I. opgive, v. [ˈωbˌgi^?və] ell. (i alm. talespr.) [ˈωbˌgi^?, ogs. ˈωb(ˌ)gi] præt. -gav; part. -givet. vbs. -else (s. d.) ell. -ning (VSO. (i bet. 2, 4); nu kun i bet. 1.1 (s. d.)), jf. Opgivende, Opgift, Opgave. (æda. upgivæ i bet. 2.2 (DGL. II.126), oldn. uppgefa (i bet. 3), ty. aufgeben; jf. give op u. I. give 15.13) 1) om handling, hvorved noget bringes, føres op, i vejret.    1.1) (jf. op 1.1; især sport.) give (en bold) op (se give op 3 u. I. give 15.13); spec.: i langbold kaste bolden i vejret, saa at slaaeren kan slaa til den. En opgiven bold. Moth.G159. Benytter Slaaeren (dvs.: i langbold) højre Haand, maa han have venstre og Opgiveren højre Side vendt mod Spillepladsen, og Bolden opgives da med højre Haand. Gymn.II.32. opgive for en boldkæp, se Boldkæp.   vbs. Opgivning. Opgivningen (i tennis) sker ved, at Bolden slaas saaledes med Ketcheren, at den gaar over Nettet og rammer Jorden i det diagonalt modsatte Midterfelt. Gymn.II.111. Opgivning af Bolden bestaar i, at man kaster denne omtr. 1 m. lodret til Vejrs . . saa at Slaaeren, idet den atter daler, kan ramme den med Boldtræet. smst.31.    1.2) (jf. op 2.2; nu næppe br.) sætte (op) paa plads; anbringe; opsætte; om formlerets paalægning ved kanonstøberi: MilTeknO.    1.3) (jf. op 3.2 og give op 1 u. I. give 15.13; nu næppe br.) kaste, brække (mad olgn.) op. Han maatte opgive al Maden. VSO. 2) (jf. op 7.1 og give op 2 u. I. give 15.13) overlade, overgive noget i ens magt, hænder; afstaa noget til en; spec.: overgive ved kapitulation.    2.1) (nu næppe br.) i al alm. Beleiringen ophørte og Staden . . blev opgiven til Kong Christian d. 3. Borrebye.TF.360. *sin Haand dig Grandepigen giver, | Og hendes Fader dig opgiver Huus og Gaard. CFrim.AS.36. han saa' sig nødt til at opgive alting til sine Kreditorer. PAHeib.US.63. (kongen) havde i sin Dødsstund . . opgivet Danmarks Rige til sin Medbeiler, som Kronens rette Arving. Molb.DH.II.2. Han har opgivet Handelen til sin Søn. VSO.   refl.: overgive sig; kapitulere. Pflug.DP.420. (fæstningen) blef saa stærk bestormet og beskudt, at dend Danske Besætning sig maatte opgifve. Slange.ChrIV.588.    2.2) i tilfælde, der staar paa overgangen til ell. delvis hører til bet. 3.   m. h. t. mark: overlade, give fri til almindelig afbenyttelse. en opgiven ager. Moth.G159. nu kun i forb. opgive ævred, se Ævred.   (jur., nu sj.) i forb. opgive sit bo, overgive sit bo til skifteretten ell. (tidligere) opbudsmænd til deling ml. kreditorerne. VSO.II.394. CHHolten.O.24. MO. D&H. 3) (jf. give op 2 u. I. give 15.13) til bet. 2; egl.: overlade noget til sig selv, til sin egen skæbne; lade noget slippe sig af hænde.     