I. Prik, en. [pr̥eg] (nu (uden for forb. til punkt og prikke, se bet. 1.6) kun dial.: Prikke. Moth.P150. Brors.38. Høysg.2Pr. 12. Thorsen.64. Esp.261). flt. -ker ell. (nu næppe br.) -ke (Fleischer.HB.613). (ænyd. prik(ke), glda. prich, precke; fra mnt. pricke (i bet. 1), holl. prik, jf. eng. prick (oeng. pricca, prica, price), isl. prik, kort kæp, no. prika, spids stang; til roden i II. prikke; jf. priks) 1) punkt; lille plet olgn.; især i flg. anvendelser:    1.1) et med en spids genstand frembragt lille mærke ell. punkt; især om et med blyant, pen frembragt punkt, bl. a. brugt som (del af) skrifttegn, ell. om det tilsvarende trykte tegn; ogs. om lille hul, der er stukket, prikket i noget. e (burde) have en prikke over sig, ligesom i, naar det skulde læses dumt. Høysg.2Pr.21. den gamle Gnier, som aldrig satte Prikker over de smaa i-er. Bagges.DV.VIII.206. *Der, hvor paa Kortet man seer tvende Prikker, | En Landsby med sin hvide Kirke ligger.PalM. (1909).II.11. prikken over i'et, se I. I 2.   om punkter, der er anbragt i en skreven ell. trykt tekst for at antyde, at noget er udeladt, spec. et navn ell. et uhøvisk ord (ofte saaledes, at hver prik svarer til et bogstav). (i gækkebreve:) Mit Navn jeg skriver med Prikker, pas på, det ikke stikker. Krist. BRL.465. det plumpe, det der udtrykkes ved Prikker. Cit.1925.(Holb.Peder Paars og Skæmtedigtene.(1925).XIX).   om de ved telegrafering brugte tegn, der har form som punkter; ogs. om de hertil svarende lyd. Der lyder en Række Prikker (fra telegrafen). De kildrer Nerverne, som en Fanfare. Buchh.UH.54. med sine Streger og Prikker fortæller (telegrafapparatet) aabenmundet alt. Ohlsson.S.32.   ikke vige en prik fra noget, (nu næppe br.) holde sig ganske nøje til noget. Anordninger om at begegne Don Quixote som en vandrende Ridder, uden at vige en Prik fra Texten, der fortæller hvorledes de gamle vandrende Riddere bleve begegnede. Biehl.DQ.III. 302. *Fra Sandhed vi ikke | maa vige en Prikke. Cit.18.aarh.(Aarb Skive.1920.119).    1.2) om ganske lille plet paa noget, fremkommen ell. frembragt paa anden maade (jf. ogs. bet. 1.3). Hiorte, som med hvide Prikker ere oversatte. Pflug.DP.740. *Jesu Vunder kand jeg ikke | Regne allesammen op, | Seer man neppe dog en Prikke | Fri paa Lammets hele Krop. Brors. 38. smaa koquette Mariehøner med Prikker. Oehl.Er.III.206. jf.: Vi ville gjøre dig Guldkjæder med Sølvprikker (1931: Stænk af Sølv). Højs.1.11.    1.3) om (mørktfarvet) centrum paa en skydeskive; plet (I.4). *De Pilene alle i Skiven, forsand! | Og Somme i Prikken mon fæste. Blich. (1920).X.37. *han træffer Prikken med Pistolen. PalM.V.121. *Som Prikken i Skiven er Ørnen at se, – | saa knalder den Gamles Skud. Drachm.UD.174. jf.: 25 Aar gammel blev min Fader Præst paa Sjælland og der, omtrent i Prikken af Øen, blev jeg født. VilhAnd.FM.238. sml. u. Hjerteprik.   i billedl. udtr. for at træffe det rigtige. en uomgængelig Bondelogik, der ramte Tingene i Prikken! Aakj.EE.19. “Undertiden fristes jeg til at tro, at De intet (politisk standpunkt) har.” . . “Der var De saa heldig at træffe i Prikken, kære Ven.” GyrLemche.NB.161.    1.4) om hvad der ser ud som, ligner et punkt, en prik (1.1); hvad der er ganske smaat; lille partikel. *Slig Daarlighed var stoor, dog vor ej overgick, | Naar Verden lignes maa mod Jordens liden prick. Holb.Sat.B6^v. *Da saae jeg Stiernerne som Prikker tindre, | Og ønskte Vinger for at fange dem. Bagges. IV.27. *Stærke Nagler, Prik ved Prik, | Lyste fra de gyldne Plader. Oehl.L.I.112. *Fuglen stiger, bli'r en ensom Prik, | og intet i den øde Luftørk ses. Stuck.S.13. *En Prik i Moders Liv blev stor, | kom ud og skreg fra Gry til Kvæld. Rode.VR. 49.    