til den kristelige Tradition i Afhandlingen om Udødeligheden som en Modsigelse. Høffd.DF.125. Herved (dvs.: ved undervisning i fonetik) rykkes sproget . . ind i et nyt lys. Jesp.MFon.²3. der falder nu et helt andet Lys over Sagen, saa at man ser den i et nyt Lys. D&H.   især i forb. som: se (noget) i et vist lys, betragte paa en vis maade; anlægge et vist synspunkt over for. Philosophen kan betragte denne Undersøgelse i det samme Lys som Physiologernes Undersøgelser over Sandseorganerne. Ørst.I.126. jeg seer Alting i et forskjønnende Lys. Heib.Poet.VII.347. se En i et ugunstigt Lys. S&B. se alt i det bedste Lys. D&H.I.54. sætte ell. stille i et vist lys, fremstille, lade fremtræde paa en vis maade, i et vist skær. derved kommer Sandheden omsider for Dagen, bliver sadt i sit rette Lys, og bragt paa sit rette Sted. OeconT.III.29. hindre, at ikke den gode Bestyrelse (dvs.: statsstyrelse) skulde sættes i et falsk Lys. Birckner.Tr.174. et Skrift . . hvori han søger at sætte Slavehandelen i det sorteste Lys. Hauch.VI.221. Christines pikante Uskyldighed er sat i et latterligt Lys. Brandes.I.477. staa for en, vise sig for en i et vist lys olgn. Hvert Trin viiste ham Signe i et andet Lys, i en anden Stilling, den ene kierere end den anden. Suhm.(SkVid.XII.168). De har viist Dem for mig i et meget letsindigt Lys. Heib.Poet.VI.335. Der er intet Spørgsmaal (dvs.: ingen tvivl) om at alt dette for mig har staaet i et ganske andet Lys, end jeg nu vilde se det i. LuisBramsen.O.10. 6) (udviklet af bet. 4.1) om person.    6.1) (uden for bibl., kirk. især m. overgang til bet. 6.2) person, der er aandelig vejleder, foregangsmand, forbillede, “lærer” for en gruppe personer, en tid (jf. Kirkelys 2). (Johannes) var ikke Lyset, men . . han skulde vidne om Lyset. Joh. 1.8. han (kunde) gjærne . . tiltro sig at blive et Lys i den lærde Verden. PAHeib. US.93. Abeilard – det tolvte Sekels Lys og Stolthed.Blich.(1920).V.77. Georg Brandes har aldrig selv gjort Krav paa at regnes for sin Tids “Lys”. Han har været en af dem, der lyste – hver med sin Glans, sin Varme. VilhAnd.FM.187.   (nu næppe br.) i forb. m. præp. for. (kejser Yans) var en meget from og gudfrygtig Herre, og et Lys for alle Kejsere og Konger. Pflug.DP. 506. Holb.Arab.13sc. den lærdeste Lands Bye-Præst, som allerede ved Moderens Bryst bestemte sin Hansemand til et Lys for Kirken. Ew.(1914).IV.7.   verdens lys. 1. (bibl., kirk.) om Kristus. jeg (dvs.: Jesus) er det Verdens Lys (1907: jeg er Verdens Lys); hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men haver det Livsens Lys. Joh.8.12. Katek.§79. 2. (jf. bet. 6.2; nu næppe br.) meget fremragende, klog person. Holb.Paars.51. TBaden.Suppl.    6.2) om fremragende, dygtig, begavet person. Efter min dumme Forstand er V. G. ikke noget Lys; men det forekom mig dog, at der var noget Træffende i det, han engang sagde. Goldschm.IV.87. jeg havde danset med samme Apothekers ældste Datter, det æsthetiske Lys. Schand.F.68. Han var ikke noget Lys som Dreng. CEw.F.77. Bento (Spinoza), der tidlig viste rige Ævner, blev opdraget paa den jødiske Højskole: man ventede, han skulde blive et Lys i Lærdom og Religion. NMøll.VLitt. III.20.   et stort lys, en meget fremragende, meget dygtig person. Professor Severin Lintrup . . Academiets da værende største Lys. EPont.L.18. Blich.(1920).XII. 145. Han var . . anset som et stort juridisk Lys. EHenrichs.MF.I.237. 7) om hvad der lyser; lyskilde; lysgiver (ofte tillige med tanke paa det udsendte lys (1-2) ell. den lysende flamme olgn. (se bet. 3)).    7.1) (højtid.) lysende himmellegeme. Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten. 1Mos.1.16. *hine fjerne Lys (dvs.: stjernerne) . . | Indflyde paa vort Liv med Gunst og Ugunst. Heib.Poet.III.135. ligesom det Lys, der skinner for os om Natten, neppe bemærkes ved Dagens Straaler. sa.Pros.I. 409. (i best. anv.) m. overgang til bet. 1.3, om solen (og dens lys, sollyset): jeg haver seet til lyset (1871: Sollyset), naar det skinnede; eller til maanen, naar den gaaer herlig. Job.31.26(Chr.VI). *Dagen ender | Ved Lysets Nedgang. PalM.II.26.   himmelsk lys, se himmelsk sp. 126^28ff.   det store dagens ell. verdens lys, om solen. *der er det mørke Huus, | Som ey bestraalet har det store Verdens Lius. Holb.Paars.254. Aldrig har vel det store Dagens Lys ved sin Opgang skuet en Kreds af gladere Mennesker paa Himmelbjergets Top. Blich.(1920).XVIII.188.   nattens lys, om stjernerne. *Hvert et Nattens blanke Lys. Boye.AD.II.62. *Daggryets unge Dis med Rosenfinger | Udslukker Nattens Lys, et efter andet. Recke. SB.5. det ell. de mindre nattens lys, (nu næppe br.) om maanen ell. stjernerne. Holb.Paars.111. sa.Bars.II.8.   lysenes (lysets. D&H.) fader, (bibl.) om gud. Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader. Jac.1.17. VBeck.LK.I.73.    7.2) om lysgiver, der anvendes ved signalering, til angivelse af en tings position i mørke olgn.; spec. om lygte paa automobil, cykel olgn., lanterne paa skib olgn. Et Dampskib, der bugserer et andet Skib, skal foruden Sidelysene føre 2 klare, hvide Lys, det ene lodret over det andet og mindst 6 Fod fra hinanden. Anordn. Nr.4²²/₁1897.3. Lodsfartøjer signalerer deres Tilstedeværelse om Natten ved et hvidt Lys. Sal.²XXI.378.    7.3) om lysgiver, der har til formaal at oplyse et sted (især et rum); især om stangformet stykke talg, voks, stearin olgn. med en antændelig væge (tælle-, voks-, stearinlys osv.); nu ogs. undertiden brugt om lygte, lampe, elektrisk lysgiver, naar der ikke tænkes paa disses form, men kun paa deres evne til at lyse; ogs. om lysgiver med tilhørende holder, stage ell. hele (elektriske) anlæg. *Gid I kun vilde i jers Faders Fodspor træde, | Man nu slig ærlig Mand med Lys maa efterlede. Holb. Paars.228(jf. u. I. Lygte 1.1). Sganarell kommer ind med et Lys i Haanden. sa.UHH. Prol.1sc. *Grenen fra Livets Træ staaer skjønt | Med Lys, som Fugle paa Kviste. Ing.RSE.VII.231. *Blanke Lys i Lysekronen | Tindre. Winth.D.60. Han drejer op for Lyset og kommer med Glas og Flaske. AaseHansen.EtParHuse.(1930).138. jf. bet. 2.1: Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene, og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg. HCAnd.VI.36.   billedl. Øiet er Legemets Lys. Luc.11.34. *Her (dvs.: i daabspagten) er Lyset paa Guld-Stagen, | Det gjør Natten klar som Dagen. Grundtv. SS.IV.231. Kastanjens ranke Lys begynder at gulne. HeeAnd.AH.75.      7.4) bet. 7.3 anv. i særlige (faste) forb. og udtr. (om ordspr. og talem. se ogs. Mau.I.646ff. Moth. L248f. VSO. Krist.Ordspr.199.587).   