II. mørk, adj. [mør̥g] intk. -t ell. (nu kun dial.) d. s. (Det er mørk. Skuesp.I3.89. JJPaludan.Er.166. OrdbS.(kbh.). jf.Kort. 161. som adv.: Thaar.ES.XX) ell. (især dial. ell. barnespr.) mørt (se Brøndum-Nielsen.GG. II.300f. jf. Hjortø.OS.42). (ænyd. glda. d. s., æda. myrk (Harp.Kr.16.23 ofl.), oldn. myrkr, oeng. mierce, osax. mirki   om forstærkende udtr. (til bet. 1 og 2) se afgrunds-, beg-, brand-, bælg-, død-, grav-, kulmørk ofl. samt buldrende, bælgende, bælgravende, kullende, kulravende mørk ofl. u. buldre 1, bælgende osv.) 1) (jf. halvmørk) som udtryk for fuldstændig ell. delvis fraværelse af lys (lys- ell. synsindtryk).     1.1) (mods. II. lys 2) slet ikke ell. kun i (forholdsvis) ringe grad belyst ell. oplyst; (næsten) uden lys. mand skal altid gøre mørkt hoß den syge. Moth.M 218. hand (blev) greben, og kast i een mørk Graf. Holb.Intr.I.9. *Kun der er mørkt, hvor Dagens Blik ei straaler hen. Oehl.BG. 161. *De tykke, mørke Skove. Grundtv.SS. III.391. Barnet i det mørke Værelse bier paa at Døren skal oplukkes og den hele forventede Herlighed vise sig. Kierk.P. VIII1.94. Der var mørkt i Forstuen. Drachm.UB.41. mørk arrest, se Arrest 1.4. talem.: det er saa mørkt, at man ikke kan se en (ell. sin) haand for sig (dvs.: bælgmørkt). Mau.II.55. Feilb. lyst for og mørkt bag, se II. lys 2.1.   om vejrforhold: meget tæt skyet; om aarstid: i hvilken sollyset er forholdsvis sjældent og svagt og dagene korte. Moth.M218. *Hvor har Du været den Vinter mørk og lang? Blich. (1920).V.120. *December er Aarets mørke Ende, | Haard, hvor kun Lidt er at bide og brænde. [KHWith]. Børnebog.(1865).97. Wolfh.MarO.438.   (jf. maanemørk) om del af døgnet (aften, nat). *Den mørke Nat forgangen er, | Og Dagen oprinder saa vide. SalmHj.51.1. *Skiøndt Dagen længes, er det mørkt i Aften. Oehl.HJ.27. Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften. HCAnd.VI. 35. Scheller.MarO. billedl. (jf. bet. 4.3): *Vægter! vil det mørke Rige (SalmHj. 597.1: Mørkets Rige) | Ey bortvige. Brors. 102. *Kom, Gud Hellig-Aand, kom brat, | Giennembryd den mørke Nat | Med Guds Morgen-Røde! Grundtv.SS.I.622. især (jf. mørkne 1.1, 2.1) i udtryk som det er (endnu) mørkt, det bliver (begynder at blive) mørkt olgn. paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven. Joh.20.1. vi maae bie en halv Time, til det bliver lidt mørkere. Holb.Tyb.V.8. Da det blev mørk, skiltes vi ad for at gaae ombord. JJPaludan.Er.166. VSO. MO.    1.2) ( ell. fagl.) om ting, forhold olgn., der ikke ell. kun i ringe grad giver lyset adgang til noget; som (næsten) udelukker lyset. mørk hugst, se Hugst 1. om tilstand, i hvilken intet ses: *en Søvn paa Adam falder, | Som i den mørke Ro hans Hu og Santz henkalder. Helt.Poet.9. billedl. (jf. bet. 3): (ægypterne) meente, ved deres lønlige Synder at være skjulte under Forglemmelses mørke Dække (Chr.VI: mørk forglemmelses skiul). Visd.17.3.    