Silikat, et. flt. -er. (ty. silikat, fr. silicate, af lat. silex, flint; kem.) kiselsurt salt. NordConvLex.V.(1863).267. Meyer.5(1878). kiselsure Salte, de saakaldte Silikater. PBergsøe.Kemi.4(1946).249. Vis mere +