lyset gaar ud dvs.: slukkes. Moth.L248. S&B.   holde (sj. bære) lyset, spec. i flg. anv.: 1. i egl. bet.; jf. næste gruppe: *Hakon skulde som en vakker Yngling | Vel holde Lyset (dvs.: som brudesvend) for dig her ved Altret? | Vel lyse dig dermed til Brudesengen? Oehl.AV.48. 2. være hjælper, følgesvend; især: hjælpe til med at bringe en elskovsforbindelse i stand og dække derover (jf. holde lygten u. I. Lygte 1.8). mine Døttre ere for gode til at holde Lyset og være Skjærmbræt for deres gode Cousine og hendes fornemme Kjæreste. Gylb.III.165. *Jeg Jupiter har kyset – | Imens jeg favner Dig, han staar paa Himlen, | Kold, skjælvende – og holder Lyset! Aarestr.SS. II.203. PalM.IL.II.737. Familierne satte sig imod Forbindelsen . . og de to maatte mødes i Løndom. Folk hjalp dem til det og holdt Lyset for dem, da de var blevet ked af at vente; og en Dag blev Anes Forklæder for snævre. AndNx.BN.123. 3. (dagl., i rigsspr. gldgs.) være skive for ens latter, spot; være til nar, grin, spot; holde for. (jf. Mau.5894. RasmHans.M.II.197). KomGrønneg.III.340. Da denne hans Grille ikke var nogen Hemmelighed, kan Man nok forestille sig, at han ej allene blandt Mandfolk, men og i Dameselskab ofte maatte holde Lyset. Blich.(1920).XIX.50. Saa tilstod hun den Sejrende sine Gunstbevisninger, men samtidig lod hun ham holde Lyset ved alle mulige Lejligheder, hvor hun . . frit spøgede med de Kavalerer . . der . . gjorde hende deres Kur. Drachm.VT.318. Herremanden kunde ikke dy sig for at lade Præsten bære Lyset for sig. JVJens.NH.70. Feilb. OrdbS.(Fyn). jf. (nu næppe br.): *Jeg staaer godvillig her, og holder Lyset frem. Ew.(1914).II. 218.   lade sit lys skinne (efter Matth. 5.16) (især: paa en ubeskeden maade) vise sine kundskaber, sin begavelse (mods. sætte sit lys under en skæppe). Hrz.XVIII.151. jf. bet. 4.3: Hr. Magisteren har skrevet hine Oplysninger, mindre for at oplyse mit Skrift, end for at gjøre Verden opmærksom paa hans eget Lys. Heib.Pros.I.453.   brænde lys, pudse lyset, puste lyset op, ud, slukke lyset, snyde lyset, støbe lys, tænde lys(et), se II. brænde 6, pudse osv. sætte sit lys under en skæppe, se Skæppe.   gaa ell. ryge i lyset. 1. gaa tabt; mistes; gaa til grunde. deres Anseelse . . gik i Lyset. Stampe.IV.203. Demanterne ere røgne i Lyset, og 300 Ducater desuden tabte paa Parole. Skuesp. II1.40. *Nu gaaer vor Hemmelighed snart i Lyset. Heib.Poet.III.490. Majoren glemmer nok, at naar De ikke tager Tante, saa ryger Deres Arv i Lyset. Hrz. V.271. AndNx.FF.149. (sj.) om person: *Har du endnu urokkeligt besluttet | At jeg af Kjærlighed skal gaae i Lyset? Meisling. MK.319. 2. om noget planlagt: ikke komme til udførelse; blive til intet; strande; gaa i vasken; gaa op i røg. Det vilde være splinter Nyt, ifald et Fruentimmer lod et Givtermaal ryge i Lyset, allene fordi hun ikke forstod at forstille sig. Skuesp.V.33. det hele Festprogram er gaaet i Lyset ved vor gode Vens naturmenneskelige Bersærkergang. Ing.LB.IV.32. det er skjændigt, at vor smukke Plan saadan skulde ryge i Lyset. Hostr.DD.153. Wanscher.RM.78.   den, der leger med lyset, brænder sig ofte (Oehl.HK.107) ell. (nu især) gør sin seng vaad olgn. (jf. Ild sp. 103^59ff.). Feilb.II.482. man skal ikke spøge med lys og lejlighed, se Lejlighed 3.1 slutn.   sværge, vidne over lyset, (foræld.) aflægge ed ell. edeligt vidnesbyrd som gildesbroder, idet man holder sin haand over et lys (jf. Skraaer.II.528). Ing.VSt.52. 61.   holde en til lyset, (l. br.) holde en til ilden (se Ild sp.108^26ff.). MPont.Luther. (1902).6. D&H.   i sammenligninger. lige (se V. lige 3.2), rank, ret som et lys, meget rank. (enebærtræer) saa rette som et Lys. Pflug.DP.56. Gehejmeraadinden gik i Gulvet (dvs.: nejede) en sidste Gang, lige som et Lys foran Dørsprækken. Bang. SE.65. Søvn var der ikke Tale om mere . . Han sad op i Halmen saa ret som et Lys. JakKnu.S.29. staa rank som et Lys. D&H. ædru som et lys, (l. br.) ganske ædru. “Er Ole fuld i Dag?” “Nej, Hr. Godsejer, i Dag er jeg ædru som et Lys,” sagde Ole. Rosenkrantz.RH.134. slukkes, gaa ud som et lys, (nu l. br.) ophøre brat; især (jf. bet. 8): dø pludselig (spec.: p. gr. af snigende sygdom). Skuesp.IV.466. Naar hun er borte, falder han sammen og gaaer ud som et Lys. Ing.LB.II.124. *hans Liv | Kan ogsaa hurtigt slukkes som et Lys. Hrz. XVI.5. “(du) er nu gandske til Ende med Din Fortælling?” “Den er ude som et Lys.” Lieb.DQ.I.150. MO. D&H. 8)  om et menneskes liv, symboliseret ved et brændende lys (7.3); livslys (jf. Lampe sp.244^39ff.); især i forb. som hans lys (ud)-slukkes, gaar ud, han dør. den Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne. Job.18.5. De Retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de Ugudeliges Lampe skal udslukkes. Ords.13.9. *Hendes Hjerte brast, hendes Lys gik ud. Heib.Poet.X.303. PMøll.I.61. *engang jeg seer Ham (dvs.: Jesus), naar Lyset udbrænder. Birkedal. En Livs-Førelse.II.(1864).507. OBloch.D.²I.137 (se Lampe sp. 244⁵¹). jf. Feilb.II.483. Snart udslukkes Livets Lys i det diende Barn. Basth.Tale.(1795).13. kun en Tomme dybere, saa havde dit Livs Lys været udslukt i dit eget Hjerteblod. Hauch.II.169. 9) (især fagl.) enhed ved lysmaaling: den lysstyrke, som udsendes af en lysgiver af en vis størrelse, især om lysstyrken af Hefnerlampen; normallys (Hefnerlys). en 16-Lys Lampe. Sal.²VII.30. en 500 Lys' Buelampe. smst.VIII.601.1.2 levende lys (jf. bet. 7.3 ) , se II. levende 2.2 S.    fast lys se I. fast 1.1 S.    langt lys, (jf. Fjernlys S, mods. Nærlys S ) om lys på bil. Kontrollampe for lys. Lyser (som regel grønt), når lygterne tændes til langt lys. KOJakobsen.Hvad fejler bilen?(1950).107. (bilisten) ville skifte om til langt lys. Ugeskr.fRetsv.1951.A.306.    rødt lys, (jf. grønt lys / grøn 1.5 S ) trafiklys der angiver at trafikken skal stoppe, se rød S.   3.1 lys i lygten, (jf. have lygten tændt / I. Lygte 1.8 ) være beruset. *Der er lys i lygten, lille mor! | Uh, bare jeg ku' hjælpe dig. LystViser.II.53(år 1921 ).    3.6 (med.) lysbad; lysbehandling. På alle børnesanatorier har børnene fået de normale seriebehandlinger med lys. Statstidende.16/4 1958.2.sp.4.   7.4 lede ell. søge med lys og lygte, (jf.   sp.231,22). Hun søger med Lys og Lygte efter Genstande for sin egen usalige Angst og Gru (orig.: She is jealous of the most absurd things) . IsakDin.FF.11. (han søgte) med lys og lygte en ung kvinde til at spille titelrollen. Pol.3/5 1952.9.sp.1. jf. lyse med lygte efter. Omkring 1918 foregik i dansk digtning et af disse generationsskifter, som litteraturhistorikere lyser med lygte efter. MogensKnudsen.(ModLitt.(1950).9).   

