Stemme-, i ssgr. (nu ikke i rigsspr. Stem-, se u. Stemme-fløjte, -gaffel, -hammer). især af I. Stemme ell. III. stemme, navnlig af I. Stemme 1(1-2); saaledes foruden de ndf. anførte forsk. mere tilfældige ell. let forstaaelige ssgr. som Stemme-art, forbrug, -fylde, -højde, -klang, -kraft, -lammelse, -omfang, -pleje, -styrke, -udfoldelse, -væld, -vælde; til I. Stemme 4.4 (især polit.): Stemme-antal, -forskel, -forskydning, -fremgang (dvs.: m. h. t. stemmeantal), -optælling, -overføring, -overskud, -sammenlægning, -spild, -splittelse, -tal, -tilvækst ofl.; til III. stemme 1.3 (især polit.): Stemmelokale, -maade, -omgang, -sted   om ssgr. som Stemme-jærn, -værk ofl. se Stæmme-.

I. Stemme, en ell. (nu næppe br.) et (Helt.Poet.140. spec. i bet. 4.3: Kyhn.PE.20. et stemme (bifald) en stemme (røst). Høysg. AG.36). († Stimme. i bet. 4.3: LTid.1725. 73). flt. -r. (ænyd. (en, et) stemme, glda. stæm(m)æ (Mariagerleg.470. Michael.51), sv. stämma, no. stemme; fra mnt. stemme (stemne, stimme), hty. stimme (oht. stimna, stemna), jf. holl. stem, oeng. stemn, stefn (eng. (dial.) steven, stemme, støj, larm), got stibna; muligvis (jf. bestemme) besl. m. Stævne, sammenkomst, forhandlingsmøde, ell. m. gr. stóma, mund; jf. III. stemme   laaneordet Stemme er nu (spec. i bet. 1) det alm. sprogs gængse og omfattende (ogs. saglige, neutrale) udtryk, hvorimod det hjemlige ord Røst har en mere litterær (højtidelig) karakter; om forsk. (til dels vilkaarlige) forsøg paa særlig bet.-afgrænsning til adskillelse af de to ord se PEMüll.³259. VSO. (jf. MO.II.628); visse for Stemme særlige (fra tysk overførte) bet. foreligger i bet. 1.4 og 4.4) 1) et menneskes (evne til) frembringelse af (artikulerede) lyd (tale, sang osv.) v. hj. af taleorganerne, ell. om en saadan hos det enkelte menneske fremtrædende individuel lydfrembringelsesmaade, med særlig klang (toneleje), særlig (variation m. h. t.) styrke, tonehøjde olgn., ofte (jf. Organ 2.3) opfattet som et personen tilhørende middel ell. redskab, hvormed han virker i tale, sang osv.; ogs. om det enkelte lydlige udbrud i tale, raab, sang osv. (med forestilling om dets klang, styrke, den dermed udtrykte forestilling ell. følelse); røst (I.1).    1.1) i al alm., m. h. t. tale, raab olgn. (i alm. m. tilsvarende udtryk u. I. Røst 1). *I Himmeriges Lyst | . . Støvets (dvs.: menneskets) Stemme | Faar Klang som Engles Røst. SalmHj.17.4. Holb.Bars.I.4 (se u. I. Røst 1). Den menneskelige Stemme har frem for andre Toner en besynderlig Yndighed. JSneed.I.141. Thaar.ES.342 (se u. I. Plet 3.1). *Som et Barn sin Moders Stemme kiænder, | Kiændte den (dvs.: en fugl) sin Herskerindes Røst. Rahb.PoetF.II.70. hans Stemme var saa klar og stærk, at han hørtes . . over hele Tinget. Molb.DH.II.169. *Ingen Stemme | Og ingen Lyd i al Naturen . . | Har en saa . . liflig Klang, som Lyden af din Stemme. Hrz.KRD.74. Kan denne (dvs.: den svigtende elskers) Stemme bedrage? Hvad er da Stemmen, er det et Slag af Tungen, en Larm man kan fremkalde, som man selv det vil? Kierk.I.164. Jesp.MFon.