1.3) (mods. II. lys 1; fys.) om elektrisk strøm, varmestraaler: som ikke udsender lys; som ikke ses (som lys). Den langt overvejende Mængde Varme, som selv de stærkest lysende Lyskilder udsende, hidrører . . fra de “mørke” Straaler. Paulsen.II.119. det Crookes'ske ell. Faraday's mørke rum (i den elektriske lystaagestrøm (i et Geisslerrør); jf. Mørkerum 2). Sal.²VII.42.    1.4) (æda. myrk øghæn (Harp.Kr.16 ofl.); nu sj.) om øje (synsevne): som (næsten) ikke kan se; svagsynet; dum (1.1). Saft af Rosnarin . . er got for mørke Øine, og giør et klart Syn. En meget nyttig Lægebog.⁴(1807).7. overf. (jf. bet. 3.2): Deres (dvs.: de vantro jøders) Øine vorde mørke (1907: formørkede), saa de ikke see! Rom.11.10. 2) (mods. II. lys 3) af en farve, der (næsten) ikke ell. kun i (forholdsvis) ringe grad tilbagekaster lys; af en farve ell. farvenuance, der mer ell. mindre stærkt nærmer sig til sort; sortagtig (sortebrun, sortegraa olgn.); dunkel (II.1). deres Skikkelse (er) bleven mørkere end det Sorte. Begr.4.8. *O Nordhav, Glimt af Vessel brød | Din mørke Skye. Ew.(1914).III. 187. *Min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede. Blich.(1920).III.137. (en) Hest, saa mørk som Jord. Ing.PO.I.147. (strømmene) ere mørke (Chr.VI: sorte) af Iis. Job.6.16. mørkt (næsten sort) Haar. PolitiE.⁵/₄1923.1. Mandsperson . . mørk Hudfarve (Zigøjner), iført mørkt Jakkesæt, mørk Kasket. smst.²/₇1925.4. mørkt (hvidt)øl, (rug)brød (jf. Grovbrød) osv. adv. (komp.): Sommerfrakke . . meget lysegraa . . Foret lidt mørkere graat. PolitiE.Kosterbl.²³/₁₂1924.1.sp.1. jf. bet. 4.2: der gâer mørke skyer i hans pande. Moth.M218. der tales . . om lys, livlig, mørk, alvorlig Kolorit. Sal.X.781.   om person: hvis haar (og skæg) er mørkt. JPJac.II.305. Fru B., lille, fyldig og mørk. TomKrist.LA.11.   (nu sj.) om de ikke-hvide (sorte ell. røde) skakbrikker. Den mørke Bonde. Skak.(1773). 33.   mørkt blod, blod, der er rigt paa kulsyre og fattigt paa ilt; venøst blod. Frem. ML.31. den mørke kornsmælder, se Kornsmælder. 3) (mods. II. lys 5) ved overf. anv. (af bet. 1) som udtryk for ringe grad af ell. mangel paa intellektuel klarhed, forstaaelighed, oplysthed, viden olgn.    3.1) (nu sj.) om forhold, fremstilling olgn.: vanskelig at forstaa (til bunds); dunkel; gaadefuld. Præsterne . . skulle i deris Prædikener og Forklaringer ej fremføre noget, som er mørkt og vanskeligt at forstaa. DL.2– 4–7. (visdommen) forstaaer renker i ord, og opløsning paa mørke spørsmaal (1871: Gaaders Opløsning). Visd.8.8(Chr.VI). *Jeg kunde explicere | Den mørkeste Latinske Bog. Holb.Skiemt.F1^r. Drømme . . varer om tilkommende Ting, hvor vel paa en mørk og dunkel Maade. sa. Bars.III.6. Forklaringer over mørke Steder i Heimskringla. Langebek.Breve.353. *Hvad i de mørke Skrifter | Er sat med sindrig Hu | Om Asernes Bedrifter, | Det vil jeg tolke nu. Oehl.NG.1. *Et underligt Ord, | Fuld mørkt for de fleste. Grundtv.PS.V.186. Gjel. Br.203.   