II. lys, adj. [ly^?s] (nu ikke i rigsspr. lius. Holb.Paars.181. Gram.(KSelskSkr.IV.83). jf. Feilb. – nu kun arkais. ell. dial. (egl. akk. m. ent.) lysen. Oehl.HF.74. Leop.EB.10. Bregend.FT.68). intk. -t [lysd] ell. (nu ikke i rigsspr.) [ly^?sd] (Moth.L247. NvHaven. Orth.112. JBaden.Gram.50. jf. Thorsen.71. sml. skrivemaaden lyyst: Holb.JH.I.118. Høysg.S.257). (æda. lys (Harp.Kr.50.93), lius (smst.176.181. AM.), sv. ljus, no. lys, oldn. ljóss; til I. Lys; jf. lyse, lysne) 1) som udsender lys (I.1); som lyser, skinner (klart); lysende; skinnende; straalende. Lover Herren . . soel og maane! lover ham, alle lyse (1871: Lysets) stierner! Ps.148.3 (Chr.VI). Hvad er vel lysere end Solen? og den formørker sig dog. Sir.17.31. *den lyse, fulde Maane | Mellem Sjølunds Kyst og Skaane | Straaled over Øresund. Heib.Poet.IX.10. Alle Billeder og Sammenligninger (hos Johs. V. Jensen) er ophedede til den lyseste Rødglødhede. Leop.TT.21. en lys Ild brændte i Kaminen. D&H. i lys lue, se I. Lue 1.   (poet.) som har stærk glans; glansfuld. *De er Einheriar. De straale nu | I lyse Brynier. Oehl.HJ.130. *Den Tid vil ogsaa times, | Da vi skal tielde | De hvalte Kongesale | Med lysen Silke! sa.HF.74. lys alf, (især poet.) d. s. s. Lysalf. *Lyse Alfer svæved i Himmelblaat paa Sky'r. Oehl.HK.67. *Det lyse Alfefølge. sa.NG.263. 2) opfyldt af lys (I.1); belyst, oplyst olgn.    2.1) i al alm., om sted: oplyst, belyst (af naturlig ell. kunstig lysgiver); oftest i upers. udtr. som der, her er (bliver) lyst. *Hand tager sig dog Mod, til Vinduet gaar hen, | Løs Skruer Lugerne, saa blef det liust igien. Holb.Paars.181. *her er jo lyst af Maanen. Heib.Poet.III. 237. *Nu bli'er der lyst i vor Postmesters Stue; | Pigerne faae travlt, bringe Flasker og Glas. Hrz.D.I.185. Maanen var kommet mere frem, og Gangene var helt lyse i Onkel Otto Georgs Blomsterhave. Bang.SE.139. der var lyst (dvs.: tændt Lys) endnu i Lejligheden. D&H.   lyst for og mørkt bag, egl. trylleformel, hvorved den forfulgte (i eventyret) fremtryller mørke bag sig, saa han kan undslippe forfølgerne; ofte billedl. *Og vil du gaa med mig? | Til Døden, du og jeg! . . | Lyst efor og mørkt ebag. JVJens.C.87. Feilb.II.489. se videre bag sp. 1016^27ff.    2.2) om sted: som har meget dagslys; hvortil dagslyset har fri adgang; ofte i upers. udtr. smaa Værelser, som vare langt lysere end Cellerne i Klosteret. Hauch.I.396. VSO. Smuk, lys 1. Sal . . tilleje. BerlTid.²⁴/₁₂1930.M.14.sp.2. her er meget lyst i denne stue ┆   om forhold i en bevoksning, skov, som muliggør dagslysets indtrængen. *Aarets Løb har sin Lov, | der blev lyst i vor Skov – | ak, hvor kort, indtil alt er Stormens Rov! Ottosen.S.34. lys hugst, se Hugst 1 (jf. Lyshugst). stille sig lyst, (jf. lysstille; forst.) om træ: skaffe sig god afstand fra de nærmeste træer (ved at kvæle bevoksning, der staar for nær) og saaledes mere dagslys. CVaupell.S.84. gøre lyst, egl.: skaffe daglyset adgang til skov olgn. ved at foretage udtynding; nu især billedl.: rydde op i, hugge ned af, gøre indhug i en mængde; spec.: hærge slemt blandt, dræbe mange af sine fjender. Moth.L247. Min Oberst og jeg gjorde lyst mellem Fjenderne; men vi vare kun to mod ti. Blich.(1920).VII.33. Vi skal snart giøre lyst her dvs.: rydde alt bort. VSO. her gjorde Politiets Stokke lyst i Mængden. Davids.KK.341. han var da skrupsulten, saa han tog ordentlig for sig af Retterne. De fine Herrer . . smiskede og hviskede til hverandre, da de saa, hvordan han gjorde Lyst. KlBerntsen.Æ.I. 73. I Krigens andet Aar blev Athen hjemsøgt af en Pest, der gjorde frygtelig lyst blandt den sammenpakkede Mængde. Østrup.(Verdenshist.I.362). (l. br.) i videre anv.: skabe ry, gny om en person. han (svarede) med en Artikel, hvis Voldsomhed igen gjorde lyst om hans Navn. Pont. HK.12. jf.: *Vidt over Tidens Bølger lyst | Giør Navnet Alexander! Grundtv.Krøn.²49.   † i forb. den lyse galge (ty. der lichte galgen) egl. om galge, hvori forbrydere blev hængt om morgenen, naar det blev lyst (jf. bet. 2.3); i videre anv. i udtr. for offentlig, aabenlys hængning. Gram. (KSelskSkr.IV. 83).    2.3) om del af døgnet: i hvilken solen er oppe; i hvilken dagslyset hersker; ofte brugt til blot at fremhæve vedk. afsnit af døgnet i modsætn. til de mørke.   (nu l. br. i rigsspr.) om dag. *Det skete, før Dagen blev lys udi Gaard: | Bleg laa Hr. Oluf paa sorten Baar. BoisensViser.227. *Den lyse Dag forgangen er | Og Natten os paa mon drive. SalmHj.66.1. Det var lys (alm.: højlys) Dag, da hun kom til sig selv. HCAnd.VII.53. ved (nu næppe br. om) lys (sj. den lyse. Hauch.II.59) dag, ved dagslys; om dagen. da vil jeg lade solen nedgaae om middagen; og lade landet blive mørkt om lys (1871: ved høilys) dag. Am. 8.9(Chr.VI). Cit.1789.(SøkrigsA.²Bbbb4^r). Nogle (fugle) synge kun ved lys Dag og Solskin. Gylb.I.32. Bregend.FT.68. lyse dagen, (no.) d. s. at gaa lyse Dagen paa Gaden uden Buxer. Holb.Jean.II.3. sa.LSk. IV.3. klar som den lyse dag, se Dag 8.1. lys dag og klare øjne, enhver gør sit bedste, se klar 2.3. høj, lys dag, se højlys.   om morgen (daggry); i alm. spr. kun i forb. til den lyse morgen. lader os drage ned efter Philisterne i Nat og gjøre Bytte iblandt dem, indtil det bliver lys Morgen. 1Sam.14.36. fra den lyse Morgen, til det blev mørkt. Goldschm.II.23 Ballet gik sin Gang til den lyse Morgen. Schand.BS.94.   i forb. det er (bliver) lyst. Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene sendte bort. 1Mos.44.3. Høysg.S.257. om sommeren er det tidlig lyst ┆    2.4) om del af aaret: i hvilken sollyset er (særlig) stærkt og dagene lange. *Den lyse Tid nu kommer | Med Lyst og Skjønhed stor, | Den yndelige Sommer, | Da Græs og Grøde groer. SalmHus.59.1. nu skinnede Solen, og det var lysen Forsommer. Leop.EB.10. jf. bet. 6: med de . . lysere Dage (kom) ogsaa en lysere Tid for mig. Gylb.KV.62.   