Mama, en. (ogs. skrevet Mamma. Holb.Tyb. III.2. Sganarel.IV.3). [maˈma^?] (Wadsk.34. Stub.114. Oehl.I.17. Winth.IV.41. Rantzau. D.Nr.28. D&H.; ogs. altid i ssgr. Grand-, Svigermama) ell. (nu almindeligere) [ˈmama] flt. (l. br.) -er [maˈma^?ər; ˈmaˌma^?ər] (Skuesp. XII.241. SBloch.Sprogl.102).   undertiden bruges (især spøg. ell. kælende) kortformen Ma [ma^?] EmilRasm.GM.291. (dels en selvstændig orddannelse (i barnespr.), dels gennem ty. mama fra fr. maman; jf. eng. mam(m)a, lat. mamma, gr. mámma, mámmē, sa. ord som lat. mamma, kvindebryst; sml. Mam og (?) Moder; se nærmere Jesp. Nut.212ff.; jf. Papa   barnespr. ell. brugt som en fortrolig (kælende) betegnelse; især i højere, fr. ell. ty. paavirkede kredse) moder. Moth.M45. Naar der er Visitatz (dvs.: besøg) hos min Mama, saa er jeg (dvs.: datteren) geskæftig. Holb.GW.IV.4. (moderen:) Min hierte Søn! du maa icke være saa lenge fra din Mamma. Jeg kand icke undvære dig et Øjeblick. sa.Jean. I.6. *Du, Closterets Due, | Flyv parret herfra; | Af Frøken bliv Frue, | Af Frue Mama! Stub.114. Winth.V.129. Da vi gik i Skole generede vi os, fordi vi havde en Mamma, medens alle andre raske Drenge havde en Mor. Sganarel.IV.3.   især brugt som en slags egennavn uden bestemmelsesord (svarende til de u. Fader sp. 622^16ff. nævnte anv.). Holb.Pern.I.7. *Har nogle Aarsag til i Dag at være glade, | Da har i Sandhed vi (dvs.: børnene), høystelskede Mama! Graah.PT.I.311. *Mama havde skjændt for et lille Hul | Paa de Casimirs Permissioner. Winth.IV.41. han vidste noget og brændte efter at sige mig det, men han havde lovet Mama Tavshed. Emil Rasm.GM.291.   (nu næppe br.) i (spøg.) tiltale m. svækket bet. (uden hensyn til slægtskab). *Saa gik hand, Mikkel, hen til Ulvens Ægte-Mage, | Og sagde: naa, Mama, min Hierte lille Snut, | Jeg bær paa eders Skoe, hvi seer I da saa but? ReynikeFosz. (1747).231.

Mamma, en. se Mama.