² 59.   om en talende person. *En Stemme taler – | Den Røst jeg kjender. PalM.Venus. 117. Stemmerne hviskede sagte. LeckFischer. HM.29. jf. MøllKrist.DF.110f.   om en persons tale (meddelelse) ell. sprog. Saa mange slags stemmer (1819: Sprog), som hendes, ere der i verden, og der er ingen af dem, som jo haver sin lyd. 1Cor.14.10 (Chr.VI). Alle . . lyttede . . til denne Mands Stemme. Mynst.Mall.6. *Hvad vi har lovet med Hjerte og Stemme, | Ærlige Brødre! det aldrig vi glemme. Winth.D.(1828).5. *uvilkaarligt lystred' vor Fod | Den moderligt myndige Stemme. sa.ND.79. jf.: *Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme, | Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer. HCAnd. SS.¹XVI.170. Tænker vi paa Klangen, kalder vi det enkelte Menneskes Sprog en Stemme. VilhAnd.S.12.   (jf. Aande-, Engle-, Sirenestemme) om et overnaturligt væsens tale (røst) ell. en saadan, som man ikke kan lokalisere ell. identificere. *Den Højes Billed gik du fra hans Haand; | Din Røst er selv en Gjenlyd fra hans Stemme. Blich.(1920). V.181. Mægtige Spøgelser sees eller høres i Storm . . Stemmerne høres i Ørken, mellem Fjelde. EJessen.RI.9. Fra Tid til anden saa hun ogsaa Syner og hørte Stemmer. Isak Din.FF.378.   efter præp. ryste paa ell. i stemmen, se IV. ryste 6.2. jf. bet. 1.2: du er jo godt ved Stemme endnu, saa helt kvalt er du da ikke. ErlKrist.NS.111. – især dels m. præp. med, i alm. m. attrib. adj.: Holb. Forv.11sc. (hun) sagde med en rusten og grov Stemme: Gaae af Veien. Biehl.DQ.III. 82. Jeg gjorde med fuld Stemme de helligste Løvter. Blich.(1920).XIII.140. Vil De være saa god at sige mig, hvor jeg er? – sagde (han) med sin hastige, kraftløse Stemme. Pont.SM.117. med brudt stemme, se III. bryde 6.2 slutn. med halv stemme, se halv 3.2. (som) med een stemme, med overgang til bet. 4.3, som udtryk for enighed, enstemmighed. en Lære, som alle disse Forfattere med een Stemme forkynder. Rubow.(UnivProgr. 1938.I.12). Nej, – svarede Tom og Ida med én Stemme. AaDons.MV.134. – dels m. præp. i, i udtryk som (være) rusten (3), tyk (s. d.) i stemmen,  med bitterhed i stemmen olgn. Tea (gjorde) sig ogsaa fin i Stemmen som en Spidslærke. Kirk.F.22. nu raaber jeg med ufordulgt Henrykkelse i Stemmen. JohsWulff.T.33.   i særlige forb. m. verber. have stemme, spec.: kunne tale. *De Stumme har ei Stemme, | Saa Dødens Land er tyst. Grundtv.Dansk.IV.436. Winth. XI.96. faa stemme, faa taleevne. *Du, som han favned før Læben fik Stemme. Ing.RSE. VII.173. Hvis jeg faar min Stemme igen. Jeg kan ikke raabe mere. AndNx.PE.III. 359. dæmpe (Boye.PS.I.227. Elkjær.MH. 104), sænke ell. hæve (I.3.5), løfte (II.3.4), opløfte (2.3) stemmen ell. sin stemme olgn., se sænke osv. faa sin stemme lagt (se II. lægge 10.3) ell. lagt om (jf. Stemmelægning); stemmen brister (se briste 2.2), knækker (se knække 3.1 og Register 2.2) ell. knækker over, slaar over (se III. slaa 56.5), svigter (se svigte), er i overgang (se Overgang 5.2).    