de lyse nætter, den periode (i Danmark fra beg. af maj til beg. af august), i hvilken solen om natten ikke gaar ret langt under horisonten og dæmringen varer hele natten. *Urter blomstre og Kornet groer | I varme Dage og lyse Nætter. Grundtv.Udv.X.79. VSO. De lyse Nætter begynde. UniversitetetsAlmanak.1861.10. *Snart er de lyse Nætters Tid forbi, | Og Mørket stiger bag de dybe Vande. Drachm. DM.33. sa.D.23    2.5) om vejrforhold: under hvilke dagslyset ikke afsvækkes (ved at himlen er overtrukken olgn.); især i forb. det er lyst i vejret. D&H. Feilb.    2.6) (jf. I. Lys 1.6; især bibl., kirk.) opfyldt, præget af den himmelske klarhed ell. af salighed, renhed, uskyld olgn. *(du dvs.: Jesus) Fører os op fra Skygge-Dal, | Hjem til din lyse Konge-Sal! Grundtv.SS. I.345. jf. I. Lys 4.1: *Mørkhed, Vantro, Laster vige | For dit (dvs.: Jesu) lyse Sandheds Ord. SalmHus.308. 3) af en farve, som tilbagekaster (forholdsvis) meget lys; af en farve ell. farvenuance, som mer ell. mindre stærkt nærmer sig hvidt; tidligere ogs. spec.: hvid. Moth.L247. de lyse Piecer (dvs.: de hvide brikker). Skak.(1773).30. *(han) Lod sig binde | Let af Disens lyse Haar. Oehl.NG. 163. *Dit (dvs.: Dannebrogs) lyse Kors har hævet | Til Himlen Danmarks Navn. Ing. RSE.II.188. *Under lyse Bøg den danske Bejler | Med sin herligtvoksne Pige gaar. PMøll.I.98. De lyse Kort (dvs.: Hjerter og Ruder) ere heldvarslende, de mørke (Kløver og Spader) ildevarslende. Hrz.X. 389. være lyst klædt. D&H. lyst Øl. Ludv. Jakkeklædning, graat lyst Stof med lysere Striber. PolitiE.Kosterbl.²²/₉1923.1.sp.1.   om person: hvis haar (og skæg) er lyst (blondt). Rørd.HS.21.   i forb. m. en farvebetegnelse (jf. Lyse- 2). en lys, grøn, blaa . . Farve. D&H. lyst lila Blomster. Sal. XVII.436. 4) (især ) om stemme olgn.: som ligger højt og fremkalder et indtryk, der minder om indtrykket af lyse (3) farver; ofte (jf. bet. 6) m. bibet.: glad, munter. hendes Stemme blev helt høj og lys af Glæden. Bang.T.236. De unge Piger . . sang med lyse Røster. Pont.LP.VII.91. et Barn . . sang, en lille lys Sølvstemme, der gik saa højt i Vejret, steg og steg. Leop.HT. 30. Øboernes Sang har en lettere og lysere Lyd, den jyske en dybere og tungere Tone. VilhAnd.S.9. 5) (jf. I. Lys 4.2-3) som besidder ell. vidner om, er præget af klarhed i tanke, intelligens, oplysthed olgn.    5.1) om forstand ell. (meton.) person. hun var en meget smuk Blondine med lys Forstand. JJPaludan.Er.3. jeg har havt den Lykke at omgaaes med saadanne lyse Aander som dig. Hrz.XIII.228. *En eneste lys lille Barnehjerne. Bergstedt.IV.88. et lyst hoved, se Hoved sp. 509^50ff.    5.2) (nu næppe br.) om opfattelse, forstaaelse ell. fremstilling: klar (4.2-3); utydelig. Mænd, der med sund Dømmekraft og Sagkundskab, forenede et lyst, populært og moderat Foredrag. Birckner.Tr.183. Et Menneske kunde have lysere Begreber (om gud) end et andet. Horreb.II.372. Med jo lysere Indsigt man dyrker Jorden, desto mere vil man stræbe at forstaae dens Beskaffenhed. Ørst.II.105. en lysere Erkendelse af Tingene trindt os. Grundtv.Udv. II.18.   i forb. som det er (bliver) lyst for mig, gøre noget lyst for en olgn. det, der maa siges om den danske Genitiv, gjøres lysere ved Forudskikkelse af det Almindelige om Casusens Natur. SBloch.Sprogl.XII. meget i Deres Brev tog Hensyn til et Brev fra mig, som var temmelig gammelt, saa det stod ikke lyst for mig. Grundtv.B.II.602. *Det er paa eengang lyst for mig, at Sløret | Er ei gaaet tabt. Hrz.VI.271. jf.: At Odin var eenøjet siges overalt, men hvorledes Han var blevet, kendes ej lyst af den gamle Edda. Grundtv.B.I.12.    5.3) om tanke, indfald: som er udsprunget af tankeklarhed, (pludselig) klarsynethed olgn.; især i forb. en lys idé. hun fik en lys Idé. Tidens Kvinder.¹³/₅1930.16.    5.4) om tidsrum: i hvilket man tænker (særlig) klart; især (vist egl. m. h. t. sindssyge; jf. Interval 2 slutn.) i forb. lyse øjeblikke. Grundtv.Udv.I.376. han er høist forstyrret, men har alligevel sine lyse Øieblik. Lieb.DQ.II.129. Lucrets, en romersk Digter . . var gal, men havde dog sine lysere Øieblikke og anvendte netop disse paa sit Digt de rerum natura. Kierk.XIII.472. 6) (jf. I. Lys 4.4) som gør et tiltalende, især opmuntrende indtryk paa en; ogs.: fri for sorger, bekymringer; rig paa glæder, lykke olgn.; ofte spec.: tillidsfuld m. h. t. fremtiden; optimistisk. *Byder kun Mørket Trods! | Sent opfyldes Eders lyse Drømme! Ploug.I.16. *Verden er lys og Kvinden er saa smuk. Hostr. SpT.I.1. Tonen i Hjemmet var munter og lys. Schand.O.I.9. han havde hende at takke for saamange lyse Timer. EBrand.UB.273. Der kom et lyst Brev fra Antonie. Hun havde oplevet meget og var glad. Buchh.S. 293. ønske en en lys og lykkelig fremtid ┆  jf. glad sp. 1013¹⁹: efter sin Grundlinje var hans (dvs.: en præsts) Forkyndelse den lyse Kristendom. Rørd.LB.121.    om ansigtsudtryk: som vidner om optimisme, glæde olgn. Hans Elskov steg og klaredes under hendes lyse Smil. EBrand.UB.111. Han saa' lyst paa hende. OMMøll. Guld ogÆre. (1895).37. jf.: (manden) saa ikke ud til at være i godt Humør, men paa mit Spørgsmaal smilte han og blev helt lys i Ansigtet. JVJens.HH.128.   den lyse side (ved en sag), det tiltalende, gode, heldige, fordelagtige olgn. (ved en sag); lyssiden (2). Hvad det dog er for en velsignet Gave . . at kunne vende den lyse Side op paa alle Ting, gribe enhver Glæde i Flugten. Blich.(1920).XIX.73. Min Længsel efter Livets lyse Side, min Afsky for dets mørke. Gylb.Novel.II.47. se alting fra den lyse side (S&B. D&H.) ell. se lyst paa livet, tilværelsen, være optimist (jf. Lysseer). D&H. et lyst syn, optimisme; lyssyn. Anna bevarer uantastet det lyse Syn paa Tilværelsen. SvLa.M.23.   det ser lyst ud, der er gode udsigter for fremtiden. Det seer just ikke Alt saa lyst ud nu som for to Dage siden. Hrz. XIII.136. alt saa saa lyst ud for dem. D&H.

