Mang-gods, et. (ænyd. mang-, mænggods; efter mnt. mankgut; jf. I. Mang; nu næppe br.) blandingsgods (ogs. m. nedsæt. bet.); spec. (foræld.) om blanding af tin og bly. man (maatte hellere) omstøbe heele Machinen, end at fordrage noget Manggods deriblant. Kbh Saml.II.Fort. Tode.KD.139. Servicet var udelukkende af Tin: Krontin, engelsk Tin og Manggods (Blandingstin). AarbFrborg. 1919.8. overf.: Her ere Kiøbmænd, Spillemænd, Markedskoner, Haandverksburscher, og Gud veed hvad det andet er for Manggods. ACHviid. Dagbog.I.(1787). 240.