1.2) (jf. bet. 2.1) spec. om sangstemme (1), evne til at synge. Hand tog Troen over fra tolv Degne . . saadan Stemme havde hand. Holb.Jep. I.3. hun synger virkelig godt og har en herlig Stemme. PAHeib.Sk.III.355. jeg kunde fortjene mit Brød med min Stemme (dvs.: ved at synge). Heib.Poet.V.324. en Dame, som uddannede hendes Stemme og dramatiske Talent. HCAnd.Imp.I.197. if. folkelig tro: Naar eet barn græder i kirken, saa faaer det een god stemme. JacBircherod.FF.53. jf. JSMøll.MB.389.   i særlige forb. m. verber. have stemme (HCAnd.KS.I.99. Bers.G.207), ikke have (Goldschm.L.I.47. LeckFischer.KM.80) ell. eje (KBokkenh.U. 73) stemme (ogs. m. tilføjelsen: i livet. smst.), miste stemmen ell. sin stemme (Winth.ED.94. IsakDin.FF.214). være ved stemme, (jf. bet. 1.1) være i stand til at synge (godt, kunstnerisk), især som udtryk for øjeblikkelig tilstand. “du synger den Arie, du veed nok . .” – “Nei min Pige . . Jeg er slet ikke ved Stemme.” Hrz.II.259. Hostr.T.148. Kristian er ved Stemme iaften som en Engel og har lovet at synge en ganske ny Romance. Drachm.EO.211. Carl Nielsen . . gav sin Melodi til Vilhelm Herold, der endnu var ved Stemme. Aakj.EE.162. ligge for ens stemme, se I. ligge 10.3.    1.3) spec. om ledsagende klang ell. tone. en Latter, der ikke havde nogen Berøring med hendes Tales Stemme. Bang.GH.73.   især (fon.) om den (ved de stemte lyd forekommende) tone, der skyldes svingninger i strubehovedet (stemmebaandene); stemmetone; ogs. om denne artikulationsform, stemmebaandenes svingninger. Lad een . . nævne i og u uden Fløjtelyd og Stemme! det er, lad ham hviske dem ud. Høysg.Anh.8. De lyd, ved hvis frembringelse stemmen (stemmebaandssvingninger . .) er medvirkende, kaldes stemte lyd. Jesp.MFon.54. 2) ♫ med særlig anv. i musik-spr.; jf. bet. 3.2: *Høit Violinens Stemme klang. | Man lo og dandsed, talte, sang. Drachm.D.86. (jf. nattergalens tolv stemmer u. bet. 3.1). (nu) især med flg. anv.:    2.1) en sangers stemme (1.2) efter dens særlige karakter (register, leje, omfang; jf. Bryst-, Falset-, Fistelstemme, Alt-, Bas-, Sopran-, Tenorstemme ofl.) ell. dens optræden (som solostemme ell. samtidigt med ell. (stadig) vekslende med andre). MusikL.(1801).238. i Musiken (forstaas) ved Stemmer først de menneskelige Sangstemmer, der inddeles i Mands- og Kvindestemmer. Geb.MusK.63. lige stemmer, se V. lige 1.2.     