1.5) i forb. (lige) paa en prik (sv. på pricken, nt. op'n (up'n) prick, holl. op een prik; jf. paa en pind u. Pind 2.6) nøjagtigt; paa et haar; fuldkommen. 1. egl. (til bet. 1.3) i udtr. for at ramme i centrum, ramme nøjagtigt ved skydning; nu vist kun uegl., i forb. som træffe noget paa en prik, i udtr. for at vælge, gætte det rette ell. gengive noget træffende olgn. hand skiød paa een Prick (dvs.: ramte altid).Æreboe.112. *Der var en gammel Skytte, | Han gik paa Jagt i Fyn . . hvad han sigted' efter, | Han ramte paa en Prik. Grundtv.PS.VII.84. *Og hvad Malerne henrive! | Denne Speiden, dette Blik! | Denne Træffen paa en Prik. Aarestr.SS.III.65. hvis er saa Skylden? Gjæt! – Det er Mo'ers Skyld. – Truffet paa en Prik. Schand.VV.316. 2. i udtr. for overensstemmelse, lighed olgn.; især i forb. som ligne, passe, stemme paa en prik. “Hvordan er hun da?” – “Lige paa en Prick, som I vil have en Kone.” Holb.Vgs. II.2. *Er vor Brud og Brudgom ikke | Hverandre lige paa et Haar ja paa en Prikke? Wadsk.12. Publikums Holdning (var) ogsaa paa en Prik ens, hver Gang han fortolkede “Murad”. AGnudtzm.G.107. Hvert eneste Ord (spaamanden) sagde ham nys om hans Fortid, det stemmede paa en Prik. LBruun.E.II.23. Det passer alt sammen paa en Prik. KBokkenh.U.28. De lignede hinanden paa en Prik. Bers.G. 107. 3. i udtr. for præcis, nøjagtig iagttagelse ell. viden, erfaring; især i forb. kende, se, vide paa en prik. *I er . . træt, det seer jeg paa en Prik. Reynike Fosz. (1747).313. *Sligt Byens Piger unge | Just kjende paa en Prik.Winth.IV.191. han vidste paa en Prik, hvor meget der var tilbage af hver Aargang (vin). Baud.H.126. 4. i udtr. for præcision m. h. t. tid. *Jeg paa en Prik | Færdig den fik | I rette Tid. Heib.Poet.VII.381. Brandes.B.553. jf.: Alting skulle staae, som paa en prikke for ham: Hans hastige Sind kunde ivre sig ofver den minste forhaling. Dumetius.III. 89.    1.6) i forb. til prikke (Kingo.212. Holb.Paars.50. Graah.PT.II.55), til en prik(ke) (Anti-Spectator.62) ell. (nu kun) til punkt og prikke (nu ikke i rigsspr. til punkt og prik. Reenb.I.44. Graah.PT. I.307. Winth.HF.188. jf. Feilb. † til en punkt og prikke. Graah.PT.I.279) (ænyd. til pricke, til punct oc prik (Kalk.III.529), sv. till pricka, fsv. til prikka, mnt. to pricke; jf. til pinds prikke u. Pind 2.2) vel egl.: til mindste tøddel ell. nøjagtigt til et vist (ved punkter, streger angivet) maal. jf.: *hand u-tvungen drikker | Een Omgangs Skaal saa meget næt | Til Pælens Punct og Prikker. Cit.ca.1725.(NkS4°820.101). *Min Hevn fuldføres maa til sidste Maal og Prikke. KomGrønneg.III.268. nu kun uegl.: fuldt ud; helt og holdent; i fuldt maal; i alle enkeltheder; ogs.: (fuldt ud, helt og holdent og) nøjagtigt; paa en prik (se u. bet. 1.5). du skal med Magt blive tvungen til at bekiende alting til Punct og Prikke. Holb. Masc.II.7. jeg skal efterkomme det til Punct og Prick. KomGrønneg.I.269. *Min Lectie nu jeg kan til Punkt og Prikke. PalM.IV.44. Buchh.FD.37. jf.: at i Agt tage den udvortes Gudstieneste udi alle Puncter og Prikker. Holb.JH.I.534. 2) (fra holl. prik)  mindre sømærke, bestaaende af en stage med halm, ris ell. kviste som topbetegnelse (jf. Halm-, Risprik). Baden. JurO. Drachm.Vag.197. Scheller. MarO.

