Senge-stok, en. (glda. sengy stock, oldn. sængr-, sængarstokkr) 1) (nu næppe br.) d. s. s. -stolpe. Moth.S123. VSO. 2) (arkais. ell. dial.) om den yderste, ud mod stuen vendende side af et fast sengested; ogs. om hvert af sidestykkerne i en (fritstaaende) seng; sengefjæl, -kant. *Hun satte sig paa hans Sengestok, | hun leger fast med hans gule Lok. DFU.II.nr.6.9. *Saa toge de Greve Gert | i hans gule Lok; | saa hugge de ham Hovedet fra | over hans Sengestok. DFU. nr.29.49 (jf. Oehl.XXIV.275). PoulPed.DP. 38. Hun lagde sig ned paa Knæ foran Sengen, støttede sine Albuer paa Sengestokken. JPJac.I.86. K. satte sig paa sin Sengestok. JørgenNiels.O.68. MDL. Feilb. 3) (dial.) d. s. s. -hest. OrdbS.(Sjæll.).