spec. i forb. mørk tale, (jf. Mørktale; nu især bibl. ell. arkais.) dunkel tale; tidligere ogs. m. videre anv.: sag, forhold olgn., som er vanskelig at forstaa; noget gaadefuldt; (en) gaade (II.2); ogs. spec. som (tidligere alm.) udtr. for I. Gaade 1. Jeg (dvs.: gud) taler mundtligen med ham (dvs.: Moses) og synligen og ikke i mørk Tale. 4Mos. 12.8. dersom I ikke havde pløiet med min (dvs.: Samsons) Kalv, havde I ikke fundet paa min mørke Tale (dvs.: gættet min gaade). Dom.14.18. Holb.Usynl.I.1. Mørke Taler og andre lærerige Spørgsmaal, til Brug for vittige og eftertænksomme Børn. Af det Tydske overs. ved H W Riber. (bogtitel.1789). Sphinxen . . havde lært en mørk Tale af Muserne, hvormed den pinde alle de Veifarende. Grundtv.BrS.279. “det kunde komme ham dyrt til at staae.” – “Dyrt til at staae? Det er en mørk Tale, jeg forstaaer ikke, hvad du mener.” CKMolb.Amb. 87. Runer og mørk Tale. GSchütte.HD.8.   (jf. bet. 3.2) om forestilling: lidet gennemtænkt ell. logisk; uklar; dunkel. De Theologer . . som nægte utallige Verdeners . . Muelighed, have (et) ufuldstændigt og mørkt Begreb om Gud. Suhm.II. 95.    3.2) som er præget af, forbunden med ell. er udtryk for en ringe grad af ell. (næsten fuldstændig) mangel paa oplysning, civilisation, kultur olgn.     om tidsalder olgn.: uoplyst; uciviliseret; raa; barbarisk. I de mørke Aarhundrede, da Lehnsret og geistlig Despotisme herskede over Europa. FrSneed.I.62. Jo mørkere Tidsalderen er, desto flere og større Mænd . . kunde da . . optræde som Undergjørere. Horreb.II.388. Rubow.(Tilsk. 1928.I.354).    om stedligt omraade: som ligger uden for den alm. civilisation og kultur, især m. forestilling om fjern beliggenhed, lovløse tilstande (“uden for lov og ret”), ukendthed olgn. Samfundets mørkeste Kroge. Dannebrog.²⁴/₃1898.1.sp.3. det mørke fastland, se Fastland. herefter om del af storstad: fattige Børn i det mørkeste København. FortNut.IX.157. jf. (spøg.): en tre Ugers Camping-Tur til det mørkeste Vestjylland. DagNyh.¹³/₇1930. Sønd.13.sp.2.   om overtro, barbari olgn., m. forstærkende bet.: grænseløs; bundløs; dyb (III.7). Ingen staaer meer Fare for at falde udi yderste Vantroe, end den, der tilforn har været nedsiuncken udi mørckeste Overtroe. Holb.UHH.III.8. smst. II.7. Snart forsvinder alt aandeligt Liv i Platons By, og Resten af Middelalderen er Athen nedsænket i det mørkeste Barbari. StSprO.Nr.119.16. 4) (især ) ved overf. anv. (væsentlig af bet. 2), med mere ell. mindre fremtrædende følelses- ell. stemningsindhold.    4.1) (mods. II. lys 4) om stemme(leje), tone olgn.: som ligger dybt og fremkalder et lignende indtryk som mørke (2) farver; ofte (jf. bet. 4.2) m. bibet.: alvorlig; dyster. hans Udseende er kuet, hans Stemmes Farve er mørk eller dyster, dens Lyd klagende og forknyt. Brandes.XIII.347. en dyb, mørk Bas. BerlTid.