I. Prikke, en. se I. Prik.

II. prikke, v. [ˈpr̥egə] præt. -ede ell. (nu næppe br.) -te (Moth.P150) ell. (dial.) prak (Blich.(1920).VII.232. Aakj.DK.85. Feilb.); part. -et ell. (nu næppe br.) -t (Moth. P150) ell. (dial.) prukken (Feilb.). vbs. -ning (Biehl.DQ.IV.326. Grundtv.DV.II.212. BerlTid.²³/₁₁1934.M.24.sp.2), jf. II. Prik, Prikkeri. (ænyd. d. s.; fra mnt. pricken, jf. holl. prikken, eng. prick; besl. m. dial. pri(g)e, prege, stikke, pege, opirre (Moth.P150. MDL. Feilb. CReimer.NB.394), glda. prege, stikke hul paa, opirre, sv. dial. prika, preka, sen. oldn. prika, tilføje slag med en kort stok; maaske egl. lydord; jf. I. Prik, prikle; sml. III. pikke) 1) stikke let (og ofte) i ell. gennem noget med et spidst redskab.     1.1) i al alm. om saadan handling, der udføres v. hj. af naal, syl olgn. ell. (især spøg.) v. hj. af vaaben. een af de til Fods prikkede ham med en Syel. Biehl.DQ.IV.321. Naar der ikke gaaer Blod ud ved Prikningen, saa ere (pølserne) nok (dvs.: kogte). Huusholdn.(1799).I.168. prikke En med en Naal. VSO. Sæt din Foldekniv fast i Pidskeskaftet . . og prik saa Hesten dermed, at den kan komme dessnarere fremad. Etlar.GH.II.82. Drachm. VS.64. Det typiske Billede for Skøgens Hus dengang var jo disse nedrullede Tremmegardiner, hvor et halvnøgent Fruentimmer sad og prak gennem Tremmerne med en Lampepudser. Aakj.DK.85. om punktering af maageæg med en naal (ofte anbragt paa enden af en kæp) for at gøre rugningen forgæves: Jagt&Fiskeri.1935.357. sp.2. i forb. stikke og prikke: Schandrup.S1^v. (toldmændene) fattede ingen Mistanke og lod (den syge) ligge i Fred. Ellers stak og prak de i al Ting. HKau.Af deklogeMændsSaga.I.(1919).11. jf.: Hendes Slægt . . var imod Partiet, men det hjalp ikke. “Hvad enten han saa prikker eller stikker, saa vil jeg have ham,” var hendes Svar. smst.9.    m. resultats-obj. i det øvrige af Blikket har (han) prikket smaa Lufthuller. Fleischer.B.316. der maa prikkes hul paa bylden ┆   i forb. m. adv. prikke (noget) igennem, stikke huller i; perforere. Moth.P150. VSO. prikke noget ud, pille ud ved at stikke let omkring det. et er at skyde en Fugl ihiel, et andet er at martre den langsomt, eller, som en vis Keyser, at prikke dens Øyne først ud.Holb. Ep.V.167. prikke en Splint ud af Huden. VSO. prikke en ud, (spøg., sj.) faa en til at fortrække ved at stikke med noget spidst. En konges garde . . kan være saa overbeviste republikanere, at de med glæde benytter den første den bedste lejlighed til at prikke majestæten ud af slottet med deres bajonetter. Svedstrup.SM.83.    1.2) (jf. bet. 1.6; nu især spøg. ell. nedsæt.) sy; brodere; ofte i forb. prikke med en naal. at sidde snøret om Dagen for at pricke i en Ramme (dvs.: syramme). JRPaulli.N.3. *Med Naal skjøn Huldfrid prikker. Ing.V St.46. (den) Krave, Anna sidder og prikker paa. CBernh.VIII.85. *Evig sidde og sy og sy . . | Prikke med Naalen fra Morgengry | Til om Aftenen silde. Bøgh.II. 149.    1.3) lave smaa huller ell. fordybninger i; bearbejde med et spidst redskab; især (kog.) m. h. t. dej ell. visse frugter, der syltes. *Klappe, klappe Kage! | I Morgen skal vi bage . . | Hvormed skal vi den prikke? | Med en gylden Stikke.Børnerim.III.4. Tante . . prikkede Valnødder til Syltning. Levetzow.ToFort.92. Blommer prikkes (før syltningen), for at Skindet ikke skal revne. Const.Kogeb.278. Med en Kagespore afskæres Kiksene i Firkanter, prikkes med en Gaffel. FrkJ.Kogeb.320.    