Rov-fugl, en. (jf. Dag-, Natrovfugl; især zool.) fugl, der (fortrinsvis) lever af rov (levende pattedyr, fugle olgn., til dels ogs. aadsler); især om de til ordenen Raptatores hørende fugle samt (tidligere) uglerne. jeg vil give dig til Føde for Rovfuglene. Ez.39.4. vAph. Nath.II.513. *En eenlig Rovfugl Teltet fløi forbi | Og skrækked Hjorden. PalM. TreD.260. DanmFauna.XXXIX.152.   i sammenligninger. Han faldt, som en Rov-Fugl paa sit Bytte. Ew.(1914).IV.103. hans Træk var næsten uhyggelig skarpe, der var noget af en Rovfugl over ham. Rønberg.GK.177.   hertil ssgr. som rovfugle-agtig, -hoved (om et menneskes hoved (jf. -profil): Nathans.(Pol.¹⁴/₃1926.17.sp.4)), -jagt, -klo (jf. Rovklo; billedl.: Lemb.DS.129), -næb, -profil (jf. ovf. u. -hoved: Tante B.s skarpe Rovfugleprofil. Drachm.EO.196), -rede, -skare (overf., om (hærgende) fjender: Ing.PO.I.12), -skrig ofl.