Okse-, i ssgr. (undertiden ogs. (nu ikke i rigsspr.) Oksen-, se u. Okse-driv, I. -driver, -pranger, -stald, -øje; jf. ogs. Feilb. samt stednavne som Oksen-balle, -bjerg, -vad, -vej, -øer. Stedn.I.21. Oks-, se Okshøvl samt u. okse-agtig, II. -hoved, -kød). især til Okse 1 (sml. Øksen-, Øksne-)   ssgr.'ne opfattes nu i alm. som hørende til Okse 1.3 (og bruges ofte (kog. ell. slagt.) i stedet for tilsvarende ssgr. m. Ko-, se Ko sp. 954³¹), men har vistnok tidligere (da studeopdrætningen spillede en større rolle) hørt til Okse 1.1   foruden de paa alfabetisk plads anførte kan nævnes: Okse-art, -blod, -blære, -brøl, -fedt, -filet, -gumme (se I. Gumme 1), -kallun, -karbonade, -klov, -krop, -kølle, -lever, -lunge, -marked, -marv, -mave, -møg, -mørbrad, -nyre(steg), -rumpe, -ryg, -slægt, -spalt, -talg, -tælle. (jf. Øksen-; sml. Stude- ).   

  Okse, en. [ˈωgsə] flt. -r (allr. vAph. (1759). jf. VSO. MO.) ell. (nu kun poet., arkais.) øksne [ˈøgsnə] Høysg.AG.51. (Extr Rel.²/₂1722.6. Hrz.D.II.128. 1Mos.32.5 (Chr.VI: øxen; 1931: Okser). DanmRig Hist.II.580. Rørd.JH.I.215) ell. (nu kun dial.) øksen [ˈøgs(ə)n] (Matth.22.4(1907: Okser). Holb.Ep.II.149. Falst.Ovid.71.98. EPont.Atlas.I.597. Bagges.Gieng.Till.10. Feilb.) ell. † øksner (LTid.1728.590). (æda. oxæ, uxæ (flt. øxen, yxsæn, øgsnæ ofl. DGL.II.482. oxæ. AM.), oldn. uxi, oxi (flt. yxn, øxn), ty. ochs(e), eng. ox, got. aúhsa, sanskr. ukṣān-; grundbet. omstridt) 1) pattedyr (drøvtygger) af familien Bovidæ.    1.1) (nu især , foræld., jf. dog Feilb.) om det gildede handyr af arten Bos taurus, tamoksen; stud. (ofte vanskelig at skelne fra bet. 1.(2-)3). Næst Hestene ere Danske Øxen og Køer en god deel af Landets Riigdom. EPont.Atlas.I.597. ved Gildningen, hvorefter (tyren) kaldes Stud, Oxe, forstyrrer man Kilden til (dens) fusende Bevægelser. vAph.Nath.VI.410. en Flok Øxne. Ing.EM.III.78. Man skelner . . mellem Huder af Okser, Tyre, Køer og Kvier. Sal.²XI.817.   (især i flt.) m. h. t. den tidligere alm. brug af stude som trækdyr. Spanierne agtede saa lidet (Mexicos) Indbyggere . . at de dreve dem som Øxen, og hugge Hovederne af dem, som af Mattighed ikke kunde holde Arbeidet ved lige. Holb.Hh.I.550(jf. I. Oksedriver). Øxen og Kiør . . bruges til Arbejde og at spende for Vogne. LTid.1732.40. *Øxnene trække | Den tunge Plov | Over sorten Dække. Oehl. L.I.26. *Lad Oksen bindes ved Husmands Plov, | Jeg priser den vildene Hjort i Skov. PMøll.I.93. Bonden . . slæber med Oxer de løse Steen dærhen (dvs.: hvor gærdet skal være). Bogan.II.130.   (jf. sp. 391^52ff. samt Græsokse; især i flt.) m. h. t. dyrets anvendelse som slagte-(og offer-)kvæg og den tidligere (især i Jylland) almindelige opdrætning af og handel med stude. jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxen (1907: Okser) og det fede Qvæg er slagtet. Matth.22.4. ingen Tydsk eller Udlændisk maatte kiøbe Øxen her i Landet. Holb.DH.II.19. de Øxne, som drives fra Jylland igiennem det Preussiske Gebeth til Holland. ExtrRel.²/₂1722.6. (ægypterne) baade spise og ofre . . Øxne; men Køerne spare de formedelst Ynglen. Basth.FM.71. Fra Ribe er bevaret flere Toldregnskaber fra Begyndelsen af16. Aarhundrede, og de viser, at Øksne udførtes i et stort og stigende Tal. KrErsl.(Danm RigHist.II.580).   i forb. som et par øksne. En ond Kvinde er som et Par Øxne (Chr. VI: øxen), der drage ulige i et Aag. Sir. 26.8. Og hans Kvæg var 7000 Faar og 3000 Kameler og 500 Par Øxne (Chr.VI: øxen; 1931: 500 Spand Okser). Job.1.3. Bagges.Gieng.Till.10.   talem. (se ogs. u. I. Fure 1). binde munden paa den okse, der tærsker, se u. binde 1.2. eet jomfruhaar trækker mere end ti par øksne, se Jomfruhaar 1. (nu næppe br.:) pløie med Andres Øxne (dvs.: pløje med en andens kalv, se Kalv sp. 1128⁶⁰). VSO.IV. O54.297. jf. Mau.7305.    