1.4) (landbr.) m. h. t. pløjejord: hakke plovfurerne i stykker med en spade. LHBing.Læsøe.(1802). 70. Begtr.Jyll.II.564. Tidsskr.f.Landoeconomie.1852.48.    1.5) (dial.) i forb. prikke flynder(e), stange flyndere v. hj. af en flynderpig. VSO. MDL.418. PCMøller.Hou. (1833).20. OlesenLøkk.KB.160. Feilb.    1.6) (jf. bet. 1.2; nedsæt.) foretage stikkende bevægelser med et redskab ell. haandtere et redskab uden at faa noget udrettet; ogs.: gaa pedantisk til værks, være meget nøjeregnende, sysle, pusle med smaating olgn. at pine sig med smaalig Grandskning og Prikning. Grundtv.DV.II.212. prikke ved Tydningen af et Ord. D&H.    (sport., jarg.) om overdrevent forsigtigt spil (i kricket, tennis olgn.). B.T.⁹/₁₁1931.21.sp.2. Københavnerne (forsøgte) at sætte lidt Kulør paa den sidste Time og spille et dristigt og agressivt Spil, hellere end at prikke Kampen til Ende i dræbende Kedsommelighed. Cricket.1935.73.sp.2.    prikke til maden olgn., (l. br.) røre ved maden, stikke i den med gaflen, uden at spise noget (videre) deraf; (alm.:) stikke til maden. Hun kommer bare for at sove og spise; og saa prikker hun endda til Maden, som den ikke var god nok til hende. Esm.II.236. 2) (dagl., især dial.) føre, trykke ell. slaa noget spidst let imod noget; støde, slaa let mod, støde, skubbe let til noget olgn.; banke (let); pikke (paa). Karethen lader jeg holde henne ved Hjørnet. Saa prikker jeg tre Gange paa Vinduesskodderne. PFaber.SK.19. de uartige og dovne (børn) prikkede hun i hovedet med sit fingerbøl. FrHamm.Levn.I.38. Han havde faaet fat paa en Blyant, som han sad og prikkede mod Bordpladen. EErichs.TM. 99. Du, Eske, sagde hun og prikkede ham med en Finger mod den ene Arm. CFMortens.EF.166.   i udtr. for at fjerne ell. snappe noget v. hj. af noget spidst: med Enden af sin Ridepidsk prikkede (han) ham Huen af Hovedet. HegermL.DFort. 165. en Hane staar i Hønsegaarden og dukdukker over en camoufleret Lækkerbisken . . En Madam kommer gumpende i forstilt Iver, prikker servilt det imaginære Frøkorn til sig. Pol.¹/₅1928.10.sp.2.   (jf. bet. 7; l. br.) om noget spidst, skarpt: slaa (let) mod. (sneen) prikkede og piskede mod de utætte Vinduer. Schand.F.316.   i forb. prikke til (noget), støde, skubbe let til. Øyet blev ubevægeligt, naar man med et spidsoddet Instrument . . prikkede til det. LTid.1754.271. Mortensen prikkede forsigtig til Hanen med Spidsen af sin . . Fod. Wied.LO.199. Feilb.   saa fuld olgn., at man kan prikke en paa øjnene, sanseløs af drik; meget fuld (jf. prikket 2). *(du) ligner dem, som drikke | Indtil man dem paa Øynene | Med Fingerne kand prikke. Graah.PT.I.152. Heib.Poet.VII.396. Den anden var saa drukken, at man kunde prikke ham paa Øjenlaaget. Goldschm. I.420. FrGrundtv.LK.84. Feilb. 