Ny-kommer, en. [-ˌkωm'ər] (efter eng. newcome(r); ikke i alm. spr.) person, der som udvandrer, emigrant lige er ankommet til et land. Kors og Stjærne.1900.46. Olaf var som ungt Menneske udvandret og havde som de fleste Nykommere en sløj Begyndelse, men var omsider heldig nok til at finde en lønnende Stilling i New York.MSalmonsen.BrogedeMinder.(1913).64. Strange.NS.22. jf. -kommen 1 det var ham .. en Plage at skulle sidde og terpe Alfabet .. med ganske blanke Nykommere (: i skolen) . Egeberg.UA.105.