I. Sam-virke, et. (nydann. til II. -virke (jf. HjælpeO.)) det at virke sammen, i fællesskab; samarbejde; kooperation. Berl Tid.²⁰/₃1873.2.sp.4. Kunstens Samvirke med Haandværket. EHannover.(KunstmusA.1921- 23.92). jf.: Svampen (vil) særlig brede sig i Kældere, bag Paneler, under Gulve . . ofte banende Vej for og i Samvirke med Rotter og Mus. VortHj.III,4.58.   om sammenslutning (navnlig af mindre foreninger, organisationer) m. samarbejde (især m. h. t. fælles økonomiske interesser) som formaal. NatTid. ²⁹/₈1907.M.Till.2.sp.3. (et) kraftigt Leve for vort Samvirke “Dansk Jernbaneforbund”. JernbaneT.¹⁵/₁1934.7.sp.4. jf.: Universitets-Samvirket (i Aarhus). ActaJutl.III,4.5.

II.  sam-virke, v. vbs. -ning (s. d.), jf. I. -virke. (sml. sammenvirke) virke, arbejde sammen, i fællesskab; samarbejde. 1) i egl. bet. Psalmecommissionen, hvor jeg nød den Ære . . at samvirke med (biskop Balle), Malling (ofl.) til dette vigtige Værks Fremme. Rahb.E.IV. 170. Folkene skulde slutte sig sammen, understøtte og hjælpe hinanden, samvirke for fælleds Maal. Allen.I.6. Tænk, at tro paa international Samvirken.PDrachm.D.139.   part. samvirkende brugt i betegnelser for sammenslutninger (jf. u. I. -virke slutn.): kooperativ. De samvirkende sjællandske Landboforeninger.Landmands-Blade.1887. 731. Oprettelsen i 1898 af “De samvirkende Fagforbund”. Trap.⁴I.157. jf.: de Samvirkende. AndNx.PE.III.359. 2) uegl. Almagtens og Kjerlighedens samvirkende Indflydelse. Kierk.XIV.355. Mange Omstændigheder . . have samvirket til lidt efter lidt at gjøre Skandinaviens Beboere til tre særegne Folkefærd. Wors.DO.4. Brandes.II.442.