2.2) den (enstemmige) tonefølge (melodi) i et flerstemmigt musikstykke, der udføres af en enkelt sanger ell. et enkelt instrument ell. en gruppe af sangere ell. instrumenter (der synger ell. spiller samme melodi); parti; ogs. om den tilsvarende sanger ell. det tilsvarende instrument ell. gruppe heraf; især i flt. ell. med nærmere bestemmelse som første (dvs.: højeste), anden, tredje, fjerde stemme (ell. i ssgr. som Bas-, Klaver-, Violinstemme olgn.). Bassist Som siunger den underste Stemme i Vocal Musiken. Thielo.M.74. Vil De synge første eller anden Stemme? Skuesp.X.391. Musiken er for tre Stemmer. PAHeib.Sk.III.353. Kan De tage en Stemme i en Qvartet? eller være fjerde Mand i en fiirstemmig Sang? Hrz. XIV.71. Geb.MusK.63. synge en “anden” eller “tredie Stemme”. EAbrah.T.28. blandede stemmer, se I. blande 1.5. koncerterende stemmer, se koncertere 1. liggende stemme, se I. ligge 17.1.   nodeblad ell. bog, der indeholder den melodi, som skal udføres af en af stemmerne. Geb.MusK.63. (de) henter Nodestole, Stemmer og Instrumenter og placerer dem henne ved Flygelet. EChristians.Kvartet.(1919).82.   (nu næppe br.) om de forsk. toner i en akkord. Thielo. M.35. MusikL.(1801).238. om skalaens hel- og halvtoner: vi have i Musiqven 7 Hoved-Toner og 5 Semitoner, af disse 12 Stemmer bestaaer alle Concerter og Musicalier. LTid. 1754.315.    2.3) (jf. Fløjte- (2), Læbe-, Normal-, Rørstemme ofl.) register (2.1) i et orgel; orgelregister; orgelstemme. Borrebye.TF. 543. Geb.MusK.63. det største Orgel her i Landet . . har 84 Stemmer. BerlTid.²³/₅1934. M.4.sp.4. dækket (orgel)stemme, se II. dække 1.1. halv stemme, se halv 1.2.    2.4) (l. br.) d. s. s. Stemmepind. ConvLex.XVI.226. Opf B.¹III.508. 3) lyd, der minder om ell. sammenlignes med et menneskes stemme (1); røst (3).    3.1) om dyrs, især fugles, (evne til) frembringelse af (strube)lyd (brøl, skrig, sang). Hver Fugl synger med sin Stemme (i alm.: med sit næb; se Fugl 5.2). vAph. (1764). *Livets vakte Millioner | Med tusind glade Stemmer priste Gud. Bagges.SV.275. Grundtv.PS.II.269 (se u. III. røre 1.5). Huusdyrenes Stemmer lode sig høre ved Uddrivten. Blich.(1920).XX.31. *Nattergalen, | Hvis Stemme høres i den dybe Nat. Bredahl.V.186. Fiskene have ingen Stemme. VSO. Stemmen hos Fuglene. Lieberkind.DV.VII.30. *Græshoppens Stemme tindrer tynd og svimmel. PerLange.Kaos ogStjærnen.(1926).9.   (jf. bet. 2) om nattergalens (12) toner (som den if. folkelig opfattelse har faaet d. 12. maj; se Nattergal sp. 947¹⁶). NRasmSøkilde.B.64.    3.2) (især ) om lyd frembragt af ting ell. naturfænomener. *snart en Klokkes klingre Stemme | Sig . . lod fornemme. Rahb.Synt.144. *O, hører du den fjerne Tordens Stemme! Bredahl.V.232. PHans.KK.23. saa susede vi af Sted mod Lillebælt, “saa hvert Hjul havde sin Stemme” (vel egl.: saa at hvert hjul(s eger) klaprede paa sin maade), som det fordums hed. Pol.⁴/₈1939.11.sp.2. jf. bet. 4: *Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk, | Jeg hører Vinterens Stemme. Blich.(1920).XX.221. 4) (jf. Røst 4) overf. anv. af bet. 1(1).    4.1) (, l. br.) hørligt udtryk; udtryk i lyd, ord. *Selv maa du Livsbedrifterne fornemme, | Før Musen tolker dem med Kunstens Stemme. Oehl.Digtn.I.193. *Alma mægted ei at give Stemme | Den Følelse, hvorfor hun Ord ei fandt. PalM.AdamH.III.97. jf. bet. 4.2: *Venner, seer paa Danmarks Kort . . | til hver Plet har faaet Stemmer. Rich. VL.