¹⁷/₁₀1904.Aft.2.sp.4. En ung, mørk, hed Stemme lød . . gennem Stilheden. SvLa. FK.5. Der er en naturlig forbindelse mellem lyse farver og høje fortungevokaler . . og navnlig mellem mørke farver og ‘mørke' vokaler; betegnende exempler er hvid modsat brun. Jesp.SprU.98.    4.2) (mods. II. lys 6) om person(s ansigtsudtryk): alvorlig; streng; mismodig; tungsindig; melankolsk; ogs. (især tidligere): misfornøjet; fortrædelig. (Eli) vidste, at hans Sønner droge Forbandelse over sig, og han saae ikke mørkt til dem. 1Sam.3.13. Hans Øine vare vilde og mørke, hans Væsen ujevnt, hans Character stolt, myndig og tilbageholdende. FrSneed.I.515. *Du Nordens mørke Mø, Melancholia. Oehl.A. 73. *Der stod han da med Haanden i Barm, | Og Øiet saa mørkt i Vrede. Winth. IV.20. *Ingen seer paa Dig med mørke Blikke, | Du er Barn, Dig er man ikke vred. HCAnd.X.532. I (skal) ikke gaa med mørkt Aasyn. Matth.6.16(SkatRørd.). især i forb. mørk(e) mine(r). *(hun) sad | Nedslagen, tankefuld, med Sorgens mørke Mine, | Og lod de andre synge, spøge, grine. Bagges.I.121. Grundtv.SS.II.26. *Med Sorgens Budskab skrevet | I sine mørke Miner | Dragonen bragte Brevet. Aarestr.SS. II.174. I Stokholm mødte (Sten Sture) kun mørke Miner. Allen.I.137.   om hertil svarende sindsstemning, livssyn olgn. det er sandt, at jeg i Dag er usædvanlig mørk og tungsindig. Biehl.(Skuesp.III3.50). *Det smerter Odins Børn, at du | Est . . vranten, mørk. Oehl.ND.181. Ved Afskeden var Anton stille, men mørk. Ing.LB. IV.92. Det er ingen Kunst at skildre Verden mørkt. Kierk.P.VIII1.112. et (tidsrum), hvor Shakespeare ser mørkt på livet, og et, hvor han ser sort. NMøll.(Letterst.tidskr. 1896.509). jf. (om dyr): *i Skoven dybest inde, | der sidder Hr. Mikkel, han er saa mørk | i Sinde. Rich.I.49.     4.3) om ydre livsforhold olgn.: præget af, vidnende om, fuld af modgang, tunge skæbnetilskikkelser, sorger olgn.; tung; haard; sørgelig. Præd. 11.8. Mørke Timer. Leth.(1800). *mørke Dage jeg maatte see, | Og Storme rev mine Fjædre. Blich.(1920).XX.221. Jeg seer en mørk Fremtid i Møde. VSO. *mørk og sørgelig er Enkens Lod. PalM.TreD.37. han havde beholdt Legemets Kræfter, men Aandens – aa Herregud, det var mørkt og trist at se paa. Nans.KV.4.1.1 mørk cyklist, (jf. Mørkecyklist S ) cyklist der kører uden lygter. Krig mod de mørke Cyklister. Sammen med Kampen mod de blændende Lygter. Aftenp.19/9 1930.7.sp.6. To mørke Cyklister stødte sammen. JyllP.9/6 1954.5.sp.6.   3.2 Martin A. Hansen. “Den mørke Middelalder”. AvisKronikIndex.1940.73.    det mørke Jylland olgn. Fra det mørke Esbjerg. Riget.1/5 1912.5.sp.2. Citationstegnets Indhold udtrykker netop Meningen med Vendingen det mørke(ste) Jylland (: om Indre Missions kerneområde) . BerlTid.15/11 1952.Aft.8.sp.4. Vi har skam også radio herovre i det mørke Jylland. VilhTopsøe.Du skal jage efter fred.(1974).57.   4.3 mørke tider, (jf. Mørketid slutn.). Bl&T.   

