Spademaal Spade-maal, et. (ænyd. d. s. i bet. 1; fagl.) 1) (jf. -mon, -slag 2, -sæt) det stykke, som en spades blad naar ned i jorden, naar bladet trykkes helt ned; ogs. om spadestik (1); undertiden om bredden ell. tykkelsen af den jordskive, der graves af ved hvert spadestik (jf. MøllH.II.407). en rund Kule, 2 Alen viid og 2 Spademaal dyb. Landhuushold.IV.135. *Der lagde i Tue . . | Man Fædrenes Ben: | Et Spademaal nede. Grundtv.PS.V.198. I tre Dage grove de en Høi . . og græd ved hvert Spademaal, de toge. PMøll.(1855).II.52. Jorden udgraves . . i et Spademaals Dybde. VortHj. III,4.99. ForstO. 2) (jf. -slag 3, -stik 2, -sæt) konkr.: saa tykt et lag jord i dybden, som man med en spade kan grave af i et spademaal (1); ogs.: spadefuld. den saakaldte hollandske Gravning, hvor det øverste Spademaal flyttes bænkevis, saa der bliver Plads til at løsne eller grave Jorden i endnu et Spademaals Dybde. Pol.31/31926.13.sp.3. især i forb. m. Jord olgn.: Fleischer.AK.13. Præsten kastede de tre Spademaal Jord paa Kisten. Aarb Mors.1927.104. Vis mere +