[3].    4.2)  om det forhold, at (ell. den maade, hvorpaa) noget ytrer sig, lægger sig for dagen, gør sig gældende, ligesom taler (til en), især: virker som en kalden, opfordring, formaning; røst (4.2); navnlig i forb. en indre stemme (Schack.462. ErnDalgas. LidelsensVej.(1903).79) ell. i forb. m. gen. som blodets (se u. Blod 3.1, jf. Røst 4.2), fornuftens, naturens (se I. Natur 1.1), pligtens, samvittighedens (se Samvittighed 1.1) stemme. *Vær ikke døv imod Fornuftens Stemme. Storm.FF.90. Gaaer did, hvor Pligtens Stemme kalder Eder. Bredahl. V.138. da hvidskede en Stemme mig, at jeg ikke burde forsage mit Fædreland. PNNyegaard.S.71. *Gjenlyd af min Ungdoms Stemme | Altid følger mig paa Jord. Rosing.SS.14. *Nu raaber alle Stemmer i mit Hjerte: Knæl | i daglig Bøn for Kongens . . Sjæl. KMunk.C.42.    4.3) (nu især  ell. m. overgang til bet. 4.4) mundtlig ell. skriftlig ytring (for ell. imod noget), (tilkendegivelse af ens) mening (billigelse, samtykke ell. indsigelse), især (jf. bet. 4.4) ved raadslagning, drøftelse; ogs. spec.: samtykke; bifald. Moth.S784. *S. til saa skammeligt Fordrag | Sin Stemme kunde give? Rahb.J d'A.29. Grundtvig (maatte stræbe) med Pennen at giøre sin og mange Fleres ringeagtede Stemme giældende. Grundtv.Udv.VIII.301. Chamisso . . spaaer mig Erkjendelse og Lykke! – Jeg vil haabe at der fra Tydskland vil reise sig en Stemme for mig. HCAnd.BC.I.253. (man) maatte bønfalde (Hauch) om dog ikke at støtte den paagældende med sin Stemme (Brandes. DD.100: Autoritet). Brandes.I.424. *ikke er det tjenligt, | At Hethes Stemme høres denne Gang. Gjel.KH.237. jf. bet. 4.4: jeg (dvs.: Paulus) kastede Mange af de Hellige i Fængsel . . og naar de bleve tagne af Dage, gav jeg min Stemme dertil. ApG.26.10. Tanten havde kun en raadgivende, ingen afgiørende Stemme. Rahb.Fort.I.86.   have (en) stemme, have (ret til at fremføre) en selvstændig mening; have (væsentlig) indflydelse (ved en afgørelse). man har en Stemme, som man har Ret til at give, og som der kunde reflecteres paa. Birckner.Tr. 53. Therese er for ung til at have en Stemme i en saa vigtig Sag. Gylb.(1849).IX.174. Ethiken burde dog vel ogsaa have en Stemme med i enhver Livs-Anskuelse. Kierk.VII.300. En Mand med Stemme (dvs.: stemmeberettiget) i Literaturen. VSO. Hun vedblev at være stolt og vilde have sin Stemme i alt muligt. OldemorsErindringer.(1908).97. (hun) havde ikke kunnet slippe dét, at “have en lille Stemme med”. LBirke.DT.124. have stemme i kapitlet, se Kapitel 2.1. have sæde og stemme (i raadet), se Sæde. uegl.: de Danske . . indfandt sig, og vilde . . hafve deres Stemme i Raadet med. Slange.ChrIV.1239.   (nu mindre br.) med særlig attrib. bestemmelse. een stemme, (jf. bet. 1.1) (kun) een mening; enighed; enstemmighed. jeg (vidste) at forene alle stridige Meninger saaledes, at hele Folket havde kuns een Stemme. JSneed.III.16. Der er kun én Stemme om disse Oversættelsers Fortræffelighed. Brandes.XI.286. en ell. den almen(e) (Sibb.I. 56), almindelig(e) (Ørst.IX.68. Grundtv. Snorre.I.303) ell. offentlig(e) (MCBruun. JSR.78. Hjort.KritLit.II.LXV. jf. offentlig 2.2) stemme, (jf. Almen-, Folkestemme 1; nu l. br.) om alment gældende mening, den offentlige mening.     4.4) (if. vAph.(1759) endnu l. br. ved midten af 18. aarh. (“man hører næsten altid sige Votum”)) m. h. t. afstemning (ved valg): (udtryk for) en persons stilling til (tilslutning til, afstandtagen fra) et forslag (om en afgørelse, en beslutning, et valg af en person til en vis stilling), som afhænger af godkendelse af et bestemt antal personer (i alm. et flertal af dem, til dels ogs. samtlige medlemmer) af en vis kreds, som tilkendegiver deres standpunkt ved haandsoprækning (jf. Kaaring 2), ved mundtlig ell. (nu især) skriftlig ytring (med “ja”, “nej”, “stemmer ikke”, med nedskrivning af den foreslaaede persons (kandidats) navn paa en (stemme)seddel, afmærkning med et kryds ud for navnet olgn.) ell. ved ballotering; votum; ogs. spec.: votum (stemme), der er udtryk for tilslutning; ofte (især polit.) i forb. som afgive (se afgive 2) ell. give (Schousbølle. Saxo.2. Drachm.DJ.II.329) sin stemme, give en ell. noget sin stemme (nu næppe br.: give sîn stemme pâ en. Moth.S784), forkaste, vedtage (noget), vælge (en) ved (Holb.Kandst.IV.2) ell. (nu alm.) med alle, de fleste stemmer (Heib.SP.35), faa ell. have de fleste ell. alle stemmer (hans Modstander havde sex Stæmmer mod fem. Holb.Ep.IV.310. Goldschm.NSU.VII.178. Brøchner.(Brandes.Br.I.153)), kandidaten ell. forslaget kunde (ikke) samle (alle) stemmer (om sig) (PHans.KK.225. Gjel.KH. 69), samle stemmer (sikre sig tilsagn om støtte ved en forestaaende afstemning. Moth. S784. Bulwer . . levede i denne Tid kun for Valgene og var ude at samle Stemmer. HCAnd.ML.425. KSecher.Den fremmedeGæst. (1934).65), sælge sin stemme (TBruun. Skr.36. FJHans.PS.II.37. jf. Stemme-køb, -salg: Kjøb og Salg af Stemme. Goos.III. 148), spilde (jf. II. spilde 4) stemmer olgn. (der) trædis . . til Vallet og bliver da Stemmerne ved Kugler, Ballo tires kalded, forsamlede. Pflug.DP.173. *Tre Stemmer dømte, at hand skulde være fri, | Sex, at hand skulde døe for sit Forræderie. Holb. Paars.66. Tingen er besluttet efter de fleeste Stæmmer udi Facultetet. sa.Sgan.12sc. Min Stemme kan Du nu være saa evig sikker paa. Goldschm.Hjl.III.168. Socialdemokraterne . . kastede . . alle deres Stemmer over paa N. Pol.¹³/₁₀1936.1.sp.6.   talem. Plinius sagde . . Suffragia numerantur, non ponderantur, det er: Stemmerne vejes ikke, men tælles. Holb.Ep.IV.310. Hauch.RF.I.188. Vogel-Jørg. BO.385.533. de fleste stemmer gælder, se u. gælde 5.1. jf.: *Det kom paa Stemmer an og fleste Stemmers Tal. Dyssel.I.88. De fleste stemmer gjør udslaget. Krist.Ordspr.321.2.2 første, anden stemme, (jf. Første- S, Andenstemme S ).   4.4 personlig stemme, se personlig 3 S.   

