in specie, adv. (fra lat., af præp. in og abl. af species, (særlig) slags; ældre spr.)
specielt (mods. generel(t)); i særlig grad; i særdeleshed. siden vi have lovet at meddeele de sindriigste (af festlighederne i anledning af den oldenborgske stammes regeringsjubilæum) i en besynderlig Samling .. saa vil vi her intet in specie melde derom. BerlTid.31/10 1749.4. Selskabet for Sandheden ønsker at faae din Tale som du har holdt ved Indtrædelsen i Odense Skole. Det vil in specie fornøye mig, om du samtykker deri. PAHeib.B.21(år 1798). det vil Danmark engang i Tiden takke det aftraadte Ministerium og in specie Grev Knuth for. Fædrel.24/11 1848.1.sp.2.  (rigs)daler in specie, se Specie 4.1.

Specie- ell. Species-, i ssgr. (nu næppe br. Speci-, se u. Speciepenge). især (mønt., foræld.) af Specie(s) 4.1-2.

Specie (spec. i bet. 4.2, 5), en ell. Species (i bet. 1; sj. i bet. 4.2: Leth. (1800). JBaden.FrO. HCAnd.BC.I.175. jf. VSO.), en (i bet. 1: MO. Neergaard.Er.I.17. jf. Saaby.⁷; sj. i bet. 4.2, s. d.) ell. et (JBaden. FrO. Meyer.^1-4; spec. i bet. 1: Nørreg. Privatr.VI.237. Bøgh.DA.II.118. jf. Saaby.⁷). [ˈsbe·(')siə ell. alm. ˈsbe·(')ʃə; ˈsbe^?siəs, ˈsbe^?- ʃəs ell. (i bet. 4.(1-)2) ˈsbe·siəs, ˈsbe·ʃəs] flt. specier (alm. i bet. 4.2 og 5; (tidligere) ogs. i bet. 1 (ell. 2): LTid.1728.294; i bet. 3: Olufs.GD.28. MCBruun.JSR.287. Anordn. ²⁹/₇1814.§69. Feilb.) ell. species (i bet. 1-3; (tidligere) i bet. 4.2: Nørreg.Privatr.IV.304. Heib.KS.13. Gylb.VI.227). (ænyd. specier (flt.; i bet. 2; ogs. (m. lat. form; jf. bet. 4.1) rixdaler in specie), sv. species og (i bet. 4.2) specie(riksdaler), ty. spezies (species); fra lat. species, art, slags, bet. 4.1-2 af mlat. species, mønt(sort), jf. holl. eng. specie, (klingende) mønt (mods. seddelpenge), og forb. (m. lat. form) in specie u. bet. 4.1; sml. Speceri, speciel, specificere, specifik) 1) (nu sj.) i al alm.: art, slags (inden for en vis større gruppe, fx. (naturv.) en slægt (I.5.2)); tidligere ogs. om en enkelt bestemt ting (inden for en gruppe). (af den sætning) at alt hvad Gud skabede, var saare got . . følger dog ikke, at alle Species ere lige gode. Holb.Skiemt.E6^r. skal nu Execution skee . . i et species, i en vis bestemt Ting, saa udtages denne. Nørreg.Privatr.VI. 237. Hvor mange ere ei Insekternes Arter. De hidindtil opdagede beløbe sig til tolv tusinde Species. Suhm.II.84. Pigebørn . . en Species af Menneskeslægten, som jeg nu for første Gang gjorde Bekendtskab med. Neergaard.Er.I.17. 2) (jf. ogs. bet. 5; nu især fagl. (apot.) ell. foræld.) m. særlig anv. om stof, vare olgn. af en vis art; varesort; (plante)stof til særlig brug; spec. om (plante)stof anvendt som (del af) lægemiddel ell. som krydderi (jf. Speceri 1). det døde Legeme (er) i en Svede-Dug indviklet, og med Mastix og andre Specier, som Fordervelse forhindrer, balsameret. Pflug.DP.620. de 4re Species, Franske, Spanske, Portugiske og Rhinske Viine. Pl.¹/₆1726. Species og Urtetheer bestaae af fiinskaarne Rødder, Urter, Blomster, Frøearter o. s. v. Tychsen.A.II.610. Tillavningen af en Salve ved at stege en Gaas, fyldt med adskillige Species. Molb.(Harp.M. 39). Species, farmaceutisk Betegnelse for Urteblandinger, “Teer”. VareL.