Reveille, en. [reˈvæljə] († Reveil. Moth. R80. Leth.(1800). Chievitz.FG.150. † Revel. vAph.(1764). jf. Leth.(1800)). (ænyd. (best. f.) reveillen (KbhDipl.V.470); fra fr. ré- veil, til réveiller, vække, af re- og lat. vigilare, vaage; især ⚔) horn- ell. trommesignal, der i kaserner, lejre olgn. gives ved daggry for at tilkendegive, at mandskabet kan forlade kvarteret (jf. Retræte); ofte i forb. blæse (Cit.1855.(MusikhistArkiv.I. 257). Scheller.MarO.) ell. (foræld.) slaa (Moth.R80. jf. MusikhistArkiv.I.257) reveille. Sort.(DSaml.III.231). MilTeknO. MusikhistArkiv.I.256ff. jf.: Jeg hører Byen skingre af rasende Reveillesignaler. Bønnelycke.Sp.279.   uegl. *Ser I Verdens sidste Dag! | hør Reveillen (dvs.: dommedagsbasunen, der kalder de døde) lyder! PAHeib. US.614. Hun griber min Kjæp . . og inden jeg faaer reist mig, giver hun sig til at slaae Reveille paa min Ryg. Blich.(1920). XXIX.52. *Ja knap det begyndte at dages, førend | Hans Rykkere trommed' Reveille paa Døren – | Og det er slet ingen rar Musik. Bøgh.D.II.56.