Maanelys,1 I. Maane-lys, et. (sj. Maan-. Moth.M60. Wilst.Od.XIV.v. 457). (især ) maaneskin. *ved det svage Maanelys | Kan jeg skimte noget hist. Heib.Dv.34. Drachm.PV.99. (jf. -mørke; sj.) periode, i hvilken det er maaneskin; som tidsangivelse: I næste Maanelys. PEBenzon. H.159. Vis mere +
maanelys,2 II. maane-lys, adj. (nu især dial. maan-. Moth.M60. Grundtv.SS.II.295. jf. Feilb.). maaneklar. (det) var klar Himmel og Maanelyst. Holb.MFbl.92. smukke, maanelyse Aftener. Hrz.V.44. Recke.KM.9. Feilb. jf.: *en maanlys Kierte. Grundtv.SS.II.295. Vis mere +