Sidelinie Side-linie, en. 1) linie paa en side (hen over en sideflade ell. som afgrænsning deraf). 1.1) af I. Side 1.1; spec. (zool.) om det som sanseapparat tjenende hudrør, der (hos de fleste benfisk) fremtræder som en synlig (farvet) linie midt hen ad kroppens sider (i alm. lige fra hovedet til halefinnen). Krøyer. I.LVII.III.623. Frem.DN.518. 1.2) af I. Side 2 (ell. 3), især om afgrænsende linie, yderlinie; af I. Side 2.(1-)2: MO. (“i en Figur; modsat Grundlinie”). af I. Side 2.(3-)4. Søjler med buet Sidelinie (Entasis). Priskurantf.Stenhuggerfaget.(1898).6. spec. (sport.; mods. Maallinie) om (hver af) de to linier, der paa langs afgrænser en spilleplads (boldplads). Gymn.II.80. Kricket.1930.47.sp.2. 2) m. bet. af et modsætningsforhold til en hovedlinie; spec. (uegl.) i flg. anv.: 2.1) (jf. I. Linie 3.4) om jærnbanelinie (sidebane) olgn. Sidelinierne manglede gode Forbindelser med Lyntogene. JernbaneT.15/11936.1.sp.2. 2.2) (jf. -arv, -arving, -gren og I. Side 6.2, I. Linie 4.1; jur.) række af slægtninge, der nedstammer fra en persons forældre (første sidelinie), bedsteforældre (anden sidelinie) og øvrige slægtninge i lige opstigende linie (ascendenter). Ruge.FT. 304(se nedstige 3.2). Vel stammer jeg ikke ned fra ham i lige Linie, kun i en Sidelinie. Oehl.Øen.(1824).II.180. Han hørte til en Sidelinie af den regjerende Fyrstefamilie. Ing.EF.VII.3. Thronfølgen gik derpaa over til Sidelinien. VSO. Schand.BS.411. 2.3) (jf. -gren) om gren, afart, af et (virksomheds)-omraade olgn. En Sidelinie i (bog-)Samlingen er et Udvalg paa henved tredive Bind om emblematisk Kunst. Bogvennen.1926.136. I et Par Aar viede han (dvs.: en lyriker) sig en Sidelinje af sit Talent, den humoristiske “uskadelige” Roman. Pol.9/81937.7.sp.5. Vis mere +