Nær-strid, en. (sj.) d. s. s. -kamp. vante til at stride med Piil og Bue, elske (magyarerne) ikke de Fægtninger, hvori de maae komme i Nærstrid. Schiern.EF. 109. jf.: *Hugger saa nærstrids (dvs.: i nærkamp) en af de jordopvoxede Brødre | Haardt med sit Sværd. Meisling.Overs.af OvidsForvandlinger.I.(1831).64.