I. Skvat, et ell. en (i rigsspr. kun alm. i bet. 2: Moth.S388. se videre u. bet. 2; nu kun dial. i bet. 4: Bang.DuF.290. LollGr.42. OrdbS.(Sjæll.). jf. u. Bag-, Bælgskvat). [sgvad] flt. d. s. ell. (sj.) -ter (jf.: det er en værre Samling Skvat allesammen, jeg hader Skvatter. Pol.²/₂1936.Sønd.2.sp.1) ell. (dial.) -te (Brenderup.§158). (sv. dial. skvatt; til II. skvatte) 1) (nu ikke i rigsspr., jf.: “Talespr.”Levin.) lyd af plask, skvulp olgn., ell. lyd, der minder herom. Moth.S389. *Blid viste sig Solen, da Støtten (dvs.: Bernstorffstøtten) blev sat, | Men Lynet mod Nord brølte knaldende Sqvat. Cit.1783.(MeddGjentofte.I.232) (jf. Rahb.Stiil.19f.). Det gav et Sqvat. MO. 2) (til II. skvatte 1-2; dagl.) stænk; sprøjt; især: del af en vædske, der skvulper over, spildes; lille portion, der hældes ud osv. ad gangen; sjat; ogs. i al alm. om mindre rest ell. mængde af en vædske (jf. Regnskvat) ell. (især dial.) af andre (især: bløde) masser; (nu ikke i rigsspr.) om lille dynge (Moth.S388), lille udvækst, byld olgn. (Feilb. jf. KLars.MK. 57). Moth.S388. Baaden gik frem gjennem Braad og Brand, hævende sig paa Spidsen af de høieste Bølger, uden at tage andet Vand end noget Sqvat. PhysBibl.XXIV.230. Der blev en Sqvat tilbage i Fadet. VSO. imens listede E. sig til at kaste lange Skvat fra sin Flaskehals ned under Stolen. ThitJens. FS.273. hvert Øjeblik var der en eller anden af (hønsene), der sendt et spruttende Skvat af Ekskrementer ned paa det bundsnavsede . . Lergulv. Bregend.AS.108. jf.: nu laa Vulkanen (dvs.: Vesuv) der vinterbleg og stille, aandende smaa Røgskvat op i den kølige Luft. EChristians.NT.58. et skvat af morgenmælken, se Morgenmælk.   m. direkte tilknyttet angivelse af vædskens (massens) art. Giv den Fattige en Sqvat Øl. JHSmidth. Ords.148. skulde De ikke have en Skvat Whisky i Huset? BerLiisb.MT.II.87. Der slikkede en skvat vand ind i læ. NMøll.K. 298. Set fra Taarnets sidste Omgang er Menneskene grinagtig stumpede . . man faar Lyst til at gi dem en Skvat Kalk i Hodet. AndNx.FL.142. Kom nu ind og faa jer en Skvat Kaffe. Anesen.JG.161. UfF.   (l. br.) om tynd, daarlig drikke. en Spids rigtigt engelsk Øl er mere værd end et helt Anker af det forbistrede Skvat. Rørd.RH.40.   (sj.) om forhold. (vel spøg. omdannelse af Kvart:) Klokken er . . kun tre Skvat over ti. Fr Poulsen.MorsDreng.(1900).74. han troede ikke et Skvat (dvs.: ikke spor) paa P. R.'s Forklaring. AKohl.MP.III.82. 3) (til II. skvatte 3; især dial.) pludselig bevægelse ell. rystelse, der gaar gennem kroppen; sæt; ryk. Det gav et Skvat i ham. Sergenten var paa Siden af ham. AnkerLars. LivetsUbønhørlighed.(1905).85. Toget . . holder med et Ryk. Man dingler forover med et Skvat, men bliver siddende halvvaagen, fortumlet. HelgeKaarsb.HM.20. Jøsses! – det gav et Skvat helt igennem Ane – er det ikke Grevinden! MarySkotte.LilleInger.(1925). 40. UfF. jf. Rask.FynskeBS.52. 4) (jf. Skvatting) egl. om lille unge, barn (jf. Bagskvat 3, Bælgskvat); væsen (person), der er som et barn, uden kræfter, styrke, modenhed; stymper; svækling; nu i rigsspr. især (dagl.) om uduelig, holdningsløs, karaktersvag, vankelmodig, upaalidelig person; slapsvans. KLars.Ci.84. Jeg var jo et lille ungt Skvat den Gang. AGnudtzm. Det stilleVand. (1901).90. Hvad er du (dvs.: en lille dreng) for et lille Skvat? TomKrist.EA.42. Ja han er et Skvat . . han duer ikke til ret meget. EMikkels.JD.12. Jack (dvs.: en hund) udviklede sig, fra et rigtigt Skvat blev han den udmærkede, tro og vagtsomme Personlighed, han nu er. B.T.¹²/₄1933.11.sp.4. Han er en drømmer, ja, rentudsagt et skvat. MKlitgaard.MS.130. jf.: da var der kun ni Huse foruden Gæstgivergaarden . . Men saa tog'et s'gu Fart . . nej, det ka' De ikke husk', Bestyrer, for De er bare en Nyskvat paa Pladsen. Bang. DuF.290.

I. Skvatte, en. (vist til III. skvatte m. henblik paa fuglenes lydfrembringelser; jf. II. Skvat 3, I. Skvætte; nu næppe br.) om forsk. (smaa)fugle; i ssgr. som Regnskvatte (om hjejle. Moth.R53. VSO.), Stenskvatte (se u. Stenskvætte), Strandskvatte (om terne. Moth.S856).

