Skafot, et. [sgaˈfωd] Høysg.AG.41. ((tidligere) ogs. Skavot (Scavot) (LTid.1733. 473. Borrebye.TF.862) ell. Schafot (JBaden. FrO.) ell. (m. fr. form) Echafaut. Luxd. Dagb.I.453. Cit.1788.(KirkehistSaml.6R.I.94). Rahb.E.I.95. Leop.EB.456. – dial. ell. spøg. Ska(m)fut. MHamm.FO.I.18. Blækspr.1902. 45. i bet. 2: LollGr.39. UfF.(Sjæll.). jf. Skamfur ndf. u. bet. 2). flt. -ter. (ænyd. skaf(f)ot, scavot, sv. schavott; fra nt. schavot, hty. schafott, gennem fr. échafaud fra ital. catafalco; egl. sa. ord som Katafalk) 1) særlig indrettet stillads ell. forhøjning.    1.1) (især foræld.) jord-, sten- ell. træforhøjning, hvor forbrydere henrettes (halshugges). paa dend eene side (af Kbh.s gl. raadhus) staaer et Vandspring, og paa dend anden side et Scaffot. Holb.11J.V.11. Midt paa Skafottet er lagt et stort Andreæ-Kors, som Synderen ved Andkomsten kysser. Klevenf.RJ.112. *Skafotter jeg paa Gaden (i Konstanz) seer; høit Kjætterbaalet flammer. Ing.RSE.VI.51. *Bødlen hugged hans Hoved af, | Paa Skafottet maatte han bløde. Heib.ND.211. Vil Du med Din Hidsighed bringe Dig selv paa Skafottet? Goldschm.L.I.126. JVJens.SS.62.    1.2) (nu kun som uegl. anv. af bet. 1.1) om forhøjning, tribune, anvendt som tilskuerplads, talerstol olgn. LTid.1725.602. (kvaksalveren) havde bygget sit Skaffot paa et høyt Sted, hvor han kunde see over alle. Rabener.Satirer.(overs.1758).27. jf. bet. 1.1: I store Skarer drager de . . herop paa den minderige Galgebakke og rejser her det moderne Skafot, Talerstolen. Pont.Sk.7. Howalt.S.17. 2) (dial.) nedsæt. betegnelse for et (grimt, daarligt) hus, møbel olgn. ell. et levende væsen (“monstrum”, “register”, “skrummel” olgn.). LollGr.39. UfF.(Sjæll.). jf. (maaske omdannet efter ord som Komfur, Skur): vi kørte det store Skamfur af massivt Marmor (dvs.: en statue) ud paa en Bloktrolje. ORung.PS.73.

Skavot, et. se Skafot.