Sekstende-del, en. (nu sj. i rigsspr. Sekstendel. LTid. 1736.185. MusikL.(1801).171. Holst.R.1107. jf. Bagges.Ep.384ff. samt MO.II.698. Levin. Feilb. (u. sekstende)). brøken ¹/₁₆. *Sextendeelen i Spøg du skiænkte mig kun af dit Hierte. Bagges.Ep.385. Kræmmeren gav en Sextendedeel til. VSO. HKaarsb.SK.33.   ♫  node(tegn), hvis værdi er en sekstendedel af den hele node. MusikL.(1801).171. HPanumB. ML.645.   (fagl.) gen. sekstendedels brugt som adj. ell. 1. del af ssgr.; fx. ♫ i ssgr. som Sekstendedels-node (S&B. jf. ovf. l. 58 samt Node sp. 1268^47f. sml. Sextendeelsnode. MusikL.(1801).224), -pause (S&B. Selmar.²426. jf. Sextendel(s)pause. MusikL. (1801).192.224).