† Saare-maal, et. (ogs. Saar-. Cit.1765.(HimmerlKjær.1936. 98). (glda. saarmaal, æda. saramal, retssag angaaende saar, fsv. saramal, saar; af (gen. flt. af) I. Saar og II. Maal 6) det at saare ell. saares; især konkr.: saar. stor Ulykke, som Dødsslag, farlig Saaremaal, Vold og Overlast. MR.1714.268. at give sig . . et Saaremaal i Kroppen. LTid.1726.579. Saaremaal, Manddrab eller Ulykke. Slange.ChrIV.404.   billedl. (jf. I. Saar 1.2). Misundelse og Vrede ere de største og meest farlige Saaremaal for Sielen. LTid.1728.90.