Pip-fugl, en. (jf. ty. piepvogel; til III. Pip 1 ell. IV. pip; barnespr. ell. spøg.) d. s. s. I. Pip. Blaum.Sib.119. Bergstedt.A. 180. jf.: Han mærkede jo . . hvor tung og kejtet hun var – rigtig en Pipfugl trods sine dybe Øjne og det nydelige Haar. AxelThomsen.AfKainsSlægt.(1899).14.