lyse, v. [ˈly·sə] Høysg.AG.14. (nu ikke i rigsspr. liuse. Sort.Br.C1^r). præs. -er [ˈly^?sər] præt. -te (tidligere ogs. skrevet -de. Basth.Tale. (1782).29. Grundtv.Saxo.III.394) ell. (nu næppe br.) -ede (Holb.JH.I.83. Biehl.DQ.I. 134); part. -t [ly^?sd] ell. (nu næppe br.) -et (Holb.Ep.III.37. Høysg.S.249. JSneed.III. 103). vbs. -ning (s. d.), jf. I. Lys, I. Lysende. (æda. lysæ, liusæ (i bet. A: Harp.Kr.13.36. 137. AM.; i bet. B: Lund. Ordb.89.92), oldn. lýsa; til I. Lys, II. lys) A. udsende lys (og deraf udviklede betydninger). 1) om lys ell. lysgiver: udsende, udstraale lys.    1.1) i al alm. en Lampe, der lyser paa den hellige Lysestage. Sir.26.19. *Maanen . . lyser blodrød paa den fjerne Strand. Lund.ED.194. *I Afgrunden (dvs.: inde i fjeldet) lyser ei Sol eller Stjerne. Hauch.SK.64. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer. HCAnd.VI.38. de optændte Ild til at lyse (Chr.VI: ild, at den gav lue). Jud.13.15. en lysende (1819: klar) Sky. Matth.17.5 (1907). lysende insekter, insekter, der synes at udsende lys (jf. Lysinsekt). Funke. (1801).I.496. lysende Insekter . . fløi som Ildfunker igjennem Luften. Hauch.ND.251. lysende mos,  mos af familien Schistostegaceæ, hvis forkim er stærkt lysbrydende (jf. Lysmos). Sal.²XVII.348. lysende organ, (zool.) d. s. s. Lysorgan. Sal.²XVI.183. lysende projektil, ⚔ d. s. s. Lysprojektil. Sal.²XVI.183. lyse af for, (jf. aflyse 3; nu næppe br.) ved sit stærke lys overgaa, fordunkle et andet. Solen lyser af for de øvrige Himmellys. VSO.I.87. billedl.: Hans Arbeid er saa mesterligen giort, at det lyser af for alle de andres. smst. lyse frem ell. op, (l. br.) begynde at udsende lys, blusse op olgn. Gud . . paa hvis Vink Sole lyse frem og Sole slukkes. Mynst. Betr.I.268. blinkende Smaalys, der sluktes og lyste op alt som Folk bevægede sig. JPJac.I.44.   (nu l. br. i rigsspr.) om dagslyset. *Den signede Dag med Fryd vi seer | Af Havet til os opkomme, | Den lyse paa Himlen meer og meer, | Os alle til Lyst og Fromme. Grundtv.SS.I.57. Pigen (maatte) op før Dagen begyndte at lyse. OleNygaard.Min Livsførelse.(1886).41. Dengang Gryet lyste, sagde Jænns Ligevel Tak for godt Makkerskab og drog ad Hjemningen til. Gravl.Øen.99. upers.: det lyser ell. det lyser ad dag ell. op til dag (Matth.28.1(Chr.VI)), det bliver lyst; dagen gryer; det lysner. hun (staar) op igien før det liuser. Sort.Br.C1^r. Før det lyste ad Dag var Hexen atter ved Døren og kaldte ad dem. SvGrundtv.FÆ.I.58. det begyndte at lyse om Morgenen. Krist.JyF. III.24.   (bibl., kirk.) om guds, himlens lys (1.6), klarhed (jf. ndf. sp. 243^8ff.). *Du (dvs.: Jesus) . . fører dit Følge i lysende Fjed | Til Liv og til Fred. Grundtv.SS.III.161. herren lade sit ansigt lyse over dig, se Ansigt 2.    1.2) m. nærmere angivelse af hvad ell. hvem lyset falder paa ell. (især) hvem (hvad) lyset er til nytte for, hvem lyset sætter i stand til at se noget, arbejde, finde vej olgn.   i forb. m. præp. for ell. (nu næppe br.) (hens)obj. Herren gik foran dem . . om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat. 2Mos.13.21. alle Planeter ere faste og mørke Legemer. De fleste af dem have . . Maaner om sig, for at lyse dem om Nætterne, naar Solen er borte. Suhm.II.94. *(maanen) lyser Kiærligheden | Paa skiulte Vei. Oehl.L.II.113. *hist sig hæver alt den blege Maane, | Og lyser Vandreren paa smalle Sti. PalM. U.177. billedl. (m. overgang til bet. 5.1): *Denne Stjærne lys og mild, | Som kan aldrig lede vild, | Er hans Guddoms-Ord det klare, | Som han os lod aabenbare | Til at lyse for vor Fod. Grundtv. SS.III.106. *O, rør vort Øje, at vi se | Den Naade, Gud os lod bete, | At vi maa lyses af din Sol. smst.V.386.    m. adverbiel bestemmelse, der angiver maal ell. retning. *Paa Himmelen tindre de Stjærner saa smaa, | Saa tindre de Smaalys i Hytternes Vraa | Og lyse de Bønder til Senge. Grundtv.PS.I.133. Stjærnerne har lyst de store Opdagere frem over Havet. Madelung. Opbrud.(1909).118. jf. bet. 1.1 slutn.: *Lad i fromme Fædres Fjed, | I dit Aasyns Lys os vandre, | Lyses hjem til Dig i Fred. Grundtv.SS.I.30.    1.3) (sj.) m. indholds-obj. Efteraarssolen lyser sin Glans over alle Ting. GFog-Petersen.Stæren er her igen.(1921).41. 2) om person: lade lyset falde paa et sted, kaste lys ind i, over noget olgn.; især: v. hj. af lampe, lygte olgn. sprede mørket, belyse, oplyse noget.     2.1) i al alm. Sganarell kommer ind med et Lys i Haanden, og . . Gaaer om paa Theatred og lyser. Holb.UHH.Prol.1sc. Til næste Værelse var Døren tagen af . . der indenfor jamrede det, de lyste derind. HCAnd. IV.26. Aften efter Aften lyste han med rystende Hånd Kamret rundt. Rørd.LB. 59. lyse efter, (jf. u. bet. 8 samt Lygte sp. 170⁶¹; sj.) lede, søge efter med et lys (en lygte). Holb.Sat.I.A6^r.   i forb. m. adv. op. 1. i egl. bet. de raabte Alle paa Lys, thi Maanens Straale gjennem Vinduet var for ringe, der maatte anderledes lyses op. HCAnd.IV.457. Hvis nu Doktoren vilde være saa god, saa maa vi se paa Liget – Vil de andre Folk være saa venlige at lyse op, alt hvad de kan. Schand. BS.434. 2. i videre anv. i forb. m. præp. i; dels: skaffe klarhed i, rede paa (noget). Han trængte til at faa lyst op i det, som rørte sig i ham. Schand.TF.II.145. dels: tynde ud i, gøre lyst iblandt (se II. lys 2.2): *Hvor har vi Fjendens Trop? | Nu skal vi lyse op; | Giv Fyr! ARecke.19. Der blev lyst op i Skovene, Moser tørlagte og tidligere Marklodder indhegnede til Haver. DanmHavebr.10.    2.2) m. obj., der betegner, hvad lyset falder paa; m. h. t. genstand: belyse; m. h. t. sted ell. hvad der foregaar et sted: oplyse. Gaden . . er slet lyst. Politivennen.1801.2335. *Han tændte Faklen; lyste | De blege Ansigtstræk. Aarestr.SS. III.22. *jeg lyste med Fakler | vor natlige Fest. Drachm.RR.12. *de rane bort hans (dvs.: bjergaandens) Skat, | Og lyser op hans mørke Nat. Oehl.SH.52. billedl.: *Lys op vor Synd som Lyn, | Guds Naades Dyb som Solen! Grundtv.SS.I.634.   nu især (fagl.): belyse, gennemlyse æg for at undersøge, om de er friske ell. ubefrugtede. JPedersen - Bjergaard. Hønsegaarden.(1898).112. Under Rugningen vendes Æggene mekanisk hver 6. Time . . og Æggene lyses over elektrisk Lys. Hjemmet.²⁵/₁₁1930.32.sp.2.    2.3) i forb. m. angivelse af den person, for hvis skyld man lader lyset skinne (for at han kan se til noget, finde vej olgn)   i forb. m. præp. for ell. (nu l. br.) i forb. m. (hens)obj. Det synes vel en Høflighed af en Mand, at hand tilbyder mig sin Tienner for at lyse mig. Holb.Vgs.II.1. *Fald ei paa Trappen! lad mig lyse jer! Heib.Poet.IV.391. (han) gik saa foran og lyste for dem i den lange, mørke Gang. HCAnd.V.45. *hvem er der? | Naa, lys mig! lad mig see! Hostr.DD.171. Er jeg bestjaalen, saa skal De staae mig til Ansvar. Lys mig op – jeg maa strax forvisse mig. Hrz.VII.331.   