Ræve-hale, en. (jf. -rumpe, -svans) 1) en rævs (buskede) hale. vAph.(1759). Blich.EB. 29. Feilb.   brugt som symbol dels for snuhed, lumskeri olgn., dels (nu næppe br.) for naragtighed, latterlighed. bære en ræve hale dvs.: at være nar for en. Moth.H21. *naar man Ræve-Hale seer, | Maa en Ræv derunder stikke. Grundtv.Saxo.I.237. Krist.Ordspr.601. Staten skal gennemføre Ret og Retfærdighed; og da dette ikke kan gøres ved aandelige Midler alene, saa har Gud givet Øvrigheden et Sværd og ikke en Rævehale. GadsMag.1931. 136. jf. Mikkel Rævehale u. Mikkel 4. 2) overf., om hvad der ligner en rævehale (1).    2.1)  som navn paa forsk. planter (se ogs. AxLange.FP. 147).   græsslægten Alopecurus L. Moth.R166. JTusch.15. især om arterne eng-rævehale, A. pratensis L. (VSO.V.R21. MentzO.Bill. 391), og knæbøjet rævehale, A. geniculatus L. (VSO.V.R21. LandbO.IV.127).   (jf. Kokkesnabel) den enaarige (fra Ostindien stammende, i Danmark forvildet voksende) urt Amarantus caudatus L. JTusch.15.282. HavebrL.³I.33.   (jf. Rottehale 2.3; dial.) om padderokke, Equisetum L. (JTusch.79f.299. 355), ulvefod, Lycopodium L. (smst.138), kattehale, Lythrum salicaria L. (smst.140), kohvede, Melampyrum arvense L. (smst.143), hestehale, Hippuris vulgaris L. (smst.107).    2.2) (⚔, foræld.) d. s. s. I. Igle 3. OrdbS.   2.3 som sejrssymbol i jagtridning (S). *han er ikke ilde. | Han har redet ind Pokaler | Og tre-fire Rævehaler. vise 23/6 1920.OrdbL. jf. Rævehalejagt , almindelig Ridejagt med Opløb efter Rævelunte fastgjort til “Ræven”s (: en rytters) Skulder. DJagtleks.II.1095. 2.4 om strafferedskab (jf. II. Knut ). en lille Pige (var) blevet gennempryglet .. med en “Rævehale” – et tykt Reb med Knude. BerlTid.19/12 1923.4.sp.5.