Pil(e)grim, en. [ˈpil(ˌ)grem('); ogs. ˈpi·l-, ˈpi(·)lə-, -grim(')] tidligere ogs. m. lang vokal i sidste stavelse, jf. Pillegrîm (rettet til Pillegrem). Moth.G81. flt. Pilegrime (   rime). Clitau.IR.8. (især tidligere ogs. skrevet Pillegrim. Kingo.142. Moth.G81. Bagges.L.I. 248. Rask.Udv.I.66. Hrz.KP.3). best. f. -men [-ˌgrem'(ə)n] flt. -me. (glda. pil(e)-, pel(e)-, peregrim(e), æda. pil(æ)grim(æ) (Brøndum-Nielsen.GG.I.286f.II.249), oldn. pílagrímr, old-fris. pilegrim, mnt. pelegrim(e) (-grine), peregrim, oht. piligrim (-grin) (ty. pilger), meng. pelegrim (eng. pilgrim); fra mlat. pelegrinus (ital. pellegrino, fr. pélerin, se Pelerine), lat. peregrinus, fremmed, af lat. peregre, udenbys, udenlands, dannet af præp. per (se II. per) og en form af ager, mark (se I. Ager); grundbet.: udlænding (der valfarter til Rom)   formen Pilgrim er nu den almindeligst anvendte (især som første led i ssgr.)) 1) (især hist., relig.) person (især inden for den katolske, buddhistiske ell. muhamedanske verden), der, i alm. iført en særlig (pilegrims)dragt og med (pilegrims)stav i haanden, drager (vandrer paa pilegrimsfærd) til et helligt (valfarts)sted for at søge opbyggelse, gøre bod olgn.; person (en troende), der valfarter. Holb. Ul.V.1. Mekka. En stor Plads. I Baggrunden den store Moskee. En utallig Sværm af Pillegrimme. Oehl.PSkr.II.360. Som en ægte Pilgrim har jeg ogsaa været ved den hellige Grav. Gylb.XII.156. Pilgrimen Kamanita. Gjel.(bogtitel.1906).jf.: *over hin Pilgriminde (dvs.: den svenske nonne Ellisif) | Tre Rigers Bannere stod. Ing. DM.108. 2) (jf. pil(e)grimme, Pil(e)grimsfærd, -gang 1, -rejse, -vandring)  overf., bl. a. om den, der drager til, opsøger minderige, ærværdige steder, ell. især (relig., poet.) om den kristne under jordelivet (under trængsler, paa vej til det himmelske hjem). *Fremmed' er vi alle Dage, | Pillegrim' udi vor Færd. Kingo.142. lad der ikke være Sorg, fordi Pillegrimmen har fuldendt sin Vandring (dvs.: sit jordeliv). Mynst.Afsk.21. Graversen.Kingo.(1911).42.

Pil(e)grims-, i ssgr. (sj. Pilegrimme. se u. -skare). (især hist., relig.) af Pil(e)grim (1); saaledes ogs. Pil(e)-grims-folk, -sang, -sko, -taske ofl.