3) om spids genstand: bore sig ind i; bibringe et stik; stikke; især i billedl. udtr. (m. overgang til bet. 4), oftest i forb. m. Naal. *i Sindet stedse prikker | Syndens giftig-oddet Naal. Kingo.482. *hans Synde-Saar begynde ret at svie, | Ved det de prikkes op af Lovens spidse Naal. Clitau.IR.17. et våben, som Dana bærer under kjortelen: viddets nål, der prikker op af søvne. ADJørg.III.454. Under Hestens tilbagegaaende Bevægelse prikkede den knækkede Vognstang Hesten paa Benet, hvorved den blev yderligere urolig. Ugeskr.f.Retsv.1924.A.677. en Tjørn i den danske Litteratur, Jens Baggesen, som baade stak og prak. VilhAnd.(Pol.¹⁹/₅1905. 7.sp.4). 4) om frembringelse ell. fremkomst af smerter ell. fornemmelser, der minder om stik (med naale); om forb. pirke og prikke se I. pirke 3.    4.1) om ydre paavirkninger af forsk. art: frembringe en fornemmelse som af smaastik (hos); irritere (ens sanser); kildre; stikke. Først da Morgensolen prikkede ham paa Øjenlaagene, vaagnede han. Lunde.Midsommerbarnet.(1898).68. Vi mærkede allerede den klamme Dugg prikke vor Hud. ORung.ST.36. De mange Lys prikker ondt i mine Øjne. Pol.¹/₃1928.5.sp.1. Kistens Lakduft prikkede ham i Næsen. ErlKrist.Ler.(1930).20.   part. prikkende brugt som adj. Hun . . fordybede Fingrene i (pengene). Der var en vellystig Nydelse i Modsætningen mellem den prikkende Kulde, som udgik fra dette Sølv, og dets Glans, der luede som Ild. Schand. SB.142. *den køligt prikkende Rhinskvin. ThBarfod.GS.46. en prikkende, harpiksmættet Granlugt. Bregend. Naar Juler nær. (1927).84.    4.2) om legemsdel, organ: være sæde for en stikkende smerte ell. kildrende fornemmelse; især om blod ell. i upers. anv. *Blodet mig i Hjernen prikked; | Bryniens stærke Ringe sprang. Ing. RSE.VI.234. *Det skærer gjennem Kroppen mig som Knive, | Som Syle prikker det fra Top til Taa. PalM.VI.322. hun (dristede sig) kun til at nippe saa smaat til sit Glas . . og endda prikkede og brændte Blodet hende i Kinderne. Gjel.T.47. Kriblen, Stikken, Prikken, Snurren. Panum.255. Hans Nerver prikkede, og dog følte han den store Ro, som følger en tagen Beslutning. JacPaludan.UR.28.    4.3) om forhold: volde aandelig smerte; pine; nage. Ved Middagsbordet var Familien enig om at rose den dejlige Tale, og endelig begyndte Ironien at prikke i Ottos Indre, og han spurgte: “Hvad sagde da egenlig den ærværdige Mand.” Goldschm. III.348. Det prikker ham, hvad Niels sagde til ham, da de . . mundhuggedes saa stygt. HFEw.JF.II.250. Lily, set mellem andre, prikkede hans Blod med ulidelig Skinsyge. JacPaludan.UR.263.    4.4) give stikpiller; stikle til; drille; ogs.: ægge; anspore; stimulere. Førere, hvis Kommandoraab prikker Evnerne frem til de yderste Anstrengelser. AGnudtzm.(Rimest. DF.94). “det gaar lidt trevent.” . . “Saa maa vi prikke lidt til dem.” AndNx.PE. IV.226. sa.DM.II.17. Havde han ikke ramt den ene (dvs.: med sin kritik), saa havde han prikket til den andens Ven eller saaret den tredjes Fordomme. TomKrist.H.77. OrdbS.(Fyn). 5) om frembringelse af ell. afmærkning v. hj. af prikker.    5.1) (jf. bet. 1.3) frembringe prikker ell. smaa fordybninger i. Vandet prikkedes af Regnfaldet med Ringe, der skar hinanden. Jørg.LT.154. *sagte Draaberne prikker | Mosens begsorte Sø. NJeppesen.AT.44.    