Skurk, en. [sgur̥g, sgor̥g] flt. -e ell. (nu næppe br.) -er (Holb.Didr.I.4. Kom Grønneg.II.316. Wess.115. PAHeib.US.566. Oehl.IX.111.136.X.7). (ænyd. d. s. (DGrammat.III.26); fra nt. schurk(e), nht. schurke, maaske af oht. fiurscurgo, person, der rager op i ilden, og egl. om djævelen ell. hans haandlangere, til nht. schürgen, afl. af schüren, rage op i ild, til oht. scora, skovl, got. -skaúrô, og besl. m. IV. skure   et herfra forskelligt ord foreligger i jy. skurk, forfrossen person, kryster, no. skurk, gammel skrøbelig person, ogs.: bille, skrukketrold, glno. skurkr som tilnavn, jf. jy. skurken, forfrossen, skurke, krybe sammen p. gr. af kulde, no. dial. skurkjen, sygelig, affældig, der muligvis er (ved metatesis) omdannede former af de u. I. Skrukke, Skrukketrold 1 nævnte ord, sml. no. dial. skrukketroll ved siden af skurketroll) ondsindet, nedrig person; især om person, der begaar (er i stand til at begaa) nedrige, gemene handlinger, forbrydelser (over for andre mennesker); (gemen) slyngel; ogs. (nu spøg.) brugt som mildere skældsord: bæst; asen. Moth.S386. Det Beest ligger og snorker i Sengen i Mascarad-Klæer, hvorledes har din Skurk da passet paa? Holb.Masc. II.1. “Jeg skal beviise, at det er en vedtagen Maade at dictere paa blant de store Advocater udenlands”. – “Og jeg skal beviise, at I er en Skurk tilligemed alle de andre, der bruge den Maade.” sa.Stu.II.9. *Du er en Skurk, | En Niding, en Forræder mod din Konge. Oehl.VII.252. saadan en Skurk, der stjæler Kapitajnens Penge. Goldschm. VII.280. pas paa at den Skurk til Bager ikke gir dig to Overkrydder! AndNx.LK.39. Jeg er nu en Skurk! I over et Aar har jeg ikke rørt den Frokostpakke, hun (dvs.: konen) troligt staar og smører til mig hver Dag (men kasseret den og spist paa kafé)! Pol.²⁴/₁1939.4.sp.3. den største skurk, der kan gaa paa to ben ell. paa jorden ell. i et par sko, se I. Ben 3.3 slutn., Jord 2.3, I. Sko 2.3.   om den onde, lumske person (“heltens” modpart) i teaterstykker, (knald)romaner olgn. den klassiske franske Tragedies Stil (i Oehl.'s Axel og Valborg) med korrekt Personliste (Helt, Heltinde, Rival, Skurk, Fortrolig). VilhAnd.Litt.III.58. man . . kunde (straks) se, hvem der var Skurk, og hvem der var Helt (dvs.: i en film)! B.t. ²³/₂1939.2.sp.4. jf.: Det gamle Testamente har sine Helte . . og sine Skurke. BilleskovJ. H.I.223.

Skurke-, i ssgr. til Skurk; fx. (foruden de ndf. medtagne ord): Skurke-ansigt, -daad, -fjæs.