3.1) m. h. t. ting ell. forhold: lade i stikken; give afkald paa; afstaa (fra); lade gaa fra sig; spec. m. h. t. haab, plan, forsæt ell. virksomhed: holde op med, ophøre med (at beskæftige sig med) noget, lade noget fare, især p. gr. af opstaaede hindringer, vanskeligheder, fordi det er formaalsløst, haabløst olgn. Faktoriet var opgivet af Mangel paa Handel. Reiser.III. 473. skuffede opgave de atter Haabet. Mynst.Betr.I.290. hans Rektor raadede hans Beskyttere til at lade ham opgive Studeringerne. Schand.F.118. Han nynnede lidt og opgav det, fløjtede, opgav saa ogsaa dèt. JPJac.II.274. da opgav han (Chr. VI: lod han af) at drage ud. 1Sam.23.13. (han) har inviteret os Alle til Middag imorgen, og derfor kommer Du til at opgive Din Middag imorgen. CMøll.PF.376. talem.: opsat er ikke op givet, se opsætte.   opgive aanden (se u. Aand 1) ell. (nu næppe br.) sin aande (Holb.Hh. II.562. Storm.SD.145. jf. I. Aande 2.2) ell. gejsten (se Gejst 1) ell. (nu l. br.) livet, det jordiske liv (Gylb.(1849).X.124. Bornh.Samlinger.XIII.(1920).153) ell. sin sjæl (se Sjæl), dø.    3.2) m. h. t. levende væsen, især person: ophøre med at beskæftige sig med ell. hjælpe en; anse en for umulig at redde (spec.: fra døden) ell. (især dagl.) at faa fat paa, belære, forbedre, overbevise osv. (og derfor ophøre med en virksomhed, der har dette til formaal). efterat have . . givet ham det ene Omslag efter det andet, opgav Lægerne ham. Grundtv.Saxo.II.250. HCAnd.XII.247. Erik opgav ham (dvs.: at tale med ham). Schand.AE.331. Herren skal ikke opgive (Chr.VI: overgive; 1931: bortstøder ikke) sit Folk. Ps.94.14. vi havde næsten opgivet Dem i Aften, skjøndt vi vidste, at De var i Byen. Gjel.HV.24. Han havde . . lige været saa forfærdelig syg, sagde han, og opgivet af Lægerne. Pont. DR.²I.254.   opgive sig selv, (jf. Selvopgivelse; nu l. br.) anse sin stilling for haabløs; tabe modet; fortvivle. vi (kan) ingen Beskyttelse . . vente fra det Høie, dersom vi ville opgive os selv. Mynst. Kronb.12. S&B.    3.3) part. opgivende brugt som adj. (jf. alt-, selvopgivende); ogs. i sa. bet. som opgivet 2 (se u. bet. 3.4). “Mor kommer jo ikke,” sagde hun opgivende. AndNx.PE.III.242.    3.4) part. opgivet brugt som adj. 1. (nu l. br.) fortvivlet; elendig. aldeles opgiven af Træthed. S&B. saarede Soldater . . jamrende sig i en fortvivlet, opgivet Tone. EChristians.F.229. 2. (især dagl.) m. afsvækket bet.: som ikke gør sig haab om noget; som indser det haabløse, umulige i noget og (ell.) finder sig i det uundgaaelige; resigneret. vAph.(1759). H. tog (cigaren) til 125, stak Næsen ned, snusede, smilede ganske opgivet . . “De har dem ikke bedre?” KLars. Ci.51. Jeg kan virkelig ikke, hr. Andersen, sae hun opgivet og smægtende. Hjortø.F Sk.114. hun smilede opgivent. D&H. Anders rystede opgivet paa Hovedet, der var ikke andet at gøre, han maatte springe i det. OBang.Byen.(1924).259. 4) (jf. op 3.3 samt give op 5 u. I. give 15.13) forelægge en noget; fremlægge noget for en.    4.1) forelægge, fremlægge ell. fremvise noget til bedømmelse, prøvelse, drøftelse, oplysning olgn.; især m.h.t. forslag, spørgsmaal, gaade olgn. ell. (nu næsten kun; m. overgang til bet. 4.3) emne, genstand, som en person skal behandle for at vise sin dygtighed. Hans Majest. opgaf dette Forslag (dvs.: om forbund med generalstaterne) til samtliges (dvs.: raadernes) Betænkning. Slange.ChrIV.1401. Opgive Een Noget at udrette. Leth.