I. Solo, en. [ˈso·lo] (dial., især i bet. 2: Sole. AarbKbhAmt.1930.67.79. AarbLollF. 1933.176. Sol. ZakNiels.Fort.107. AarbSorø. 1925.26). best. f. -en [ˈso·(ˌ)lo·(')ən] flt. -er [ˈso·(ˌ)lo·(')ər] ell. (især i bet. 1.1) m. ital. form: soli [ˈso·li] (Meyer.³ MusikL.II.347) ell. (sj.) m. sp. form solos (Adr.²/₄1770.1. sp.1). (eng. ty. d. s.; fra ital. solo (ell. i bet. 1.3 sp. solo), substantivering af ital. solo, alene (af lat. solus); jf. II. solo samt Solaveksel, Solist) 1) det, at man udfører noget (spiller, danser, synger osv.) alene; eneoptræden.    1.1) ♫ sang ell. spil af en enkelt stemme, et enkelt instrument (event. af flere selvstændige stemmer ell. instrumenter), medens de øvrige optrædende væsentlig akkompagnerer; ogs.: (del af) musikværk, som udføres af solister. Solo. *Hold Taare op at trille. Ew.(1914).I. 101. Huuslæreren vilde skjænke dem en Solo paa Fløite. HCAnd.(1919).III.30. MusikL. II.347.    1.2) (dans.) en dansers eneoptræden; enedans; ogs.: del af ballet olgn., som udføres af en enkelt. Biehl.DQ.III.180. BiogrL.² III.529.    1.3) ♠ om spil, hvor en deltager spiller alene uden at have makker (jf. Solonolo). JBaden.DaL. i scherwenzel: GlSpil.34.   nu navnlig om melding og spil i l'hombre, hvori spilleren ikke maa “købe”, og som regnes som honnørspil. (navnlig i udtr. som melde solo og, m. overgang til II. solo, spille solo). Spillebog.(1786).10. min Himmerigs Part! nu vinder han den Solo! Blich.(1920).XX.29. om De kan, handler De bedre i at spille Solo, thi grand tourné er et farligt Spil. Scharling.N. 321. Solo paa Koppen (jf. Solokop). Pont. FL.31. m. angivelse af spillets farve: solo i hjerter osv. ell. (alm.) solo hjerter, klør, ruder, spa(de)r (sml. Hjerter, II. Klør) ell. (sjældnere) hjerter, klør, ruder solo. solo kulør (alm. udtalt: [solokuˈlø^?r]), (jf. Kulørspil) solospil i spar (som regnes for det højeste honnørspil). Tode.ST.II.31. Blich.(1920).XX.28. Rønberg.GK.207. Solokuløren vundet. KMunk.LGD.83. jf. (sj.): De har nok lagt Mærke til . . at jeg var ikke rigtig Solo Kulør (dvs.: ikke i godt humør, ikke i mit es) i Gaar Aftes. KLars.GV.129. 2) ♠ om et, nu kun enkelte steder paa landet spillet, kortspil, i hvilket een af spillerne ingen makker har, ell. om kortspil, som har en vis lighed med l'hombre. Meyer.¹ Solo er et Firemands Spil med Trumf, og som spilles med 32 Kaart fra Esset til Syven, begge inclusive, i hver Farve. Spillebog.(1900).77. Feilb. de spillede gerne “Sole 16 Streger” og “Napoleon”. AarbHolbæk.1932.130.

  II. solo, adv. (ell. ubøjeligt adj.). [ˈso·lo] (fra ital. ell. sp. solo; se I. Solo) alene; dels (♫, dans.) i anv. svarende til I. Solo 1.1-2: Qvinderne elske allermeest Dands, og dandse altid Solo (alene). Reiser.IV.54. synge solo. S&B.   dels (nu især spøg.; ofte i forb. ganske solo) i al alm., som udtr. for, at man er alene, holder sig for sig selv. Kierk.VII.548. Klokken en Kvart paa ét spiste han Frokost hjemme (solo). Wied.Fæd.207. *du (holdt) en herlig Tale | staaende ganske solo | midt i en indbildt Forsamling. JVJens.Di.37. som præd.: være solo. Glahder.Retskr.²(1925). jf.: hvad skulde jeg lade mig forsikre for, jeg er solo (dvs.: ugift). AHenningsen.SA.137. I det 25. Minut forsøgte (fodboldspilleren) at gaa solo og skyde. Pol.26/4 1941.6.sp.2.   

Solo-, i ssgr. til I. Solo ell. II. solo; foruden de ndf. medtagne kan nævnes: 1) til I. Solo.    1.1) (♫, dans.) svarende til I. Solo 1.1-2; fx. Solo-dans (Saaby.⁷), -danser (Amberg. StephJørg.L. 100. KraksBlaaBog.1940.1247), -danserinde (PalM.I.23. KraksBlaaBog.1940.1247), -instrument (Musikkat.66), -kvartet (MusikL.II.347), -musik (StSprO.Nr.183.9), -nummer (HBrix.AP.V.286), -parti (Hrz. VII.24. Pol.¹¹/₉1940.8.sp.2), -præstation (HBrix.AP.I.286), -sang, -sanger(inde), -stemme (ConvLex.XVI.226. MusikL.II. 347), -stykke (smst.), -violin(ist).    1.2) ♠ til I. Solo 1.3: Solo-kort, -melding. 2) (især fagl.) svarende til II. solo: Soloflyvning (FlyvningHær.240), -løb (mods. Parløb; ved skøjteløb: BerlKonv.XIX.457), -maskine (motorcykel uden sidevogn. Bl&T.), -tur (FlyvningHær.77).