Mørke-tid, en. (sj. Mørk-. KHansen. Eftermæle.(1922).64). tid (del af aaret), da sollyset, dagslyset er svagt; især (fagl.) om den del af aaret i polaregne, da solen staar under horisonten (mods. Lystid). I Tromsø er Dagslyset i Mørketiden endnu stærkt nok til, at Hønsene kan gaa ude en Timestid eller to i Døgnet. BMøll.DyL.II.206. Sal.²V.413.     overf. (jf. I. Mørke 2.2(-3) samt II. mørk 3.2 og 4.3) om mørk (uoplyst, barbarisk ell. tung, sørgelig) tid. *(Heine vil) lovsynges som Befrier og Forynger . . | Lucifer, Du, i Mørketidens Mørke. Drachm.HI.113. Den lange Mørketid under de holstenske Grever. PLaurids.S.V.42. selv i Middelalderens Mørketider har Glansen af Oldtids mindeværdige Daad straalet. JVChristensen.MidtsjællandsHist.I.(1907).82. spec. om besættelsestiden 1940-45. *Midt i en mørketid | er der et forår på vej. PHenningsen.Vers.(1966).63(vise 1940 ). Stykket er en Hyldest til Teatrets Kunst midt i en Mørketid. EFrederiksen.UL.256. man gik ind til de lange Aars Mørketid. Sønderby.UH.8.