II. skvatte, v. [ˈsgvadə] præt. -ede ell. skvat. vbs. jf. I. Skvat, Skvatteri (1). (ænyd. d. s., sv. dial. skvatta; sideform til II. skvætte (hvortil præt.-formen skvat vist opr. hører; jf. u. nappe, III. platte); jf. IV. skvat, svatte samt III. skvatte) 1) (nu kun dial.) om vædske: plaske, skvulpe mod noget (beholderens rand) ell. ud over beholderens rand; spildes. Pigen gik og slingrede med Bøtten, saa at næsten al Mælken sqvattede af. VSO.I.110. UfF.   om skvulpende, plaskende lyd af vædske ell. (i videre anv.) om andre lyde, der minder herom. Kanonen var slet ladet, den sqvattede kun. JHSmidth.Ords.147. UfF. 2) (vulg. ell. dial.) om person: forsætlig ell. ved uagtsomhed olgn. spilde smaa portioner, sjatter, af en vædske, især ved at holde beholderen skraat, lade vædsken skvulpe over olgn.; ogs.: slænge, sjaske en sjat af en vædske ud af beholderen; i videre anv. m. h. t. noget blødt: smide, klaske, sjaske det et sted hen, især i smaa portioner; spec. (nu næppe br.): have (tynd) afføring flere gange i træk og i smaa portioner (Moth.S389. JBaden.OrtO.213) ell. (om kvinde) abortere ofte (smst.). Moth.S389. Endeligen toge de fat paa en Misz (dvs.: en kat), i Posen, og Karlen skvattede den paa Bordet, een Næve i Nakken og een i det tynde af Ryggen. Tode.Sundhedsbog.(1789-90). 16. MDL. VSO. Den sidste hellige Gaas havde skvattet ham sit hellige Skarn i Synet paa Vejen til Slagterierne. Bergstedt.A.189. værsgo her er Kedlen, skvat (dvs.: skænk) selv op. Gravl.EP.255.   (dial.) billedl.: ødsle med, (for)øde noget; ødsle, klatte bort; sætte over styr; især i forb. m. bort ell. hen. Moth.S389. (han) er ikke to Skilling betroet. Hans Korn er strax ilde sqvattet bort. Rhode.LaalF.I.10. det var (ikke) derfor, man overdrog ham Godsernes Bestyrelse, at han med ødsel Haand skulde skvatte dem bort. Grundtv.Saxo.III.129. *Ilden er min (dvs.: Londons) gode Ven . . | Reise maa den op igien | Hvad den ruinerer . . | Hvad i Røg der skvattes bort, | Bør med Damp betales. sa.Krøn.² 214. MDL. UfF. jf. Rask.FynskeBS.52. 3) (udviklet af bet. 1; dagl., næsten vulg.) egl.: falde om, ned med et plask. vi faar sgu heller ikke no'et (dvs.: regn) . . Al Væden skvattede jo ner her i Efteraaret. Wied.BS.79. med et Spring skvat (fisken) ud paa Gulvet (dvs.: fra en kurv). Madelung.F.91. oftest i al alm. (især dog om levende væsner): falde, styrte, dratte pludseligt, pladask, uden at gribe for sig ell. (som) ramt af afmagt olgn. (ofte m. bibet. af at synke sammen som en klud, sjaske sammen; jf. bet. 4). (han) gav ham saadant et Bagsmæk paa Agter-Kastellet, at han skvat ned, og var halvdød. Grundtv.Saxo.II.32. Saa vældigt var Slaget, at jeg skvattede plat ud paa Gulvet. Blich.(1920).XXIX.52. A.s Hustru havde stillet en stor Blomstervase i Vinduet saa uforsigtigt, at den skvat ned paa Gaden. Kl12.²²/₆1905.4.sp.2. Vi var . . paa den anden Side af Vejen, da De skvat – da De faldt! GJørgensen.FrieFugle.(1919).22. der var rigeligt Plads til at besvime, men ikke til at skvatte om. TomKrist.LA.247.   skvatte sammen, styrte og synke, klappe sammen ell. fare sammen (p. gr. af skræk); uegl. om økonomisk ell. legemligt sammenbrud. Et Fruentimmer, som ikke er bange for selve Fanden, ja maaske ikke en Gang for en Mus, skvatter helt sammen i Tordenvejr. BerLiisb.MT.III.10. Ane skvat sammen ved at se hende komme. Søiberg.FLP.172. ham Kollegaen skvat jo sammen (dvs.: fik et nervesammenbrud). Brodersen.T.132. 4) (dagl., næsten vulg.) faa en pludselig rystelse (gennem kroppen) (og fare op i et sæt); upers.: give et sæt (i en). Hun skvat op og vendte sig om. Det var hendes Mand, der raabte. Egeberg.Helligbrøde.(1900).101. Saa skvat han i Vejret med et Sæt, fægtede om sig med Armene. AKohl.MP.I.116. (koen) skvattede til med et Spring og løb.AlbDam.B. 56. upers.: Han trampede i Vognbunden, saa det skvat i Hoppen; den satte i Trav, indtil Forskrækkelsen var overstaaet. Christmas. UT.39. Det skvat i hende, da hun saa (hunden) gaa over mod Salsdøren. Søiberg.L.9.

III. skvatte, v. [ˈsgvadə] -ede. vbs. jf. Skvatteri (2). (lydord, vel besl. m. skvadre og de derunder nævnte ord (muligvis dog egl. sa. ord som II. skvatte); sml. ogs. ty. schwatzen, snakke, sludre (se svadse); jf. II. Skvat; dial.) lade munden løbe, knebberen gaa; snakke; sladre; sludre; vrøvle. Hun har altid noget at sqvatte om. JHSmidth.Ords. 148. MDL. UfF.