Nakke-slag, et. (ænyd. d. s. i bet. 1; ty. nackenschlag) 1) (nu spec. sport.) slag, stød i nakken. (Kalk.III.186). Nakkeslag (dvs.: under boksning) tolereres de fleste Steder, ja, selv i England. DagNyh.⁷/₁1927.8.sp.3.  2) (jf. slaa med (paa) nakken u. I. Nakke 2.4; nu næppe br.) d. s. s. -kast. “stolte og foragtelige fagter.” Moth.N21.  2 (nu næppe br., læs: sj. i 20.årh.). den geniale Skuespillerinde stod deroppe og kastede med et Nakkeslag min Replik ud i Teatret: “Jeg er først og fremmest Menneske”. KMunk.VI.191.    3 slag (I.12.3) der dækker nakken. et saakaldt Nakkeslag til de Toldbetjente, hvis Arbejde hovedsagelig bestaar i udendørs Vagttjeneste. Pol.10/11 1942.12.sp.4. jf. Nakkefald S glasfiber (styrt) hjælm .. chromgarvet kalveskindsbesætning med stiv kalveskindsskygge og nakkeslag. JyllP.2/5 1954.27.sp.5.