Spids-bue, en. (jf. Flad-, Rundbue; bygn.) bue, der er dannet af to cirkelbuer, som mødes i en spids vinkel; især om de for den gotiske bygningsstil ejendommelige buer. Den lange Corridor (havde) aabne gothiske Spidsbuer over et svært muret Brystværn. Ing.KE.II.129. Wied.BS.55 (se u. Rundbue). Stilart.144. et bredt Blad (paa en hakke), hvis Kanter danner en nedadvendende Spidsbue. Sal.²X.669.   hertil bl. a. spidsbue - dannet (Nord Conv Lex.²V.453), -hvælving (OpfB.¹I.267), -stik (Murværk ogJernbeton.[1938].213.215), -stil (dvs.: gotisk stil. MO. Wors.OB.175. Sal.²XXII.10), -tag (dvs.: tag, der danner en spids bue. OpfB.¹VIII. 53), -vindue (NPWiwel.NS.151).