slagte, v. [ˈslagdə] -ede. vbs. -ning (s. d.), jf. II. Slagt, Slagtende, Slagteri. (glda. slakte (KbhDipl.I.204. jf. Skraaer.II. 143); fra mnt. slachten, jf. hty. schlachten; til I-II. Slagt; et nord. ord foreligger i oldn. slátra (afl. af slátr, se u. II. Slagt); jf. slaa ned u. III. slaa 53.3) 1) m. h. t. kreatur: dræbe; navnlig: dræbe, evt. flaa og partere, et dyr, der skal spises; egl. m. h. t. større tamdyr (okse, faar, svin), nu ogs. m. h. t. fjerkræ (gæs, høns, duer) og (især kog.) fisk, der tilberedes til husholdningsbrug. (de) slagtede en Gedebuk. 1Mos. 37.31. man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar. Es.22.13. (natmandsfolkene) flaae Kreaturer, slagte Katte og Hunde, feie Skorstene. Stændertidende f.Nørrejyll.1836.2R.991. lære at slagte. VSO. *Det maatte være Hungersnød, | om Tulte (dvs.: en høne) skulde slagtes! Rich.I.34. Ogsaa Hunden og Katten slagtes paa sine Steder jævnlig . . til Menneskeføde. Slagterbogen.(1931).1. jf.: *mens hans Unger med lystent Blik | den lækkre Gaas betragter, | Hr. Mikkel med højstegen Tand | den slagter. Rich.I.52. i eventyr, m. h. t. mennesker, der fedes for at ædes: Holb.UHH.I.4. Ellekilde.Vore da.Folkeæventyr.I.(1928).56.   i faste forb., talem. olgn.; (dial.) i navne paa lege: slagte gæs. Krist.BRL.487. slagte stud. SprKult.II.43f. spis, min gris, i morgen skal du slagtes! spøg. opfordring (til børn) om at spise. Krist.Ordspr.612. jf. smst.123. slagte fedekalven (den fede kalv), se Fedekalv (og IV. fed 1.1). man skal ikke slagte hønen, der lægger guldæg, se Guldæg. mistanke lugter stegen, førend kalven er slagtet, se Mistanke 1. m. overgang til bet. 4: slagte grisen (dvs.: knuse sparegrisen), se Gris 3.1.   perf. part. brugt som adj. mit slagtede fæ (1871: Slagtekvæg), som jeg haver slagtet til dem. 1Sam. 25.11 (Chr.VI). Større Ørreder, Laks, Gedder m. m. eksporteres som Regel i død Tilstand paa Is, undertiden slagtet. LandbO.II.82. Handelen med slagtet Kød. HHjorth-Nielsen. Kbh.'sSlagterlaug.(1926).171. Ved slagtet Vægt forstaas Vægten af Kroppen, efter at denne er fuldt slagtemæssigt behandlet, uden Hoved, Yver og Indvolde. Bek.Nr.10¹⁸/₉1935. §5,5. i sammenligninger, i forb. som et slagtet faar, (nu sj.) som betegnelse for livløshed, sanseløshed, modstandsløshed (som hos dyr, der er dræbt ell. skal dræbes). Holb. Paars.38 (se Faar 1). berømmelige Mænd . . bleve forfuldte af (de romerske kejsere og maatte) lade sig myrde som slagtede Faar. sa. Ep.III.344. (Farao) var falden i en dyb Søvn og snorkede som en slagtet Oxe. Weil.MohammedanernesBibelskeLegender.(overs.1855). 94.   slagte ind, (jf. u. bet. 3; især dial.) foretage slagtning til nedsaltning, til husholdningsbrug; indslagte. Amberg. VSO. Feilb. UfF.   m. tanke paa fremgangsmaaden ell. produkterne ved slagtning. der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. 5Mos.16.4. især (jf. afslagte 2 og rundslagtet; slagt.) m. h. t. huden paa kreatur: naar (dyret) hængte i Bagbenene . . slagtede man med Kniv det sidste Stykke af Huden løs fra Oversiden. AarbHolbæk.1934.63. smst. 62. (dial.) refl., om slagtedyr: ogsaa paastaae Slagterne, at en fyensk Ko slagter sig godt (dvs.: viser sig god ved slagtning). HofmanBang. OdenseAmt.(1843).288. 2) (især bibl.) m. h. t. offerdyr: dræbe som offer; ogs. m. h. t. mennesker: ofre. Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn. 1Mos.22.10. de offrede (paa alteret) Brændoffere for Herren, og de slagtede (1931: ofrede) Takoffere. Jos.8.31. Vi vil strax slagte Øxen og Faar, og anrette ham et Offer. Holb.Ul.III.3. *Jeg lover dig (dvs.: Odin) et stort, et herligt Offer: Ni og halvfemsindstyve sorte Qvæg | Og mine Fiender skal jeg slagte dig. Oehl.III.28. smst.XXXI.209. KMunk.EI.23. slagte paaskelammet (paaske, paaskeoffer), se Paaskelam 1 (og Paaske 2, Paaskeoffer 1). 3) (især bibl. og ) dræbe hensynsløst; slaa ned for fode; navnlig m. h. t. værgeløse: myrde; massakrere. unge og gamle (blev) ihielslagne (og) jomfruer og smaa børn slagtede (1871: myrdede). 2Makk.5.13 (Chr. VI). (det) blev givet (ham) at tage Fred fra Jorden, og at de skulde slagte (1907: myrde) hverandre. Aab.6.4. man slagtede Folk for Troens Skyld. Grundtv.Udv.V.48. *“Vil Du, vi skal vælge | et Stykke af Homér?” – “Nej! disse Helte, | som slagte og som slagtes, kjede mig.” Kaalund.F.53. (soldaterne kunde ikke) føle had mod dem de er kommanderede ud for at slagte. Jesp. Levned.172.   (sj.) i ed. De kommer, Herren slagte mig, ikke ud af Døren. PFaber.SK.16.   uden obj., i forb. m. adv. (og m. flg. paa). Tyrken slagtede løs paa Armeniens Mænd. Madelung.Opbrud.(1909).12. (jf. u. bet. 1) i forb. slagte ind: *den Fraadser (dvs.: trolden) green . . | Tænkde ret at kræse | For sig op i Kongens Slot, | Slagte ind og leve flaadt, | Levne Liv i Ingen. Grundtv.Bjow.69. det var Døden for en af Parterne eller for begge, sunde livsstruttende Karle som slagtede ind paa hinanden. JVJens.CT.280. sa.Pi.117.   m. h. t. dyr; især (fagl.) m. h. t. bier, spec. om (tidligere tiders) udryddelse af bierne for at faa fat i honningen: Cit.1757.(DF. VII.57). sommesteder lades (bierne) sværme, og ellers i enhver Henesende raade sig selv til de blive tre Aar gamle, da de slagtes. PNSkovgaard.B.73. PhRDam.FI.61. jf.: Honningen høstes af de “slagtede” Kubestader. Biavl.5. 9 (bikuber) blev “slagtet”. Jy Saml.5R.III.26. jf. Drone-slag, -slagtning: I Slutningen af Juli . . sker Droneslagtningen. Arbejderne falder (over hannerne og) stikker dem ihjæl. (Naar) en Bistok ikke slagter sine Droner til den nævnte Tid, er den uden Dronning. Brehm.DL.III.351. 4) (jf. II. fælde 2.3, nedlægge 4.3; især dagl., oftest nedsæt.) overf. anv. af bet. (1 og) 3. Doktoren slagtede en Flaske Champagne til hans Ære. EChristians.Joppe.(1889).32. slagte et Lovforslag. D&H. jeg lader mig ikke slagte (dvs.: afskedige, smide ud) godvillig. ErlKrist.DH.135.   (fagl.) m. h. t. bog, spec. samlingsbind: dele ved at udskære mindre stykker, henholdsvis: en ell. flere af de sammenbundne bøger. slagtede Bøger . . som mangler det halve af Ryggen og den ene Side. BibliotH.²492. (værket) er af den Slags Bøger, der af Folk med udpræget Sans for Forretning stykkes ud i 193 Kobberstik i Rammer. Værkets nuværende Ejer kalder det for, at Bøgerne slagtes. BerlTid.²/₂1940. Aft.7.sp.2.   især m. h. t. foretagende, institution: ophæve; nedlægge, navnlig for at dele kapitalen; udnytte skaanselsløst; m. h. t. landejendom: ødelægge ved rovdrift ell. udstykning, afklædning. de latinske Skolers Forbedring, som er, at slagte 7, for at skaffe den ottende noget vel til beste. Gram.Breve. 156. Spøttrup er solgt til et Interessentskab, som allerede har slagtet Godset. Wors.OB.60. Saa foretrak jeg Tiden for otte Aar siden, da jeg var med i den store Byggeperiode. Den Gang kunde man slagte et Foretagende og blive en rig Mand paa det uden Risiko i mindre end en Maaned. ORung.SS.116. et vindkuet Krat klynkede bedrøveligt om Fortidens slagtede Skove. HMatthiess.VV.40.

Slagtende, et. (nu næppe br.) vbs. til slagte (1). jf.: Oxe-Slagtende. Pflug. DP.1103.