(1800). er det igjen et Paradox, som De blot opstiller for at opgive en Prøve paa den . . Kløgt, hvormed De veed at forsvare det. Hauch.VI.178. De syv Vise kunne jo neppe finde ud af de Gaader, som Forholdene i det Rikmandske Huus opgive. Gylb.X.263. Jeg har opgivet ham min Regning. VSO. (man) Opgav . . mig at improvisere over Hesperiens Skjønhed. HCAnd.I.281. opgive Barnet en Lektie, Stil. D&H. 1737 udlovede (Holberg) en Pris paa 20 Rd. for det bedste Vers om et af ham opgivet Emne. VilhAnd.Litt. II.180.    4.2) meddele; angive; nævne; nu især: meddele, give en oplysning om et bestemt forhold til en person (institution), som har brug for den, kræver, anmoder om den olgn. Jeg vil . . søge at opgive de fornemste Regler, hvorledes man best bør omgaaes (ferskentræer). Fleischer.HB.439. Lykken fulgte mig overalt; den var ikke i nogen Ting, der lader sig opgive, den var ganske i mig selv. Rahb.E.IV.228. Opgive Prisen paa Noget. Leth.(1800). I største Hast blev der nu forfærdiget en Ligkiste efter opgivet Maal. Hauch.IV.360. nu kommer De til at opgive mig Deres nye Bopæl.Bergs.GF.II.176. Skyldneren er pligtig under Eksekutionsforretningen paa Forlangende at opgive redelig og overensstemmende med Sandheden, hvad han ejer til Fyldestgørelse af Fordringen. LovNr.53 ²⁶/₃1909.§511. Mandsperson . . opgav at Cyklen var punkteret, hvilket senere viste sig at være urigtigt. PolitiE.¹⁰/₈1923.3.    4.3) (især skol., univ.) om eksaminand(er): meddele, angive den disciplin ell. (især) det stof, man ved eksamen ønsker at eksamineres i, og som man har valgt inden for de bestemte rammer; ofte i forb. opgive noget til eksamen (studentereksamen osv.). Tilsidst bestemte jeg mig til at opgive Zoologien som mit Hovedfag. Hauch.MfB.322. den lærde Gram, der . . da han kom til Prof. Poul Vinding, opgav hele Homer og Callimachus. Schack. 190. han besluttede at indstille sig til Prøve ved Teatret. Han kunde ikke den Rolle, han havde opgivet, og maatte komme igen. AndNx.M.144. Bøger læstes, repeteredes og opgaves til Eksamen. NBang. OU.96.3.1 abs. (jf. give op / I. give 15.13 (sp.999,26ff.)). han opgav nu ikke! PLevin.LykkensVeje.(1913).31. Martin A. Hansen. Nu opgiver han. bogtitel.1935. Opgive .. En Boksekamp kan vindes ved, at Modstanderen opgiver (bet. 3.1 beg.) at fortsætte. Sportsleks.II.281.   

I. Op-givende, et. [-ˌgi^?vənə] flt. -r (ORung.VS.112). (især emb., ⚚) vbs. til I. opgive 4.2: d. s. s. I. Opgivelse 3.2; især i forb. efter ell. ifølge (ens) opgivende. (afstanden) kan beløbe sig efter de førstes (dvs.: skribenters) Opgivende, til 40 . . Mile. KSelskSkr.IX.170. Efter skriftlig Opgivende af Hallemestrene er der hallet (osv.). Blich.(1920).XXI. 90. Ifølge Opgivende er Ejendommens Areal 1109 Kv.-Alen. BerlTid.²/₃1922.M.20. sp.3. I Historieskrivningen . . plejer man at behandle Wulfstans Opgivende om Bornholm som troværdigt.Bornh.Samlinger.XV. (1924).78.

II. op-givende, part. adj. se I. opgive 3.3.