Sidde-stue, en. (vel sa. ord som jy. sestow (Feilb. u. siddestue), jf. ænyd. sedestoue (Kalk.IV.263) samt no. dial. sæte-, setustova, glno., isl. setstofa (sml. DSt.1910.120f.), hvis 1. led er oldn. set, n., seta, f., afl. af II. sidde; sml. ogs. jy. siddehus, stuehus (Feilb. jf. EHHagerup.93.169), samt ænyd. sædehus, oldn. sethús, se Sædehus; dial.) opholds-, dagligstue. en lavloftet og halvmørk Stue, der paa én Gang tjente til “Siddestue”, Skænkebod og Sovekammer. Pont.N.7.