Sætte-vogn, en. [II.7.3] (ogs. Sæt-. LandmB.I.282. jf. Feilb.). (sml. -bør; fagl.) skiftevogn; reservevogn; spec.: en slags tohjulet paahængsvogn til automobiler, der læsses, medens hovedvognen er borte. Levin. BerlTid.⁸/₈1940.M.14.sp.5. FrGrundtv.LK. 254. SjællBond.114.