Pelikan ell. (nu l. br.) Pelekan (PSyv.(DGrammat.III.166). Brehm.FL. 646. ACLars.(StSprO.Nr.99.21)), en. [peli- ˈka^?n, nu l. br. pelə-] flt. -er. (ænyd. d. s., glda. pellican (5Mos.14.17(GldaBib.)); fra sen. lat. pelicanus, pelecanus, gr. pelekán, til gr. pélekys, økse) 1)  svømmefugl af familien Pelicanidæ med stor hudpose mellem undernæbbets grene; spec. om en især i Middelhavslandene levende art, Pelicanus onocrotalus (jf. Krop-gaas, -pelikan). 3Mos. 11.18. Pflug.DP.396. BøvP.I.658.II.412. III.291. krøltoppet pelikan, se krøltoppet 2.   if. gl. fabler nærer fuglen sine unger med sit blod. Moth.P53. *Det er med Hjerteblodet | At Pelicanen maa Ungerne nære. PalM.V.372. Pelikanen, der nærer sine Unger med sit Blod, var Symbol paa Christenkærligheden. Amagerdragter.199. KathOrdb.33. 2) (foræld.) om forsk. redskaber.    2.1) (med. ell. tandl.) instrument til udtrækning af tænder. Moth.P53. Tode. ST.1783.468. JournalMedChir.IV.6.    2.2) (kem.) destillerkar, forsynet med rør, hvorigennem opstigende dampe ledes tilbage i karret. vAph.Chym.II.497. OHMynst.Pharm. I.176.    2.3) ⚔ betegnelse for en slags kanon (der egl. var prydet med et billede af en pelikan). “Forresten slaaes jeg ikke gjerne med Kaarde.” . . “Kanskee vi skal bruge Flitsbue eller Pelikan? Er De i Skydeselskabet?” PAHeib.Sk.II.209. Meyer.⁸  3) (jarg.) spøg. betegnelse for en udenlandsk (barbarisk) orden. Der er Pelikaner i Luften (dvs.: udsigt til ordener). Cit. 1920.(OrdbS.). nogle har . . heraldiske Metalplader paa Brystet, andre kun en vingeskudt Pelikan i Knaphullet.LVBirck. TreTaler.(1934).44. 4) (dial.) nedsæt. betegnelse for en hest; pillik. Kom saa, I to forædte Pelikaner, raabte han til Øgene. Anesen.JG.38. OrdbS.(Falster). 3 (balkavallerens bryst) bedækkedes af et lige saa stort Antal (ordener) som Vicomtens i “Niniche”, om hvis blaa Pelikan de stærkt mindede. CMøll.M.I.(1885).192. jf. Ambassadøren i Niniche, der render rundt og uddeler Ridderordenen af den blaa Pelikan. Asfalten.28/8 1896.1.sp.1.