⁴793. jf. folkelige benævnelser paa lægemidler (urteblandinger) som Specie-bitter, -draaber, -frø (til dels opfattet som hørende til bet. 4.2; jf. KNyrop.SVS.33). FolkLægem.I.61.III. 101. Feilb.   (foræld.:) I 1726 fik (Kbh.) Eneret paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og Tobak. HistMKbh. I.29. EHolm.DH.1720-1814.I.442. 3) (mat. ell. regn., især foræld.) om regningsart, især i forb. de fire species (specier), de fire regningsarter: addition, subtraktion, multiplikation, division. Holb.MTkr. 576. De fire Specier. Udi benævnte Tall. Cramer. Arithmetica tyronica.(1735).13. (der maa) udregnes baade efter de fire Specier og Reguladetri i hele og brudne Tal. Olufs. GD.28. De fire Regningsarter eller Species. Krumm.Mathematiken.(1810).11. Sal.²XXI. 1077. Feilb. 4) om mønt.    4.1) (ænyd. rixdaler in specie; især mønt., foræld.) som bestemmende tilføjelse til mønt- ell. værdiangivelse, om en mønt, der foreligger som præget (fuldgyldigt) møntstykke, i klingende mønt (udmøntet efter specie(mønt)foden; mods. (rigsdaler) som regningsenhed), ell. (mods. II. kurant 2.2) som udtryk for, at værdien angives efter selve denne udmøntede fuldgyldige møntsort (jf. bet. 4.2); i forb. som (m. lat. form:) (rigs)-daler in specie (Adr.¹⁵/₁1762.sp.6. Wilcke. Chr.IV's Møntpolitik.(1919).51. NordiskKultur.XXIX.(1936).197) ell. (med dansk form:) (rigs)daler specie (JJuel.247. Klevenf. RJ.4. Wilcke.S.20) ell. species (VSO. MO. Wilcke.S.46); ogs. (med tilsvarende værdiberegning): skilling species olgn. naar 1 R. Sp. regnes til 96 ß Sp. Cit.1795. (Wilcke.S.90). smst.20.    4.2) (foræld.) om mønt ell. pengeværdi efter den u. bet. 4.1 nævnte angivelse: speciemønt, -stykke (mods. seddelpenge, skillemønt, kurantmønt; jf. JBaden.FrO.); spec.: speciedaler. (forkortet Sp.). Spesie . . kaldes Rîgsmynt. Moth. Conv.S294. disse Speciers Udmøntning. Cit. 1791.(Wilcke.S.79). Kongen har bifaldet, at der ved de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species. Bek.¹¹/₁ 1819. det klang ideligt paa (spille-) Bordene med Specier og andre Sølvpenge. Ing.L.I.68. Øinene udspiledes og bleve saa store som to fuldvægtige Specier. Bagger.BrL.121. 5 Frank er omtrent en Species. HCAnd.BC.I.175. Benævnelsen Species . . skal bortfalde, og denne Mynt for Fremtiden benævnes Dobbeltrigsdaler og udmyntes som 2 Rigsdaler. Bek.¹⁰/₂ 1854.§1. en Species; i daglig Tale altid en Specie. VSO. Schand.FrProv.96. Wilcke.S.55. 58 ofl. Min Daabsskilling bestod i en “Specie” = 4 Kroner. AarbKbhAmt.1930.54. Feilb. jf.: *For femten doppelt Specier omtrent | (I vore Penge fiorten hundred Daler) | Forraadte Judas Christus (jf. Matth.26.15). Bagges.V.183.   (jf. Husmands-, Kobber-, Ladegaardsspecie; spøg., dial.) især i ssgr., om mønt af ringe værdi, større kobbermønt, femøre olgn. FrGrundtv.LK.280. En toskilling kaldes i omegnen af Århus en Hasle specie. Krist.Ordspr.511. Feilb. 5) (til bet. 2; nu alm. følt som hørende til bet. 4.2, idet kagen i form kan minde om mønten en specie(daler); bag.) navn paa en slags (oftest: runde, flade) smaakager; egl. i forb. fire (ell. tre) specier, om kager, i hvis dej der er fire (ell. tre) lige store dele smør, mel, sukker (og mandler); speciekage. Mangor.Kogeb.189. SofieHorten.Kagebog.(1910).35. jf. Fire-, Tre-Specier. NutidsMad.²(1936).325.