Raft, en. [rɐfd] (ogs. Rafte. Moth.R18. Aakj.VF.78. Bregend.AS.89. AOlr.&Ellekilde.NordensGudeverden.(1926).193. jf. VSO. – nu kun dial. Ravt(e). Gram.Nucleus.1792. jf. vAph.(1759). Esp.172. Feilb. OrdbS. (Fyn). Ragt(e), Rakt(e). PhysBibl.XXII.46. Tolderl.F.III.195. AarbKbhAmt.1930.27. Dania.IX.27(sjæll.)). flt. -er. (ænyd. raft(e), ravte, glda. rafft, oldn. raptr; jf. eng. rafter (oeng. ræfter), mnt. glholl. rafter, rachter; vel besl. m. oldn. ráf(r), tagryg, oht. rafo, ty. dial. rafe, raft; jf. II. rafte, raftet) 1) (især fagl.) lang, smækker træstang; navnlig om ung, lige, afknastet træstamme (med barken paa. Sal.²XIX.877) ell. om et (kort) smalt, tyndt bræt (lægte) (Moth. R18. CollO. jf. FagOSnedk.); spec. om saadanne stænger brugt i en tagkonstruktion. Moth.R17. *de kom dog kun med Kystgevær: | med Spidseblad | paa langen Raft. Grundtv.PS.IV.162. Taget . . lægges imellem Sparrerne, enten af Rafter og Riis, eller af Bræder.Molb.DH.I.124. Wagn. Tekn.472.   (jf. Raftebaand) † om vidier olgn. anvendt til tøndebaand. Moth.R18. VSO. 2) (især dial.) (tynd, vantreven) gren paa et træ ell. en busk; (vissen) stængel paa en plante. Sneen har fyldt Rummene mellem Lyngens Ris og Rafter med sit løse Drys. Skjoldb. I Skyggen.(1893).64. *Fra Æbletræets runkne Raft | det drypper ned | paa Græs og Bed | med Frugter, fyldt af Saft. NJeppesen.AT.55. jf.: Agaver (skød) høje Frugtrafter i Luften. ThøgLars.T. 128. (potteplanterne) tørrede ind, til de lignede Kartoffelrafter. ASandemose.Klabavtermanden.(1927).113. tørre Lyngrafter. Aakj.VF.85. 3) (dial.) billedl., om hvad der ligner en raft (1). (han) trak sine Rafter af Ben ind under sig. JVJens.FD.7.   om lang, ranglet person. Feilb. OrdbS.(Fyn).

Rafte-, i ssgr. (ogs. Raft-, se u. Raftestok). til Raft (1).

I. Rafte, en. se Raft.

II. rafte, v. [ˈrɐfdə] -ede. (ænyd. rafte, maale med en “raft” (FyenskeAktstykker.II.(1845).18. jf. Aarb.1903.24.34); jf. eng. raft, rafter, no. dial., isl. refta; til Raft; jf. raftet samt II. lægte; dial. ell. hos sprogrensere) forsyne med rafter (1); især dels: (foræld.) anbringe rafter til raftetag, dels: lægge rafter uden paa et gammelt straatag (for at styrke det). Huset er raftet med spyd og tækket med skjolde. Barfod.Nordens gudelære.(1870).11. Larsen. Rietz.520 (skaansk, hallandsk). OrdbS.(bornh.).

III. rafte, præt. af rave.

II. rave, v. [ˈra·və] -ede ell. † rafte (jf. Moth.R37). vbs. jf. III. Rav. (ænyd. d. s.; opstaaet ved sammenfald af to ord, dels et til sv. no. dial. raga i sa. bet. svarende, der er identisk m. ty. ragen (hvorfra da. rage (op), se IV. rage; jf. ogs. III. rangle); dels et til oldn. hrapa, falde, styrte ned, svarende ord; jf. ravende, II. ravle) 1) (især , nu l. br.) om ting: (staa usikkert og derfor) slingre, rokke, vakle fra den ene side til den anden; være ved at falde, styrte sammen, til jorden olgn. *Masten raver, Skroget lækker. Bagges.II.249. Taarne og Huse ravede (ved jordskælvet). Blich. (1920).VIII.105. Vi saae Træet rave og falde. MO. Ploug.I.151. D&H.   ofte i billedl. udtr. for, at noget er undergangen, udslettelsen nær, staar for fald olgn. *Rom, som tilforên holdt Verden i Ave, | Har selv maattet ryste og rokke og rave. Wadsk. 46. den religiøse Giæring, under hvilken Stats-Kirken allevegne raver. Grundtv.Udv. V.58. en Kultur, der var ved at rave sammen. FrNiels.KH.II.24. 2) om levende væsen: bevæge sig med vaklende ell. famlende skridt (især p. gr. af træthed, svaghed, fuldskab olgn. ell. p. gr. af mørke); ogs.: staa usikkert ell. vaklende; dingle; slingre; vakle (undertiden vanskeligt at skelne fra II. rage 4); ofte i forb. m. præp. af. De dreves omkring og ravede som den Drukne. Ps.107.27. Han gav mig saa vældig et Slag i Hovedet, at jeg ravede . . ved det. Høysg.S.109. *Agnete, hun raved, | Hun segnede, hun faldt. Bagges.V.43. *Kalv, Du raver som Du er fuld, | tag Dig iagt, Du ej falder omkuld. Kaalund.207. hun ravede noget af Svimmelhed. JakKnu.LU. 275. (han fik) et Skud lige i Brystet. Et Øjeblik ravede han, som om han ikke vidste, til hvad Side han skulde falde, og styrtede. Madelung.SH.73. jf. (om legemsdele): Mine Knæ rave (1931: vakler) af Faste. Ps.109.24. smst.69.24.   i forb. m. adv., der (sammen med præp.-led) indeholder en retningsangivelse. det lykkedes mig at reise mig, at rave hen til de Fremmede, men mere mægtede jeg heller ikke. Oehl.Er.I.227. han ravede hjem (fra værtshuset) ┆   overf., især om usikkerhed (i handling) paa grund af raadvildhed, udygtighed ell. stærk sindsbevægelse olgn. CPRothe.MQ. II.284. *Drik din Vellyst! | Og rav og sværm! Ew.(1914).III.55. *I, som raver i Blinde, | Skal finde | Et ældgammelt Minde. Oehl.L.I.22. en omtaaget eller opløst Sjæls Raven og Tumlen. JLange.II.250. vor tanke (føres) ind i egne, hvor den raver om i bælmørke. Thorsen.Afh.II.2.