I. Mørke, et ell. (nu kun dial.) en (LTid. 1741.626. Feilb.). [ˈmør̥gə] (nu kun dial. Mørk. Moth.M218. Heitm.Physik.14. Borrebye.TF.471. Bagges.IV.256.V.239. Feilb. jf. Mørk'. Kingo.48.387). flt. (i bet. 3.2-3) -r. (ænyd. mørk, i mørke, glda. mørk, i mørke (DSt.1919.55), æda. myrk, i myrki (Harp. Kr.15.180 ofl.), sv. mörker (fsv. myrk, myrker), no. mørke (dial. myrkr), oldn. myrkr (n.) og myrkvi (m.); af II. mørk; jf. Mørkhed   tostavelsesformen er i det mindste delvis en gl. dat.-form i ent.   i alm. spr. næsten kun i ubest. f. ent., især i præp.-forb. (m. præp. i) uden art.   om forstærkende udtr. se Beg-, Brand-, Bælg-, Død-, Grav-, Heden-, Kulmørke ofl. samt buldrende, bælgende, bælgravende mørke u. buldre (1.1) osv.; om mulm og mørke se I. Mulm 2; jf. ogs. Halv-, Tusmørke) 1) til II. mørk 1.    1.1) til II. mørk 1.1: den tilstand paa et sted, at der er mørkt (mods. I. Lys 1); fuldstændig ell. næsten fuldstændig lysmangel, umiddelbart opfattet som en særlig (tilslørende, skjulende, taageagtig) luftform (der breder sig i rummet), ell. som en særlig tilstand (i luften), der strømmer ud fra mørke, skjulende genstande. Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 1Mos.1.4. Herren sagde til Mose: ræk din Haand op mod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægyptens Land, at man kan føle paa Mørket. 2Mos.10.21 (jf. ægyptisk mørke u. ægyptisk). en overmaade stor Sværm af Græs Hopper . . foraarsagede et stort og fælt Mørk endog ved høyest Middags Tider. Borrebye.TF.471. det tykkeste Mørke . . omskiftes med det meest glandsende Lys. Ruge.FT.155. *I kiølende Skygger, | I Mørke, som Roser udbrede. Ew.(1914).III.88. fra den siette Time blev et Mørke (Chr.VI: mørkhed) over det ganske Land indtil den niende Time. Matth. 27.45. *vi maler (dvs.: paa Grotte) dig Fimbuls Mørke, lyder Menjas skurrende Sang, Askeregn, Visnen. JVJens.Di.12. jf. bet. 2.3: *Verdens Kløgt har Mørket kjært. Ing. RSE.VII.51. *du er Bramas Stridsmand, Jordens Sol . . | Hvad blev af Verden, dersom ogsaa du | Skød ud af Banen som en falden Stjerne, | Og i det dybe Mørke nu foer vild? PalM.TreD.113.   (jf. bet. 3.1-2) om den ved aftenens frembrud indtrædende ell. om natten herskende lysmangel. *det et mørke var, saa ingen kunde kiende | Og see den Matador, som reyste vek med hende. Prahl.BJ.45. *af Nattens dunkle Mørke fødes Dagens Lys os nu. Søtoft. Panth.222. *Høstsolen alt | Bag Nattens brune Teppe faldt; | Tykt Mørke dækked Skov og Slot. Winth.V.113. Maanen havde skjult sig bag Skyer, og det fuldstændigste Mørke hvilede over Byen. Goldschm.NSM.IV.185. *Jeg gik her og vented, naar Mørket faldt paa | Og Køerne blev dreven fra Engen. Drachm.UB.243. Skyggerne laa under Stolene og ventede paa det rolige Mørke, der snart skulde komme. Pont.SM.¹39. han ser ud ad Vinduet, hvor det blege Lys langsomt overvinder et tæt Mørke. Lauesen.MF.10.   (jf. II. mørk 2 samt Mørkhed; sj.) om farve(tone) som (natte)mørke. Himlen havde ikke faaet Aftenens Mørke; endnu blaa med enkelte fremglimtende Stjerner. Tops. II.357. jf. ORung.VS.9.   