m. obj. og adverbiel bestemmelse, der angiver maal ell. retning. Man saae fornemme Stands-Personer lyses hiem af deres Piger. Holb.Masc. I.4. *Hver Aften, naar . . min Smaadreng lyste mig | Med Kerten til mit Leiested. Oehl.HY.168. Hun befalde . . Tjeneren at lyse ham op paa hans Soveværelse. Blich. (1920).X.83. om Natten Kl. 12 forlod Kongen af Preussen vor Hovedstad. Han blev lyst ud af Rheden med Blinkfyr paa Nokkerne af Ræerne fra alle tre Orlogsmænd. StBille.Gal.I.15. Musikeren rejste sig op . . hvorefter min Onkel lyste ham ud. Schand. F.418. i billedl. udtr. for at vise bort, afvise, tilbagevise, vise vintervejen olgn. (nu især i forb. lyse hjem): Han vilde besøge min Kone, mens jeg var borte; men jeg var selv hjemme og lyste ham sgu ud, saa at han nok ikke saa snart kommer igjen. Goldschm.VIII.158. dette Indbrud af den overleverede Moral paa et Omraade, hvorfra man kun har at lyse den hjem. Brandes.VIII.439. Slaa! midt i Flokken! lys dem ad Helvede til det Rak. AndNx.PE. II.117. saa gav jeg ham et Par paa Kassen. Jeg har vel samme Ret som enhver anden til at lyse en Fornærmelse hjem. smst.III.302. et staveproblem, som . . forlængst er lyst ned ad trapperne. EdvLehm. (DagNyh.¹⁴/₁1923.11.sp.6). lyse hjem (ell. ud) med en bergfisk, se Bergfisk. 3) træde klart, tydelig frem for synet ell. gøre et lyst farveindtryk; skinne, straale, funkle (i skæret af en lysgiver, ved sin evne til at tilbagekaste lys olgn.).    3.1) være belyst, oplyst ell. af en meget lys farve (og ligesom selv udsende lys). *(de) gaaer ind | Didhen, hvor Graven lyser | Af Lygtens matte Skin. Oehl.L.I.47. det blaa Sund . . lyste af den synkende Sol. Goldschm.VII.267. Højt oppe i Alleen lyste hendes kraprøde Robe. JPJac.I.158. *Solen baged ved Gyvlens Rod, | og Sandet lyste i Bakken. Aakj.Blicher.(1926).5. jf.: Hun var lys – ja, saa lys saa hun lyste fra sig. Og hendes Øjne var blaa, saa alle andre Øjne var graa ved Siden af hendes. Gravl.AB.195.    3.2) (l. br.) om vejret, i forb. vejret lyser op, det bliver lysere i vejret (se II. lys 2.5); det klarer op. Et Øjeblik lyste Vejret op. Man kunde se lidt længere ud i Landet. Schand.IF.48.    3.3) om øje ell. ansigt(s-udtryk): have stærk glans, ild (I.6.3), klarhed p. gr. af fyrighed, begejstring, glæde olgn.; straale; funkle. *Hans Øine de lyste gjennem det Hjelmenet. Hauch.SD.II.228. Alle, som kom, stode med lysende Ansigter om Thorvaldsens Grav. HCAnd.VI.61. Fuldt af Beundring og Begejstring lyste hendes Øje paa ham. JPJac.I.69. “Er det Deres Fødselsdag idag?” . . – “Nej-ej – – hvorfor?” – “Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet.” Bang.L.199. hun smilede, underfuldt, paa en Gang som et Barn, som Jomfru og som Moder, hun smilede til alle Karle, og det lyste over en Synder. JVJens.CT.218.   m. præp. af til betegnelse af den indre aarsag, kilde. kloge, ærlige Øine, der lyste af Taknemmelighed og Tillid. HCAnd.IV.260. et Ansigt . . der lyste af Intelligens. MOttosen. Ruths Far. (1907).142. jf. bet. 3.6: Barnet lo og lyste af Glæde. HelgeKaarsb.HM.106.    3.4) om følelse, stemning, indre egenskaber: lægge sig tydelig for dagen, træde klart frem i blik, ansigtsudtryk, handlinger olgn. hans Kjærlighed, hans Glæde lyste gjennem Alt hvad han sagde og gjorde. Gylb.(1849).IV.107. Med et Udtryk i sit Ansigt, hvor Følelsen af den gode Samvittighed lyste frem, standsede min Onkel. Schand.F.422.   m. præp. af: Ei seer du ud som Træl . . Kongelighed lyser af dine Øine og Ansigt. Suhm.Hist. I.143. *din Vrede dig lyser af Minerne. Heib.Poet.VII.363. *Frem af hans Aasyn lyste salig Godhed. PalM.TreD.162. nu især i forb. som lyse ud af ens øjne ell. lyse en ud af øjnene: *Glæden lyser Glutten ud af Øiet. Oehl.L.I.274. Den sydlige Ild lyser jo kjendelig ud af hendes Øine. Gylb.(1849).IX.78. Ærligheden lyser ud af hans Øine. HCAnd.XII.123. jf.: det lysede paa tusinde Miile nær ud af hans Øiensteene, at han var en ærlig Siel. Biehl.DQ.IV.123.   m. præp. i: *Den Aand, som lyser i dit Blik. Bagges.Ep.348. *At hun har talt i Hjertet med en Gud, | Det lyser end i hendes Gang og Miner. Bødt. 75. i hans mørke Øjne lyser der et Glimt af Hjertensgodhed. Emma Kraft. En ækel Dreng.(1904).38.    3.5) om sandhed, faktiske forhold: klart fremgaa af noget; være tydelig, klar, indlysende.    i forb. lyse frem ell. ud af noget. den Sandhed, som . . lyser ud af (aviserne). Gylb.I. 146. *den simple Lære | der lyser ud af et Liv i Ære. JVJens.Di.³98. det lyser frem . . af alt. D&H.   (nu næppe br.) i forb. lyse en i øjnene. OeconT.III.92. Uretfærdigheden af dette Forslag lyser strax i Øinene. Birckner.I.134.   (sj.) i forb. begynde at lyse, begynde at blive indlysende, gaa op for, “dæmre” for en. den, der tvivler, hos ham begynder Muligheden af Guds Tilværelse at lyse. Monrad.BV.13.    3.6) (udviklet af bet. 3.3 slutn.) i forb. m. præp. af: være tydelig præget af; bære tydeligt vidne om. Foredraget lyser af . . Vid. D&H. han (sad) og lyste af Sirlighed. Bønnelycke.(BerlTid.²⁸/₈1921.M.11.sp.1). Saadan ser Skemaet ud. Og det lyser jo langt væk af Amerika – med en let Tilsætning af Germany. DagNyh.⁶/₄1930.Sønd.10.sp.2. 4) om person, handling, optræden, værk olgn.: være fremragende, ypperlig ell. forbilledlig, mønsterværdig. Endeel have arbeidet sig frem fra ringe Stand . . til at lyse i de vigtigste Embeder. Mall. SgH.559. det store Mønster, med hvilket Hun lysde for alle Jordens Mægtige. Basth.Tale.(1782).29. lade sit Levned lyse . . for andre. D&H. den elskede Datter, dannet i . . huuslige Dyder til at lyse frem blandt sit Kiøn. Mynst.Tale.(1828).11. Den unge Dame vil sikkert komme til at lyse op i det københavnske Selskabsliv. SvLa.FruG.44. AFriis.BD.II.314.   nu især i part. lysende brugt som adj. Han nedstammede fra en af Roms mest ansete og lysende Slægter. Holst.V.245. (en) lysende Daad. Drachm.LK.92. *en lysende Bedrift, som kan aldrig slettes ud. LCNiels.ML.37. ofte i forb. et lysende eksempel: det romanagtige Epos, en Digtart, hvori Ovids Metamorphoses og Ariosts Orlando ere de meest lysende Exempler. Heib.Pros.III. 296. Schand.AE.363. det falder mig ganske let og naturligt at give Afkald paa Livets Goder, til lysende Eksempel for mine ærede Samtidige. FrPoulsen.MD.290. 5) yde vejledning, belæring, forklaring, sprede oplysning olgn.    5.1) (jf. I. Lys 4.1)  om vejledning, belæring, oplysning af en person. han elskede: at komme omkring, hvor han under en fri Form kunde meddele sig til Mennesker, – “oplive og lyse” dem, som det hed paa Kristen Kolds Højskole. GadsMag. 1930.262. Gang efter Gang dukker der op hos mig Ord, han har sagt . . Aforismer, han har lyst op med. FrejlifOlsen. En kbh. Journalist.(1922).43.   