5.2) (jf. indprikke 2, omprikke 1) sætte en prik (prikker) paa ell. ved noget (v. hj. af pen, blyant osv.). *Hvad synes du om disse sorte Pletter, | Som omkring Øiet jeg med Tusch mig prikkede? PalM.VIII.107. jf. afprikke 1: i nogle skoler prikker man børnene (ell. børnenes navne) af (dvs.: sætter en prik ved de mødte børns navne i protokollen) i første time ┆    5.3) (jf. indprikke 1) v. hj. af stukne prikker danne et navn, en tegning ell. en afmærkning; spec. (haandarb.): danne prikker langs konturerne af et mønster for at overføre det til et underliggende stykke papir ell. (v. hj. af paastrøet pulveriseret kridt ell. lign.) til tøjet, stoffet. til et Tegn på vort Venskab, prikkede (vi) hinandens Navne på vore Arme. Ing. (Edda.1922.I.72). ingen indenfor det slesvigske Kniplingsdistrikt (synes) at have gjort Mønstertegning til sin Levevej. Derimod var Prikningen . . et Fag for sig. Knipl.21. Hat . . i Svederemmen prikket E. G. PolitiE.Kosterbl.⁷/₁₁1925.1.sp.1. Billetten og Stammen sidder ved Siden af hinanden, adskilt ved en prikket (dvs.: perforeret, punkteret), lodret Linie. DSB.OrdreM. 91. Prikning og Overføring. Dygtig Dame kan straks faa fast Plads. BerlTid.²³/₁₁ 1934.M.24.sp.2. prikke af (jf. afprikke 1): Moth.P150. prikke Linierne af for en Begynder i Skrivning. VSO.I.91. prikke ud (jf. udprikke): Moth.P150. Man tegner en eller anden Figur paa et Stykke hvidt Papir, derpaa prikker man det ud med en Knappenaal. Legeb.II.16.    5.4) (jf. indprikke 3)  i forb. prikke af, afmærke (sejlløb, grund) ved prikker (I.2); afprikke (2). OrdbS.(Skovshoved). 6) (jf. omprikke 2; gart.) d. s. s. prikle 3. Gartner-Tidende.1929.645. Ved Plantning af Knold-Selleri skal kun anvendes Planter, der har været prikkede. Det giver det bedste Resultat. NatTid.¹⁷/₅1930.M.4. sp.5. 7) m. særlig tanke paa den lyd, der er forbundet med handlinger, hvorved der frembringes stik ell. prikker.    7.1) (l. br.) om frembringelse af den lyd, der er forbundet med strikning, hækling ell. syning paa maskine olgn.; især som vbs. Fru L.s Snak . . dyssede hendes Tanker som en Symaskines Prikken. Schand.SB.141. Kun Strikkepindenes Prikken lød i den dødstille Stue. sa.SF.159.    7.2) (telegr.) om telegrafist ell. telegrafapparat: lave prikker og streger, telegrafere, under frembringelse af en tikkende lyd. Telegrafen prikkede uafladelig. Bang.SE.210. Naar Endestationen har . . svaret, begynder den afgivende Station . . at “prikke” paa Telegrafapparatet. DSB.Tjen.I.48.    7.3) (sj.) i videre anv., om ur olgn.: tikke; dikke. paa Væggene prikkede og dikkede en halv Snes gamle Sejrværker. NJeppesen.P.11.1.1 stikke; vaccinere. (de) der blev polio-prikket 1. og 2. gang i foraaret 1956 og nu skal have den tredje og sidste indsprøjtning. BerlTid.8/3 1957.11.sp.3.    billedl. Lad mig prikke hul paa den forestilling, at man skal være religiøs, hvis det skal være helt rigtigt, set med præstens øjne. Søndags-B.T.21/6 1957.14.sp.3.   1.6 jf. bet. 2 (bokseren) dansede rundt om ham og prikkede Stød ind fra alle Vinkler. BerlTid.17/2 1950.10.sp.2. (fodboldspilleren) Søren Andersen .. trak ind foran maal, hvor han først fintede et træk til den ene side men saa meget fikst prikkede bolden til den anden side. Pol.22/9 1958.9.sp.4.    vi havde mistet appetitten, vi prikkede lidt i kødet og rakte hinanden kartofler og agurker. FrankJæger.JL.112.   

Prikke-, i ssgr. især af II. prikke (jf. Prik-).