Polak, en. [poˈlag] ell. (i rigsspr. nu kun i bet. 2 samt vulg. ell. spøg. (nedsæt.) i bet. 1) [ˈpo^?lag] jf. (foruden de u. bet. 1 anførte verscitater): ham Pol akken. Wied.Fæd. 83. Han var en Po-lak, som det hedder ude paa Broerne uden nogen som helst sympatisk Klang i Udtalen. VBergstrøm. HN.93. Feilb. OrdbS.(sjæll.)). (nu ikke i rigsspr. Polakker. i bet. 1: Holb.Tyb.I.4. Biehl.DQ.IV.268. vAph.(1759). jf. Feilb.). flt. polakker ell. (nu ikke i rigsspr.) polakkere (Holb.Intr.II.113. PLevin.RF.57. i bet. 3: FCLund.Thorseng.(1823).105. Strange. IP.I.111). (ænyd. polack(er) og pollack(er) (Rævebog.); gennem ty. polack ell. fr. polaque fra polsk polak, til pole, slette, mark; jf. I. Pole, polsk samt Polka) 1) person af polsk nationalitet. Holb. Intr.II.141. *Lad Hunden ey, o Polak, længer slikke . . | Din Broders Blood. Clitau. PT.9. *Polakken drikker – det gjør ei vi Danske – | Champagne af sin Dandserindes Støvle. Aarestr.SS.II.214. *Som Polak, og Kosciuszkos Ven, | Til Friheds Kamp jeg gav mig hen. PalM.(1909).I.216. NMøll. VLitt.III.856.   om de polske landarbejdere, der tidligere (om sommeren) tog arbejde paa større gaarde i Danmark. arbejde med Polakker i Roerne. JakKnu.F.263. Riget. ²⁷/₃1913.4.sp.1. 2) (ænyd. d. s., ty. dial. polack (mfl.); jf. bet. 3; egl. af anden (baltisk ell. prøjsisk) oprindelse, se Arkiv.XXIV.301) levning, rest af noget; vist kun i flg. anv.:    2.1) (foræld. ell. dial.) rest af en drik (vin, øl, snaps) paa bunden af et glas; slat. *Jens Larsen kand ey see et Glas at være tom, | Han ingen gir Qvarteer, han ingen Polak lider. Holb. Skiemt.D7^r. Rahb.PoetF.I.79. Feilb.    2.2) (nu især dial.) rest af tobak i en ikke udrøget pibe. VSO. Schand.TF.II.370. “Pôlaken” fra Natten forud (var) parat i den lange Pibe paa Skraavæggen. HKaarsb.M.II.86. 3) (jf. sv. polackar, om en lille snaps (Svenska studier tillägn. Cederschiöld.(1914).365); muligvis opr. til bet. 2.1; dial.) drik, bestaaende af øl, mjød, rom ell. lign., blandet med brændevin. (Holberg talende til Suhm:) I det mindste erindrer jeg ret godt, at den sjællandske Bonde ansaae det for eet, enten han blandede Øl i Brændeviin eller Brændeviin i Øl; thi begge Dele skaffede ham en lige god Polak. Hist.Calender.II.(1815).21. Blich.(1920).IV. 174. en Drik Polak. JPJac.I.293. HPedersen.Erindringer.(1905).XV. Feilb. 4) (sko., nu dial.) om (læderstykker, der lægges ind mellem) bindsaalen (og den yderste saal) paa fodtøj. “den gamle mellemsolle i Sko.” Moth.P117. Feilb.

Polak-, i ssgr. til Polak 1.