Nunatak, en. [ˈnunaˌtag] flt. -(k)er. (af grønlandsk oprindelse; geogr.) m. h. t. grønlandske forhold: isfrit stykke fjæld ell. land, der rager frem af (indlands)-isen. Meyer.⁶(1884). RiisCarst.OVS.296. Uss.AlmGeol.49. et grønlandsk Kystparti, hvis Granitkuller stikker frem som Nunatakker over ensformige Sne- og Gletschermasser. BøvP.(Tilsk.1921.I.180).