I. Sjusk, en ell. et (i bet. 2: UfF.; sjæll.). [ʃusg, gldgs. ʃosg] flt. -e (i bet. 2: Amberg.). (til II. sjuske; jf. II. Sjask) 1) (jf. II. Sjask 1; sj.) om noget sjusket, uordentligt; om sjusket, uordentlig hængende haarlok; haartjavs. hvidt Halsbind – Glacéhandsker – Haaret i en Sjusk over venstre Øre, som en rigtig Virtuos. Ing.LB.II.101. 2) (jf. I. Sjuske og II. Sjask 2; nu dial.) sjusket person. Amberg. UfF.(Sjæll.).

I. Sjuske, en. [ˈʃusgə, gldgs. ˈʃosgə] flt. -r. (til II. sjuske ell. omdannet af Sluske; jf. I. Sjoske, I. Sjusk 2; dagl.) sjusket person (næsten kun: kvinde). VSO. En Pige, der holder af Orden, ser net ud under al Slags Arbejde, og en Sjuske ser malproper ud uden Anledning. VortHj.IV,4.18. jeg er et Ordensmenneske, mens Ragna er den værste Sjuske i hele Nordeuropa. Soya.HF.19.

II. sjuske, v. [ˈʃusgə] -ede. vbs. jf. II. Sjusk, Sjuskeri. (omdannet af sluske; jf. II. sjaske, II. sjoske samt juske, pjuske) 1) være uordentlig med sit tøj, sine ting ell. (nu især) med sit arbejde; sløse; jaske. Amberg. Fordelen af at kunne anskaffe sig det (dvs.: sit tøj) fra ny en tre à fire Gange, og Fordelen ved at kunne sjudske med sit Tøi er dog iøinefaldende. Kierk.VI.375. Der maatte . . være sjusket baade med Navn og Alder (i en kirkebogsindførsel). Barfod. (Stub.³LI). ugrundede (klager over), at der i vore Dage “sjuskes mere og mere” med Sproget. Dahlerup.SprH.105.   (jf. bet. 3) refl. Børnene gik og legede paa Gulvet . . Moderen gav dem en lille Overhaling for at have sjusket sig til. Tops.III.397.   sjuske noget af, behandle ell. (især) udføre noget skødesløst og hurtigt; jappe færdig. Amberg. Rask.Fynske BS.49. Hun siusker Alting af. VSO. D&H. sjuske noget væk, (nu næppe br.) ødelægge ved sjuskeri. Amberg. 2) (sj.) om bevægelse ell. lyd: sjaske (II.1); sjoske. en sjuskende, sjokkende Lyd (af fodtrin). JesperEw.PF. 207. 3) (nu l. br.) overf., intr. ell. refl., om bevægelse ell. opførsel, hvorved man søger at slippe fri for noget, komme let over vanskeligheder olgn.; ogs.: snige, luske sig. Det er saa vanskeligt (for malere) at præstere noget Dygtigt, at hvo der dog har giort og giør dette, fortiener, at hans Mangler . . omtales anderledes, end deres, der siudsker frem i behagelig Selvtilfredshed. Mynst. (Hjort.B.I.128). refl.: Værker, som maaskee ville blive færre i Antal, men da heller ikke siudske sig forbi nogen sand Regel. sa.BlS.II. 369. man sjudsker sig gjennem Livet, angrer lidt og mener, saa gaaer nok Resten. Kierk. III.147.

Sjuske-, i ssgr. (dagl.) til II. sjuske (1).