Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Nattevagt
Natte-vagt, en. (i bet. 1 ogs. (nu næppe br.) -vægt. Moth.N37. Holb.Ep. II.42. LTid.1738.15.Nat-. MO. nu især i bet. 2.3: Moth.N35. Bang.L.238). flt. (nu næsten kun i bet. 2) -er ell.  d. s. (se u. bet. 1). (ænyd. nat(te)-vægt, -vagt, æda. natwæct i bet. 1 (Harp.Kr.54.124); jf. -vaag, -vaagen samt Dagvagt) 1) (nu sj.) i al alm.: d. s. s. -vaagen. ved saadan iidelig Nattevægt (dvs.: paa maskerader) vennes (de unge) til at blive haardføre. Holb.Masc.II.3. I (bør) rødde af jer Hoved det som I har anvendt saa mange Natte-vægt paa at lære. sa.Er. V.5. *Sviir og Nattevagt. Prahl.ST.II.47. *har jeg døiet Hunger | Og Kuld og Nattevagt for Jer (dvs.: muserne) at tækkes, | saa hielper mig til Tak, at ret jeg siunger! CKMolb.Dante.II.203. 2) m. særlig forestilling om hverv ell. fagligt arbejde.    2.1) vagt, tilsyn med noget om natten (især i forb. holde natte vagt). der vare Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken, og holdt Nattevagt over deres Hiord. Luc.2.8. jeg (er) Drabant og holder Nattevagt ved min høisalige Herres og Fyrstes Paradeseng. Ing.EF.II.269. Frøken P. (dvs.: en sygeplejerske) havde Nattevagten. Bang.L.16. jf. bet. 2.2: Torsdag Aften var jeg hos Ida. Jeg havde en Del Digte med, som jeg havde skrevet paa Nattevagterne. Buchh. UH.83.    2.2) (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. fagl.) om tidsrum, del af natten, som en nattevagt (2.1) omfatter. tusinde Aar ere for dine (dvs.: guds) Øine som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen, og som en Nattevagt. Ps.90.4. dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han. Matth.24.43. i den fierde Nattevagt (Chr.VI: paa den fierde vagt om natten) kom Jesus til dem, vandrende paa Søen. Matth.14.25.   sømandsudtryk om første- og hundevagten (8 aften til 4 morgen). Scheller.MarO.   (poet.) om del af et menneskes levetid, i udtr. (i) den sidste nattevagt, (i) ens sidste timer. *Kom i den sidste Nattevagt, | I en af mine Kjæres Dragt, | Og sæt dig ved min Side. Grundtv.SS.IV.400. Schand.SD.234.    2.3) (jf. Natvægter) om person(er), der holder nattevagt (politi-, sikkerhedstjeneste, hospitalsvagt olgn.). Natvagt . . kaldes vegtere, som gâer omkring pâ gaden om natten for at hindre ustŷr. Moth.N35. Nattevagterne havde forladt Posterne, og Dagvagterne havde endnu ikke indtaget deres. CBernh.III.272. en fjern Nattevagts Horn fra en Blegdam. Gylb.IV.88. paa hospital: Bang.L.238. jf.: *Læg dig kun ned og sov kun trygt! | Som Nattevagt jeg sidder. Hrz.D.II.20. Nattevagt. Pont.(bogtitel.1894).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 14, udkommet 1933.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag