Skalmeje, en. [sgalˈmaiə] (ogs. Skalmej. [-ˈmai'] Clitau.PT.4. JSneed.I.157. VSO. LCNiels.VLM.8. jf. Feilb. UfF. (Fyn)). flt. -r. (ænyd. skalmej(e); fra mnt. schalmei(de), gennem oldfr. chalemie af gr. kalamaía, til gr. kálamos, rør (se Halm)) 1) (nu især ♫, foræld.) træblæseinstrument med dobbelt rørblad, der er indesluttet i et kedelformet mundstykke (især alm. som hyrdeinstrument); ogs. om saadant instrument som del af en sækkepibe (Musikkat.20) ell. om en ældre orgelstemme (D&H. HPanumB. ML.653); endvidere (dial.) om fløjte, fremstillet (af børn paa landet) paa forsk. maade af en pile- ell. hyldegren (se nærmere Feilb. og Kværnd.). Holb.DH.II.289. *Hyrden spiller smukt paa Fløyte og Skalmeye. Clitau.PT.130. *Den ynkelige skrattende Skalmeie. Oehl.VII.264. har du ingen Skalmeje? . . og en Hyrdestav, Amaryllis? JP Jac.I.169. *Jeg slænger Skalmejen for Munden; | jeg trækker saa lang dens Lyd. Aakj.RS.94. *Sødt toner min Skalmejes brudte Rør | og blander Glæde og livsalig Sang | med Blomsterduft og Fuglestemmers Klang. HSeedorf.DD.18.   hertil Skalmejeblæser (Moth.S238. Ing.EM.II.126. Skalmej-: Forordn.¹⁵/₄1713.§7), -register (dvs.: klarinettens dybe register. Sal.X.585), -tone (HCAnd.SS.VIII.175) ofl. 2) (jf. sv. ha ont i skalmejan, ge någon på skalmejan; spøg. omdannelse af (ell. brugt eufem. for) I. Skal 3.2, II. Skalle 1; nu især dial.) om hovedet, “skallen”.    2.1) i udtr. for slag i hovedet; især i forb. som en paa skalmejen. Fr Grundtv.LK.223. Feilb. jf. KulsvierB.134. 164.169. uegl.: En dygtig en paa Skalmejen havde hun (dvs.: skuden) faaet, og mærkeligt var det alligevel, at hun kunde holde sig flot. Drachm.SS.104.    2.2) i udtr. for at være beruset; i forb. som faa, have en ell. noget, lidt paa skalmejen. *rundt om en Kamin et Røgeselskab sad, | Og havde, (som ei ædelt Sprikwort lyder,) | Lidt paa Skalmeien. Wess.171. En Drukkenbold, der havde faaet for meget paa Skalmeien. Kbh Aftenp.1806.Nr.42.7.sp.2. Jeg plejer dog ellers ikke at være af de Folk, som ikke kan komme paa Værtshus uden at faa en paa Skalmejen. Drachm.I.283. Han havde været inde . . og tale med Forretningsforbindelser den Dag, og en lille en paa Skalmejen havde han ikke kunnet undgaa. Brodersen.L.158.    2.3) i forb. som gal i skalmejen, vred; gal i hovedet. KulsvierB.43.