Spredning, en. (især  ell. fagl.) 1) som vbs.: det at sprede ell. spredes. Moth.B340.    1.1) til sprede 1.   til sprede 1.1. Solen (begyndte) at skinne under Spredningen (dvs.: af høet). Olufs.NyOec.I.217. Afkommet udsaas og spredes ud over det størst mulige Areal . . nogle Arter ere meget bedre udrustede til Spredning end andre. Warm.Bot.614. Spredning af Grus i glat Føre. (bogtitel.1932).   til sprede 1.2; spec. (bogtr.) m. h. t. ord ell. skrifttegn i sats. Selmar.¹302.406.   til sprede 1.4; spec. (fys.) m. h. t. lys(straaler). MKnudsen. Fysik.(1923).717.   til sprede 1.5. Nyheden havde hun med sig til Spredning. Bang.L. 315.    1.2) til sprede 2(4). Handlingen bevæger sig ustandset og uden Spredning fremad. Brandes.VIII.521. (Katkóf) forlangte Selvregering, Spredning af Styrelsen, repræsentativ Forfatning osv. smst.X.386. der maa gennemtvinges en Spredning af Trafiken. Pol. ¹⁰/₁1941.7.sp.1. 2) uden tydelig forestilling om handling: det at være (ligge, optræde) spredt ell. den maade, hvorpaa, den grad, hvori noget er spredt; spredthed; udbredelse; især i en række specielle fagl. anv., hvoraf kun de vigtigste anføres ndf. der er Spredning i Isen. Scheller.MarO. Udflyttergaarde laa enkeltvis i jævn Spredning og holdt sig for sig selv. AlbDam.TS.12. Saadanne . . Taabehistorier kan godt være gamle og have betydelig Spredning. ArthChrist.(Molboer.17).    om vinkelafstanden ml. dele af takkelagen. Hanefod . . en Tovstrop, hvis Tampe . . staa fast med en vis Spredning. Sal.VIII.454.   ⚔  m. h. t. fordelingen af træffere paa en skydeskive. Kuglernes Spredning . . er et Maal for den Nøjagtighed, hvormed Geværet træffer. EPrytz.Haandskydevaaben.(1882).76.   (mat.) m. h. t. den maade, hvorpaa det statistiske materiale fordeler sig over de opstillede rubrikker. Spredningen omkring Gennemsnittet af en Samling Iagttagelser. Bjerke&Colding-Jørgensen.Statistik.(1941).58.

Sprednings-, i (fagl.) ssgr. især af Spredning 2.