i forb. m. præp. for. vaagn op du, som sover . . og Christus skal lyse for dig. Ephes.5.14. Historien er fuld af Exempler herpaa; lad den lyse for os! Sporon.Mod.240. Monrad. BV.21.    5.2) (jf. I. Lys 4.3; nu sj.) om oplysning, forklaring af sag ell. forhold. i Romanen (er) ingen Modsigelse, ingen Spring; alting bliver lyst af Begivenheden og Caracteren. Gynæol.VII.100. *Hvem har vel, som du, forklaret, | Lyst den Løndom udi Skrift: | Sagaen er Guds Bedrift. Grundtv.PS.I.378. 6) (jf. I. Lys 4.4, II. lys 6)  sprede glæde, lykke olgn. *(kærligheden) hæved sine Sange | Og lyste Haab i mangen Vraa. Winth.I.48. Andagtsbilledet paa Væggen . . Blomsterne i Vasen ude fra “das Gartenhaus”, – hele den stille Gemytspoesi, der varmer og lyser op i Hverdagssliddet. VVed.BB.141.  7) (l. br.) part. lysende brugt som (forstærkende) grads-adv.: ganske; komplet. *Folks Snak, Selskabets Dom, | lysende (alm.: revnende) ligegyldigt, | hvad brød hun sig derom. Rørd.GD.8. jf. lysvaagen: Nu var hun spillende, lysende vaagen. KMich.SSF.5. B. meddele offentlig; bekendtgøre; kundgøre. 8) bekendtgøre paa tinge, kirkestævne, i aviserne, ved opslag osv.; ofte i forb. som lyse til tinge (jf. tinglyse), til kirkestævne   (nu l. br.) m. obj., der angiver indholdet af bekendtgørelsen. dersom Fader fører Slegfredbarn til Tinge, og lyser og forkynder, at det er hans Barn. DL. 5–2–70. *Kong Frode lagde Ringe | Af Guld paa Alfarvej, | Og det blev lyst til Tinge, | At Tyve stjal dem ej. Grundtv. PS.VII.81. Dagen efter Grimrs Død red Thorvald omkring til de nærmeste Gaarde og lyste, at han havde begaaet Drabet. Hauch.V.88. Marsken lægger ikke Skjul paa sin Gjerning, men lyser den ligeoverfor Dronningen og den unge Kong Erik; som fredløs drager han til Hjelm. Johs Steenstr. Vore Folkeviser.(1891).263. naar “Tjenesten” (dvs.: gudstjenesten) var forbi, og Folk havde hørt hvad der blev lyst til Kirkestævne – oplæst uden for Kirkedøren. Gravl.AB.21.   (arkais., sj.) m. indholds-obj. Skulle vi derfor nu begive os til Dommernes Bænke, lyse lovlig Lysning i Mænds Paahør paa Lovbjerget og forkynde fuld Fredløshed over deres Hoveder. Hauch.V.399.   i særlige forb. m. præp. ell. adv. lyse ˈaf, (nu kun dial.) d. s. s. aflyse 1 ell. † 2. Reenb.II.201. Moth. L250. Feilb. jf.: (de) blev forlovede Dagen efter, hun var konfirmeret. Men heldigvis lurede jeg dem op en Aften ude i Haven, og De kan troe, der blev lyst af. Bergs.GF.II.330. lyse efter ell. (nu næppe br.) om (Falst.66. VSO. MO.) noget. 1. (nu kun dial.) d. s. s. efterlyse. Findis de Koster, som mand haver lyst efter, under Bondens Laas. DL.6–17–16. Holb.Pants. III.7. Det er Skade, at Hun ikke forlanger, at jeg skal hjælpe Hende med at lede ham op eller lyse efter ham i Aviserne. Oversk.I.102. SvGrundtv.FÆ.I.218. Feilb. 2. i videre anv. (ell. til bet. 2.1): søge, lede, spørge efter. Mage til Hovmod som hans, det skal man lyse gennem Lande efter. Kidde.B.92. Feilb. OrdbS.(Fyn, Lyø). i rigsspr. især (): paapege, fremhæve noget som paakrævet, nødvendigt, som en mangel, der burde udfyldes. I sin første Leder . . lyser (Topsøe) efter et Folkeparti. VilhAnd.VT. 57. Nu kom Nøden vandrende. Der blev lyst efter Velgørenheden. AndNx.PE.II. 226. lyse for noget, (nu næppe br.) bekendtgøre, kundgøre noget. Præsterne maa ej lyse paa Prædikestoelen for noget, som ikke billigen dertil henhører. DL.2–4–18. lyse (noget) op, (jf. oplyse; nu kun dial.) bekendtgøre (især: fundne sager); fremlyse (2). Lyser mand ikke op det hand hittede, da bliver hand Tyv derfor. DL.5–9–2. *sligt for Norge ey Adres-Avisen dølger. | Den lyser op til Kiøbs, og hvad man sælge vil. Prahl.ST.I.59. (hun tog shawlet) med sig, for at lade det lyse op her i Egnen, at Eieren kunde faae det igjen. Gylb.VI.258. Feilb. lyse ˈtil, (nu næppe br.) bekendtgøre. Moth.L250. Han . . lysde til, at han vilde thinge med Almuen i tre Hold. Grundtv.Saxo.III.394. 9) om præst: bekendtgøre i kirken (tidligere: paa tre søndage), at et par agter at indgaa ægteskab. *Hvad skal til at fæste . . Mand til Kvinde? | Skal der Guld om en Finger? Og Jaord i Hjemmet? | Skal der lyses i Kirken? Rich.I.37. Man var færdig med at sy Udstyr . . Søndag otte Dage skulde der lyses første Gang. AndNx.M.262. m. præp. for til angivelse af de personer, der agter at indgaa ægteskab. DL.3–16–10. *Da var der ogsaa lyst tregange over Ø | For velagte unge Karl og dydsirede Mø. Winth.VI.205. *Tænk, i Dag ved Kirkefesten | blev der lyst for os af Præsten. ThorLa.D.27. i forb. lyse til ægteskab ell. bryllup (S&B.) ell. (sj.) lyse ægteskab (HCAnd.VIII.261): Der blev lyset til Ægteskab for dem i Søndags. Høysg.S.249. VSO. D&H. lyse ˈtil, (dial.) d. s. der var lyst til i Kirken. CReimer.NB.419. lyse tilbage, (dial.) om præst: bekendtgøre i kirken, at en paatænkt vielse aflyses. Feilb.BL.293. lyse ud, (l. br.) lyse for sidste gang. Moth.L250. D&H.   (nu næppe br.) m. person-obj. Jeg raadte Jer til, heller at lade Jer lyse fra Prædikestolen. Oversk.Com.I.125. 10) m. person-obj. og præd. ell. præp.-led m. af ell. i (til): erklære for udelukket af ell. optaget i et samfund olgn.; erklære en (ell. noget) for at være udløst af ell. hensat i en rettighed, straf olgn. lyse ên i làuet. Moth.L250. lyse ên af làuet. smst.L249. lyse af kuld og køn. smst. lyse ên af landet. smst.(jf. landlyse). *Du gienløste os i Naade | Med din Søns det dyre Blod, | Lyste os med Dig i Æt. Grundtv.SS.I.222. da vilde Hedin lyse dem fredløse paa Lovbjerget, fordi de havde brudt det indgangne Forlig. Hauch.V.419. lyse En i Ufred. VSO. Yderste Højre lyser yderste Venstre ned i yderste Helvede. Yderste Venstre gør Gengæld. Wied. Da.45. især i forb. som lyse i (ell. til) band, fred, hævd, kuld (og køn), se u. I. Band 1.2, Fred 1.1, Hævd 2.3, III. Kuld 5 (jf. band-, fred-, kuld-, kønlyse). 11) i forb. som lyse forbandelse, fred (se Fred 1.1-2), velsignelse (se Velsignelse), (paa højtidelig maade) nedbede forbandelse osv. over en, erklære forbandelse osv. at hvile over en (jf. fredlyse). Den store Mufti til Constantinopel havde lyset Forbandelse over alle dem, som havde antaget Bajazeths Parti. Holb.Hh.I.477. saa blev han saa gal i sit Hoved, som han kunde blive det, og lyste Forbandelse over den Sandbanke. HCAnd.VIII.96. jf.: “Der er lyst og kyst!” mumlede hun og gjorde manende Bevægelser hen over den Unges Skød. AndNx.DM.65.2.1 lyse af, foretage inspektion med lys i fængsel ved sengetid. der skal først “lyses af”. Kl. ti, elleve eller tolv .. rasles der med Nøgleknipper, de svære Døre slaas op, Forvalteren stikker Hovedet ind og lader Skinnet af en Tyvelygte falde paa Sengen (i cellen) . PGeleff.Under Laas og Lukke.(1876).6. Om Aftenen, da Steinz (: en fangevogter) skulde lyse af. OleJuul.RE.(1945).10.   7 det (står) lysende klart, (osv.). Folketingst.1957/58.2.   

