Silke-, i ssgr. (nu sj. Silkes-. (arkais.:) (nogle) Silkes - Agramaner. JPJac.(1924).I. 217. se ogs. u. Silkehynde. jf. Halvsilkes- (u. Halvsilke). † Silk-. se u. silkehaaret. † Silken-. se u. Silkesnor). af I. Silke, især i bet. 1-3, fx. (foruden de ndf. medtagne): Silkeaffald, -agtig, -arbejde, -arbejder(ske), -balle, -fabrikant, -fabrikation, -farveri, -handel, -handler, -industri, -knitren, -knitrende, -kokon, -lignende, -manket (se manket 2.1), -produktion, -puppe, -rederi (se Rederi 1), -surrogat; og især en mængde betegnelser for ting, fremstillet af ell. udstyret med silketraad ell. -tøj, som Silke-adrienne (se u. Adrienne), -benklæder, -betræk, -blonde, -bukser, -bælte, -dragt, -dug, -fane, -fo(de)r, -forklæde, -frakke, -frynse, -gardin, -kaabe, -kant, -kappe, -klud, -klunke (se u. I. Klunke 1), -klæder, -klædning, -knipling, -kvast, -kyse, -lagen, -lap, -lidse (se u. I. Lidse 2), -liv(stykke), -lommetørklæde, -mantille (se u. Mantille), -nist (se Nist), -omhæng (se Omhæng), -overtræk, -panser (se u. II. Panser 1.2), -paraply (se Paraply), -parasol (se Parasol), -pels (se Pels 1), -pølle (se u. Pølle), -robe (se u. Robe), -sjal, -skjorte, -skærf, -skørt, -slips, -slæb, -sløjfe, -slør, -sok, -svøb, -tapet, -trøje, -tæppe, -tøffel, -tørklæde, -undertøj, -vante, -vare(r), -vest; jf. ogs. silke-fo(d)ret, -hængt (se u. hænge 14), -klædt, -knyttet (se III. knytte 3.2), -polstret (se polstret); endvidere en del mere tilfældige ssgr., der indeholder en sammenligning med silkens glans, blødhed osv., fx.: *Selv Freyas runde Silkebarm blev dig en Braad! Oehl.ND.180. Kjole af et halvklart Stof, stribet af smalle, silkeblanke Striber. JPJac.II.39. silkeglatte Pærer. IsakDin.FF.120. *mens hun under Aftenstjernen bange | Hengav som Offer sine Silkelæber, | Den samme Finger lagde hun paa Munden. PMøll.(1855). I.76. Græsset løber lunefuldt for Vinden, silkeskinnende, som var det Vaarbyg, der fo'r over Ageren. HSeedorf.(NatTid.¹⁴/₁₀ 1926.Aft.1.sp.2).