1.2) (jf. Oksemige, oksen samt bet. 3; alm. i no.; nu næppe br.) om det ikke gildede handyr; tyr. jf. Bøffelokse 2. saaledes vel i udtr. som: (han tog) Køer fyrretyve, og Øxen ti (1931: 10 Tyre). 1Mos.32.15. *At det Krigs-Guden var, man skulde have soeret | Thi som en voxen Tyr og Oxe man ham saae. Holb. Paars.95. *En arrig Oxe eller Tyr | Er et ubændigt, voldsomt Dyr. Abc.12. tage oksen (alm.: tyren) ved hornene, se Horn sp. 459³².   i videre anv., om andre handyr, se fx. Elgokse.     1.3) (især fagl., fx. zool., slagt., kog., og ofte i tilfælde, der ogsaa kan henføres til bet. 1.1(-2); sml. Fæ 1, Høved 1, Kreatur 4, I. Kvæg 1, III. Nød 1) uden hensyn til køn (ell. alder) om (en af de tamme varieteter af) arten Bos taurus ell. individ heraf; ogs. (zool.) om (individ af) slægten Bos ell. familien Bovidæ (jf. ssgr. som Bisam-, Bison-, Bøffel-, Grynte-, Kæmpe-, Moskus-, Urokse). Du skal ikke begiere din Næstes . . Oxe eller hans Asen. 2Mos. 20.17. OFMüll.ZoolPr.6. *krumhornede Oxer i Kløvermarkerne vandre. Hauch.Lyr. 174. Kvæget eller Oxen hører til en af de mest udbredte Pattedyrslægter. MøllH. III.651. Const.Kogeb.⁸(1920).363. jf. Tamokse: Vor tamme Oxe har i Fortiden været repræsenteret af 3 nu uddøde Former. ZoolDan.I.166. DanmFauna.V.190.   talem. puste sig op til en okse, se Frø sp. 133³⁰. aldrig er saa stor en okse, som jo har været kalv tilforn, se I. Kalv 1.1. kullet okse vil først til at stange, se I. kullet 3.2. jf. bet. 2: man kan ikke forlange mere af en okse end et brøl, se Brøl 1.1.   (sj.) om andre dyr, se fx. Havokse, Muldokse.  2) (jf. Bøffel 2, Fæ 3, Høved 2, Ko 3, Stud samt oksedum) billedl. ell. i sammenligninger, om grov, ubehøvlet ell. dum (mands)person. *Den, som tilbetler sig en Titul og en Rang, | Og er en Kokke-Dreng, en Oxe mangen gang. Helt.Poet.168. Hvad siger du grove Oxe? er min Søn en Nar? Holb.Jean.I.5. Da nemlig disse to jydske Oxer (dvs.: to danske grever) havde gnavet Kjødet af deres fiirbenede Landsmænd, kastede de til Maals efter mig med Knoklerne. Blich.(1920).XIX.8. hvo betvivler at Hr. Friberg er Oxen i den danske Journalistik, – Oxe i Forstand, Oxe i Manerer, Oxe i Corpus. Heib.Intel.I.228. Feilb. han er dum som en okse ┆  3) (astr., nu næppe br.) om himmeltegnet tyren. LTid.1722.Nr.8.8.flt. øksne (1934: nu kun poet., arkais., læs: i 20. årh. fagl. ell. poet.; arkais. (kvæg) Torvet afgiver nu Plads til 14-16000 Øksne i Øksnehallen. Trap.4 I.683)    ell. (ældre spr.) økser (LTid.1728.628).   1.3 (ældre slang) ret oksesteg ell. bøf. Uglen.6/7 1855.6.sp.1. OBock.RasmusKradsuld.[1907].45. Her (: på en billig spisebeværtning o. 1900) stod altid brødbakker på bordene, og mangen en sulten svend eller soldat spiste sig stokmæt i “1 Okse” m. tilhørende brød. Det sidste var gratis. Smeden.(1952).87.   2 Det er selvfølgelig kun en okse som mig, der kan gøre sådan noget. Rifbjerg.KU.51.   

II. okse, v. -ede.
(slang) foretage sig noget under stor legemlig anstrengelse; pukle løs; “mose” (V.S). De oxer hver Dag. Nu har jeg besluttet mig til at give Dem Ferie i fireogtyve Timer. Larsen-Ledet.LK.IV.56. Nu har jeg “okset” rundt herude (: på søen) hver eftermiddag i de sidste tre dage uden at se .. så meget som en finne. Sportsfiskeren.1950.16.sp.2. Man kan ikke nøjes med at arbejde hårdt, men må knokle, morakke, mose, mosle, okse, pukle, sjanse på .. man cykler ikke, men hjuler, julrer, okser, moser, spunser eller spurter af sted. NielsÅNielsen.(SekstenÅrhusrids.(1953).233). Epoken, hvor asfaltens cowboys oksede byen rundt på en Long-John .. er forbi. Pol.1/11 1968.32.sp.4.