III. Ly, et ell. † (sml. dog Feilb.) en (Moth.L222. jf. VSO.III.L229 samt u. Husly). [ly^?] flt. (l. br.) d. s. (SophClauss.R.231) ell. -er (AchtonFriis.DØ.II.335.III.209). (ænyd., sv. (dial.), no. ly, oldn. hlý, n., varme; jf. no. lya, mildhed i luften, sv. lya, vilddyrs hule; af IV. ly; jf. Læ   ordet anvendes i alm. uden art. ell. andet attrib. ord) beskyttelse; dækning; især om det forhold, at nogen (ell. noget) er skærmet mod vejr og vind, mod sol ell. (især) regn; ogs. (mer ell. mindre overf.) om beskyttelse mod, sikkerhed for efterstræbelser, overfald olgn.; undertiden (m. overgang til konkr. bet., jf. ndf. l. 46) m. særlig tanke paa stedet, hvor der søges beskyttelse. et fattigt vildfarende Pigebarn, som han bad at de vilde unde Lye. Suhm. (SkVid.X.75). (melonskolen bør anlægges) paa et Sted, hvor der er Lye. HaveD. (1762).80. *i Ly af Livets Træ. Grundtv. SS.IV.382. *(træerne) ved Fortunen breder ud et Ly. Hrz.D.II.4. Ly af Land . . Beskyttelse af det mod Vind og Sø. Harboe.MarO. *O, lille Moder (dvs.: hønen), o giv os Ly, | vi (dvs.: kyllingerne) er saa angst for den sorte Sky! Kaalund.229.    i faste forb. finde ly. Heib.Poet.X.268. PalM. Poes.II.381. du skal finde Ly (Chr.VI: haabe) under hans (dvs.: guds) Vinger. Ps. 91.4. D&H. krybe i ly. S&B.I.548. Feilb. jf. krykke i ly u. IV. krykke. søge ly. *Uldrige Hjorde hen til Krattet flye, | Og søge stønnende for Heden Ly. Lund. ED.171. Uveiret . . giver os det Raad, at søge Ly, hvor Ly er at finde. Bredahl.II. 151. NaturensV.1915.280.   i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet. *Ei den mindste Fugl | Savner Ly og Skjul. Ing.RSE.VII.239. Husene bliver ikke mere blotte Rovfuglereder eller Ly og Gem, men bliver til hyggelige Hjem. VVed.BB.60. især i forb. m. Læ: *vi bydes | ind til ævig Lye og Læe (i paradiset). Stub.47. man sad i Ly for Solen, og i Læ for Vind og Regn. Oehl.Øen.(1824).IV.106. *I spæde Spirer . . i min Have skal i Ly og Læ I staae. PalM.Dryad.40. *I Læ for Vinden, i Ly for Taagen.Drachm.D.34. lun og ly, se I. Lun 2.   konkr.: sted, hvor man søger ly, opholder sig i læ osv. NvHaven.Orth.112. *Guden var vederqvæget, og henbragt | Af Gaardskarlen til hyggeligt Ly (dvs.: kammer). Oehl. XXIX.235. SophClauss.R.231. jf.: Der var en Mængde gamle Teltringe af svær Type, Grave, Kogely. KnudRasm.GS.I.424. Jægerlyer af store Kampesten. AchtonFriis. DØ.III.209. overf. (jf. Skattely ) det typiske tilfælde, hvor en skyldner søger at bringe sine ejendele i ly for sine kreditorer ved pro forma at “sælge” dem til en anden. Hage.7 II.141.   

V. ly, v. [ly^?] præt. -ede [ˈly·(ə)ðə] part. -et [ˈly^?(ə)t] (ænyd. ly, oldn. hlýja, jf. oeng. hliewan og nt. loen, lüen, være mildt, tø; til IV. ly og III. Ly   uden for dial. næsten kun poet.) 1) især m. h. t. vand olgn.: opvarme lidt; gøre lunken; kuldslaa. *Trugets lunkne, | i Ledningsrenden lyede Vand. Blaum.StS. 118. *lidt lyet Vand for gammel Tand. Aakj.SE.13. Feilb. OrdbS.(Sjæll., Fyn).   (sj.) m. h. t. luften, vejrliget: lune; mildne; billedl.: *under Skyer | Er Nordlyset (dvs.: den sande videnskabs lys) tændt, | Som lyser og lyer, | Hvor bedst det blev kjendt. Grundtv.PS.V.269. 2) til III. Ly.    2.1) give ly; skærme (for); tage af (for). Skoven lyer godt for Huset. VSO. det Plankeværk, der omgav deres Hus og Have og lyede for Vestenstormen. Pont.KG.10. OlafHans. Tværveje.(1904).15. Feilb. Intet var der til at læ og ly og lune for Sædden. Skjoldb. SM.90.   upers. *Giv mig Barnets Julevejr! | Dèr det altid lyer og læer. Aakj. UA.31. Feilb.   (jf. IV. ly; sj.) i part. brugt som adj. det faldt ikke en Gang min Trane ind at tage Kvarter i den vindlyede Krog. CHagenbeck.Dyr ogMennesker. (overs. 1911).226.    2.2) (sj.) refl.: skaffe sig ly. Moth.L222. ly sig i et Smuthul. D&H.

VI. ly, v. se III. lyde.

lys-levende, part. adj. [ˈlys- ˈle·vənə] (tidligere ogs. i to ord lys levende. Ørst.IV.81. MO.I.1460). (vel dannet efter lysvaagen, maaske af ænyd. lifs leffuende (fsv. lifs livande) i lign. bet. som lyslevende) næsten kun som præd., appos. olgn.; ofte i forb. se noget lyslevende (for sig), staa lyslevende for en. 1) i fuld livskraft og (legemlig) virkelighed, eksistens (ofte som modsætn. til formodet død ell. fraværelse); i levende live; fuldstændig levende; spillevende. *Vil maaskee | De brænde mig lyslevende? Oehl.(1841).V.161. Vi saae ham jo lyslevende . . og han nikkede ned til os. Ing.LB.III.104. min bedste Caroline! det er mig lyslevende. Heib.Poet.VI.406. Det er som jeg ser ham lyslevende for mig, naar jeg ret betragter Dem. Bøgh. III.53.   uegl. *Blomstrer dog min Glæde | Lyslevende, hvor jeg dit Øie seer. PalM. III.77. TroelsL.III.26. 2) om (erindrings)-billede, forestilling, indtryk olgn.: som fremtræder saa tydeligt, som det var den tilgrundliggende virkelighed, man saa; livagtig (2); ganske levende (se levende sp. 713^17ff.). jeg kjender ethvert af dine Træk. Selv naar jeg lukker Øinene, staaer dit Ansigt lyslevende for mig. Heib.Poet.VII.142. *en Historie, | Som . . i Formiddags | Lyslevende sprang frem i min Erindring. PalM.TreD.77. den Tid og det Indtryk stod saa lyslevende for den gamle Kone i hendes Dødstime. HCAnd.VII.30. (vi) ser . . den gamle værdige Patriark lyslevende for os, som han paa et samtidigt Billede sidder i sin . . Lænestol. VVed.BB. 89. 3) om eksistens ell. virkelighed: ægte; virkelig; rigtig. Det være mig tilladt her at give mig selv et Vidnesbyrd, som gjælder for det hele Digt, at jeg nemlig Intet har skildret, som ikke stod for min indre Sands som en lys levende Tilværelse. Ørst.IV.81. Saa hændte der en Dag . . noget, som pludselig gjorde det altsammen til lyslevende Virkelighed. Holstein.Ts.123.

lys-vaagen, adj. [ˈlysˈvå·ɋ(ə)n] (tidligere i to ord lys vaagen. KomGrønneg.I.176. Biehl.(Skuesp.VI.473). MO.I.1460. – nu ikke i rigsspr. lysvaagende. Tullin.II.312. jf. Feilb.). (maaske egl.: helt vaagen og med lyse (klare) øjne, jf. -øjet 2; jf. -levende) fuldstændig vaagen. jeg var lys vaagen den heele Morgen. KomGrønneg. I.190. Forfatteren tænker rigtigere naar han drømmer, end mange Lærde, naar de ere lysvaagne. JSneed.IV.421. *Lysvaagen ud af Reden den lille Gut da sprang. Aarestr.SS.III.43.   uegl. *Med Øjet, som det skabtes, himmelvendt, | Lysvaagent for alt skjønt og stort her neden. Grundtv. PS.VI.243. en lysvaagen, gennem Kappelyst oppet Befolkning. TroelsL.I.69. hun lyste op med sin blonde Skikkelse og sit altid lysvaagne Humør. Esm.I.50.

Lys-, i ssgr. [ˈly(·)s-] 1) (hvor intet andet ndf. angives) af I. Lys (1), jf. Lyse- 1; fx. (foruden de ndf. medtagne) lys-bestraalet, -blank, -bælte, -drukken, -evne, -flimrende, -frembringelse, -funklende, -fænomen, -glad, -glæde, -hastighed, -kær, -længsel, -mangel, -masse, -mættet, -opfyldt, -pragt, -skin, -strejf, -tindrende. 2) af II. lys (3); jf. Lyse- 2, Lyst- 2.