i forb. i mørke, uden lys (dagslys ell. kunstigt lys); ved mørk nattetid ell. i et mørkt rum (værelse). sidde i mørke.Moth.S160. Jeg kunde kiende Jer i Mørke. Holb.LSk.III.1. At famle efter noget i Mørke. Høysg.S.121. *Synd i Mørke ruges ud. Grundtv.SS.II.26. i talem. og ordspr.: han gaar i seng i mørke, (nu næppe br.) han er ludfattig. Moth.M219. se lige saa godt i mørke som foruden lys, se VIII. lige 4.5. en gnist skinner og i mørke, se Gnist 1.7. i mørke er alle katte graa ell. alle svin sorte, se Kat 2.3, Svin. jf.: *I Mørke Jacob ey fra Rachel Lea kiender; | I Mørke hver en Soe er sort i begge Ender. Helt.Poet.41.    1.2) (jf. II. mørk 1.2; sj.) m. overgang til at betegne det tilhyllende, dækkende, som man ikke kan se (lyset) igennem. *Tordner buldred . . | Solen skiulte sig i Mørk. Bagges.V.239. Sneen falder lige ned i store Klumper. Det er herligt at gaa ude i, man bliver borte i et hvidt Mørke. Hjortø.(BerlTid.²⁰/₁₂1925. Sønd.3.sp.4).    1.3) (jf. II. mørk 1.3; sj.) m. overgang til at betegne et stof ell. et rum, hvorfra lys ikke udgaar, som ikke fremkalder (egentlige) synsindtryk. Æther (fornemmes) at bestaa af et u-beskriveligt reent, og subtilt Mørk. Heitm. Physik.14. *Hvor Bedstefader . . sad paa Væverstolen, | der tier Væven, og tom er Spolen; | det Rum han fyldte er idel Mørke. JVJens.Di.³97. jf. (m. overgang til bet. 2.3): Dersom . . det Lys, der er i dig, er Mørke (Chr.VI: mørkhed), hvor stort bliver da Mørket (Chr.VI: mørkheden)! Matth.6.23.   (bibl.) m. overgang til bet. 2.3, om sted, hvor mørke (1.1) hersker. hiin fik Vederlag (dvs.: straf for sine synder) og foer ned i Mørket. Tob. 14.21. Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. Matth.8.12.    1.4) (jf. II. mørk 1.4; sj.) om den for den blinde herskende tilstand. den Blinde føler sig for i Mørket. 5Mos.28.29. jf. bet. 2.3: Den Vise har Øine i sit Hoved, men Daaren vandrer i Mørket. Præd.2.14. 2)  overf., til II. mørk 3 (og 4.3).     2.1) til II. mørk 3.1, om forhold, der ligesom tilslører en sag ell. et forhold, udelukker forstaaelse deraf ell. kendskab dertil; uklarhed; uvished. *(Jesus) er mit Liv i Dødens Mørke. Brors.162. saadant et Mørke, som vi er i, med vores Commerce. OeconT.II.85. tykt Mørke rugede over det Forbigangne og Tilkommende, som Skrankerne for Øieblikkets Lys-Plet. Grundtv.Udv.III.609. Over de Danskes Historie i Hjemlandet hviler der paa denne Tid (dvs.: ca. 915) et tæt Mørke. JohsSteenstr. (UnivProgr.1900.I.34). mod Middelalderens Slutning ruller Mørket ind over Grønland og Nordboerne dér! Besejlingen gaar efterhaanden i Staa. NaturensV.1921. 197.    2.2) til II. mørk 3.2: om individuel ell. alm. tilstand af uvidenhed, mangel paa oplysning, civilisation, ret forstaaelse olgn. da de aldrig havde lært noget, levede de i det tykkeste Mørke. Bagges.NK.295. *Vil du (dvs.: det unge genbyrdsliv) brede Oldtids Mørke | over Nutids klare Dag? Ploug.I.5. de har besunget og smigret det Folk, som de har ladet sidde i Uvidenhedens Mørke.Schand.TF.II.333. jf. bet. 2.3: *Høje Nord, friheds hjem! | ej for mørket til at true, | men for solen til at lue. Hostr.SD.I.333.    