I. Silke, en ell. et (i rigsspr. nu kun undertiden i forb. m. attrib. ord af intk., især naar talen er om ubestemt mængde: blaat silke. Sir.40.5(Chr.VI). all det Silke. LTid. 1720.Nr.39.6. grønt Silke. PNSkovgaard.B. 164. *det grønne Silke. PMøll.(1855).I.78. rødt Silke. Dodt.F.94. gult Silke. BerlTid.²⁹/₁₀ 1931.M.6.sp.5. meget, noget (fin(t)) silke ┆  jf. raat silke (u. IV. raa 2.2). sml. Esp.348. Feilb. – nu næppe br. i best. f.: Silket. Forordn.(Kvartudg.)⁶/₇1705.§8. CVarg.Farve- Bog.(1773).16.49). [ˈselgə] flt. (nu især (fagl.) i bet. 3, om forsk. stoffer ell. klædningsstykker) -r (i bet. 1-2: OeconJourn.1757.89. Bergs. MS.²II.54. se ogs. u. bet. 2. – i bet. 3: Vi ta'er Silkerne paa! Wied.TK.147. Pol.¹⁴/₂ 1916.5. JVJens.Darduse.(1937).68). (glda. silky (Brandt.RD.II.121), silchæ (Mand.74), æda. silki (Da.Sprogtekster.I.(1925).14), oldn. silki (n.), eng. silk; vistnok gennem slavisk fra lat. sericum, n. af sericus, af silke, gr. sērikós, til folkenavnet lat. Seres, gr. Sêres, egl. om de kinesiske købmænd (af kinesisk se, silke); sml. Serge; jf. II. silke, silkes, silket   om et andet ord for silke se I. Siden) 1) (især fagl.) det fine, glinsende, langtraadede stof, af hvilket larverne af forsk. sommerfugle, navnlig: silkesommerfuglen, danner deres kokoner, og som lader sig vikle af i en lang traad. Moth.S196. ConvLex.XV.62. VareL.⁴767.   spinde silke (jf. u. bet. 2), om silkeormen: danne puppespind, kokoner. *Om konstig Orm ey bløde Silke spinder | I vore Lunde . . | Dog er mit Norge ikke armt. Zetlitz.NH.44. *For Silkeormen sætter | Man Blade hen og Stilke, | Og siger til hverandre: | Pas paa, den spinder Silke! Hrz.D.II.8. billedl.: *Den bitre Vinter spandt sin kolde Silke | til loddent Væv om alle graa Konturer. JVibe.Slaaen.(1927).12. 2) (jf. ssgr. som Broder(e)-, Islæt-, Kæde-, Plat-, Sysilke) traad, der er fremstillet af silke (1) ved afhaspning og forsk. behandling (snoning osv.), og som anvendes til brodering, vævning olgn.; ogs. om silkelignende traad, fremstillet af andre dyrs produkter (jf. Musling(e)-, Skælsilke samt vild silke ndf.) ell. (jf. bet. 4.1) af frøhaar af forsk. planter (jf. vegetabilsk silke ndf.) ell. af glasmasse, cellulose olgn. saasom Herren giør saa meget Guld om Dagen, har vi ikke fornøden at brodere med Silke. Holb.Arab.5sc. (korset paa messehaglen er) med Guldtraad, og allehaande farvede Silker i forhøiet Arbeide broderet. Thurah.B.70. *(denne) Af syvfold Silke tvundne Snor. Hrz.XVII.196. *Figurer, | Syete Sting i Sting af Silke. Aarestr. SS.IV.122. Skærmen havde hun selv broderet til ham . . med alle Farver Silke fra Kina, de Silker . . Kaptajn Svarrer engang bragte med hjem. KMich.SSF.153. en naals silke, se Naal 1.3.   i særlige forb. m. adj. kunstig silke, (jf. Kunstsilke; til dels til bet. 3) se kunstig 5. raa silke, se IV. raa 2.2. vegetabilsk silke, (jf. u. bet. 4.1; fagl.) traad, fremstillet af forsk. planters frøuld; ogs. (til bet. 3) om stof, vævet heraf. Sal.II.113. III.1108. Hannover.Tekstil.I.150. vild silke, (fagl.) silkelignende traad, fremstillet af kokoner af andre insekter end silkesommerfuglen. Sal.XV.1094. Hannover.Tekstil.I.24.   i forb. spinde silke (ænyd. d. s., ty. seide spinnen; jf. u. bet. 1) egl.: afhaspe silke (jf. Silkespinding); fremstille silke. Pflug.DP. 404.582. billedl.: Oehl.ER.18. især overf.: have fordel, vinding; spec.: tjene (mange) penge; spinde guld (især i forb. m. præp. ved og ofte i nægtende udtr.). de Vendiske Stæder spandt kun liden Silke ved denne Krig. Holb.DH.I.843. *Silke spinder man ej ved | at klamres med sin Øvrighed. Grundtv.PS.IV.170. Silke at spinde ved det (dvs.: at have logerende) var der ikke, men Ellen var . . tilfreds, blot det gik rundt. And Nx.PE.IV.79. 3) stof, vævet af silke (2); silkestof, -tøj; ofte spec. om kjolestof. *Han klædte mig i Silke og Skarlagen rød. DFU.nr.18.14. 10000 Skibe . . hvis Seyle ere af Silcke. Holb.Ul.I.6. *Lad andre prægtig klæde sig | I Fløyel, Silke, Moer. Stub.78. *vi skal tielde | De hvalte Kongesale | Med lysen Silke. Oehl. XXX.66. *Den søgrønne Silke | Om mine Hofter flød. Winth.HF.88. Drapperier af blaat Silke broderet med gyldne Lilier. CBernh.VI.113. Hun bar en kostbar Selskabskjole af lyserødt Silke. Bønnelycke.NU. 20. Skønne Silker. Silkestofferne er rene Eventyr i Aar. BerlTid.¹⁴/₃1936.Aft.3.sp.6.   (især dame-spr.) om ell. som forkortelse for silkekjole: Fru E. havde Kjolerne fremme – sin sorte Silke og den hvide. Bang.UA.57. I dybt udskaaret hvid Silke . . samlede hun alles Hyldest. SvLa.FruG.44. se ogs. ovf. sp. 1381³³.   billedl. ell. i sammenligninger. Hofmanden fra Top til Taa, smidig som Silke, blød som Fløjel. Schand.IF.124. struttende som Brokade og med Glans som Silke. JPJac.II.275. *Taagen hylder om Hækken | sit Dækken af dungraa Silke. INalbandian.Dønninger. (1919).81. tale silke, (jf. Silke-ord, -tunge 3; sj.) tale elskværdigt, indsmigrende, sledsk. *Erik Oxenstjerne trængte listigt | Ind paa mit (dvs.: dronning Christines) unge Sind. Han talte Silke: | “Giv mig din Haand! . . | Er Erik ikke smuk, er han ei tro?” Bagger.II.3.   slide silke, gaa klædt i silke; være fin i tøjet. hun skulde begraves i Slæbet deroppe (dvs.: i hjemmet), mens (søsteren) sled Silke hos de rige. AaseHans.S.66. billedl.: *i hedenfarne Dage | Silke jeg (dvs.: det danske sprog i Sønderjylland) sled. KKarstens.S.213. især i talem. slide silke af (ell. for) armod, se u. Armod. 4) overf. anv. af bet. 1-2.    4.1) (jf. Plantesilke; fagl.) fine og bløde haar paa visse planter(s blade ell. i deres frøhuse), som minder om silketraade, ell. hvoraf der kan fremstilles silkelignende traade. VSO. jf. u. bet. 2: Vegetabilsk Silke er Frøulden af forskellige Planter, der hører til Svalerodfamilien og den nær beslægtede Singrønfamilie. MentzO. Pl.345.    4.2)  snylteplante af slægten Cuscuta L. med traadformede, slyngende stængler. Moth.S196. Warm.Frøpl.365. Rostr. Flora.I.¹⁴(1925).320.    4.3) (bornh.)  en slags alge, maaske grønalgen Cladophora (sericea Huds.). Esp.348.

silkes, adj. [ˈselgəs] (efter gen.-former som atlaskes, fløjls, plysses osv. brugt som adj. ell. 1. led af ssgr.; talespr., l. br.) fremstillet af silke; silke (II); silke-. (kun brugt substantivisk m. foreg. art.). “Vil du have et nyt halstørklæde?” – “Ja tak, men det skal være et silkes” ┆ jf.: De svenske Tøjfabriker, saavel de “silkes”, som uldne og linnede. Bøgh.DD.1865.171.

Silkes-, i ssgr. se Silke-.