Mund-dask, et ell. (nu kun dial.) en (Moth.M180. Blich.(1920).XXV.87. RUss. ME.I.266. Feilb.). flt. d. s. ell. † -e (JRPaulli. Kandest.D5^v. Blich.(1920).XIV.164). (jf. -pust, -slag, -smæk; dagl., især dial.) (lettere) slag paa munden. ChrVsKrigsrInstr.29. hun gav ham et Munddask og sagde, at hun ikke kunde udstaae ham. HCAnd.VIII. 168. Du fortjente Mund - Dask, Dreng. Drachm.BK.127. Pont.FL.210. billedl.: det er kun den Slags Critik, jeg har givet Munddask. HCAnd.Breve.II.600.