2.3) (mods. I. Lys; højtid., især relig.) til II. mørk 3.2 og 4.3, om mangel paa vejledning, rettesnor, oplysning m. h. t. (den rette) livsførelse, livsanskuelse, tro; ogs. spec.: vantro, gudsfornægtelse med dertil hørende ugudelighed i levevis, (slette, onde) handlinger, der ikke taaler lyset olgn. Han udførte (de frelste) af Mørket og Dødens Skygge. Ps.107.14. jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men haver det Livsens Lys. Joh.8.12. *Dig, milde Jesu lille, | Som mig til Salighed | I Mørket (dvs.: blandt syndige mennesker) fødes vilde, | Skee Pris i Evighed! Vægtervers.Kl.2. *Hvor Du (dvs.: helligaanden) lyser, Mørket flyer, | Al Uteerlighed Dig skyer. Grundtv.SS.I.624. *Begav det sig nuomtider, | Fra Wittenberg der opsteg | Hiint Lys, for hvilket omsider | Det romerske Mørke (dvs.: den katolske lære) bortveeg. Blich.(1920).XIV.154.   i best. f. gen. ent. i særlige (især bibl., poet.) udtryk for, hvad der hører til ugudelighed, synd, helvede. lader os aflægge Mørkets Gierninger, og iføre Lysets Vaaben. Rom.13.12. *Aldrig ræd for Mørkets Magt! | Stjernerne vil lyse; | med et Fadervor i Pagt | skal du aldrig gyse. Rich.I.239. jf Barn 1.4: de ligesaa uduelige som uforsvarlige Midler, Mørkets Børn (dvs.: de vantro) ere fordømte til at anvende. Grundtv. Udv.V.48. jf. Engel 1.2: *(Lucifer) til hver en Zone | Mørkets Engle sender ud. PalM.VIII.27. mørkets aander, se Aand 5.2. mørkets drot, fyrste, se Drot (sp. 1013¹³), Fyrste (5.1). 3) om en af indtrædende mørke (1.1) bestemt tidsperiode ell. tidsbestemt (mørke)fænomen.    3.1) (sj.) d. s. s. Mørkning. Faderen kom først ind. – Hvad, holder I Mørke? Det vil jeg ikke ha'! sagde han lidt haardt. – Saa kan vi jo tænde, foreslog Jørgen. Stuck.I.102.    3.2) (især fisk.) d. s. s. Maanemørke. (aalenes vandretid) er i “Mørkerne” (d. v. s. ved aftagende Maane) i September og Oktober. Fedders.H.169. I de 3 Mørker har de blanke Vandreaal været paa Rejse ud mod Havet. Pol.²⁷/₁₀1925.12.sp.5. OrdbS.(sjæll.).    3.3) (nu næppe br.) d. s. s. Formørkelse 1. Adskillige Mørker bemærkede af Cassino. LTid.1744.159.2.1 Nomadelivets Oprindelse .. taber sig i Mørket. Videnskaben.(1944).321.   

II. mørke, v. [ˈmør̥gə] -ede. (ænyd. glda. mørke(s), æda. myrkæ, blive mørk (Harp.Kr.126(til II. mørk 1.4)), oldn. myrkja, myrkva; af II. mørk; jf. formørke, mørkne; nu sj. i rigsspr.) 1) gøre mørk (1); formørke; mørkne (3). Moth.M219. VSO. *Den Ene . . slyngede (bolden) høit mod de mørkende Skyer. Wilst.Od.VIII.v.374. spec. i talem. (ikke) mørke ens døre, d. s. s. (ikke) mørkne ens døre (se mørkne 3.1). Moth.M219. Han har sagt til hende, at han ikke vilde mørke disse Dørre, førend han havde faaet Svar paa det Brev, som han havde skrevet. Pamela.I.396.   dep. mørkes, blive mørkt; mørkne(s). Esp. 454.   overf.: formørke (2). *En Ærlig elsker Flid, men Avind mørker den. Prahl. ST.III.96. *stolte Haab! ei lidt dig mørked denne Nat. CFrim.Poet.28. 2) blive mørk (1); mørkne (1). Luften bliver ved at lysne og mørke. Skjoldb.Sara.(1906).92. jf. Esp.352.

Mørke-, mørke-, i ssgr. 1) af I. Mørke (1.1). 2) (som sideform til mørk- (og mørkt-), s. d.) af II. mørk 2, i alm. anv. ssgr. m. enstavelses farve-adj., i udtr. for mørke nuancer af vedk. farve.