II. Stemme, subst. se Stæmme.

III. stemme, v. [ˈsdæmə] Høysg.AG. 17. præt. -te (tidligere ogs. skrevet -de. Grundtv.(Kirketid.1846.33)) ell. (jf. Moth. S785. VSO. MO. Saaby.⁷ samt UnivBl.I.388; nu dog mindre br. og næppe i bet. 1.3) -ede (i bet. 1.1(-2): ApG.24.9. Slange.ChrIV.1329. Blich.(1920).XIX.89. Winth.HF.11. HC And.Imp.I.98; i bet. 1.3: Grundtv.Saxo.II. 215. Ing.EF.I.35. EBrand.Br.II.63; i bet. 2.2: Schand.AE.91. Wied.CM.165; i bet. 3(1-2): Wors.OE.64. Schand.BS.241. Tilsk. 1933.I.107); part. -t [sdæm'd] ell. (jf. Moth. S785. VSO. MO. Saaby.⁷ samt UnivBl.I.388; nu dog mindre br. og næppe i bet. 1.3 ell. som part. adj. (u. bet. 2.3, 4)) -et (i bet. 1.1: OFriis.Litt.312; i bet. 2.2: Holb.Vgs.(1731). II.17. Reiser.IV.451; i bet. 3(1): ACLHeiberg. Kingo.(1852).90. JFibiger.Liv.198). vbs. -else (s. d.), -ing ell. -ning (s. d.). (ænyd. d. s., sv. stämma, no. stemme; fra mnt. stemmen, hty. stimmen, jf. holl. stemmen; til I. Stemme) 1) egl. som udtryk for at lade stemmen (I) lyde.    1.1) (til I. Stemme 1-3, især 1.2) (begynde at) lade stemmen lyde; især: (begynde at) synge, frembringe toner, om musik(instrument): lyde, tone. jf. bet. 2.1 og I. Stemme 3.2: *Høiere dog stemde dine (dvs.: kirkeklokkens) Toner, | Naar de med “den gyldne Soel frembrød”, | Kimed: Støv! opreist er din Forsoner. Grundtv. (Kirketid.1846.33). i alm. spr. kun i forb. m. adv. (og præp.) i udtryk for intonation olgn., spec. samtidig med ell. med tilslutning til andre:   stemme an, (nu sj.) d. s. s. anstemme. Stemme an . . Er at begynde en sang. Moth.S785. Brors.41. da Musikken saa stemmede an . . da lettedes mit Bryst. Blich.(1920).XIX.89.   stemme i, ogs. (ved udtryk for samtidighed ell. tilslutning) stemme i med (en anden, andre) ell. (tidligere) ind med (Thielo.M.3) ell. stemme ˈmed (Moth.S786), især i udtryk for (deltagelse i) sang ell. (jf. bet. 1.2) raab, skrig olgn.; ogs. m. angivelse af lydens art i udtryk som stemme i med en sang ell. (jf. istemme 1.1)   stemme ˈi en sang (Thaar.ES.398. Brandt. (Kirketid.1879.34)) ell. (l. br.) uden adv.: stemme i kor(et) (HCAnd.Imp.I.38. Schand. TF.II.55). synger for min Herre med cimbler, stemmer i med psalmer og lof for ham (1871: bereder ham Psalme og Lovsang). Jud.16.2 (Chr.VI). naar Gud om Morgenen efter Sædvane sang en hellig Psalme, stemmede denne Hane i med. Holb.Hh.II.45. *O Brødre! stemmer, stemmer i: | Colbjørnsen! du er Mand og fri. Thaar.ES.399. *Stemmer i; thi nu ville vi sjunge! Blich. (1920).XXIII.30. Karen loe, og hele Kredsen stemmede i med. Winth.Fort.133. et lille ilfærdigt Væguhr (begyndte) at slaa . . to Taffeluhre stemte i med. PHans.KK.23. Skjaldene synge for; de tilbageblevne Krigere . . stemme med i. Gjel.KH.200. ogs.: han stemme i med ┆   stemme op, (jf. opstemme 1) begynde at synge ell. (sjældnere) spille, ofte m. bibet. af kraft, tonefylde, livlighed; ogs. () med obj., der betegner sang olgn. *Stemmer alle op at sjunge | Livets Gud en Æressang. Salm Hj.39.1. *Kom, Spillemand! skynd dig! stem op til en Dands. Bagges.Ungd.II.100. *Saa gav de Slip paa Dyret | Og stemmed Alle op . . | Deres Hallo! og Hop! Winth.HF.11. *Vinden stemte op i Moll og Dur. Kaalund. EE.35. *Nu vil jeg stemme op den lille Vise, | Min Fader lærte mig. Rich.TT.81. VKorfitsen.TO.I.59. jf.: *I Havets stærke Svaner (dvs.: den af England bortførte danske flaade) . . | Nu stemmer I op den Seiersklang, | Der tordner fra Brittens Kanoner. Winth.D. (1832).141. spec. (højtid. ell. spøg.) som udtryk for (at begynde) at digte: *Thalia selv jo loe, | Da Wessel stemte op. Suhm.Om Norge.(1776).14. som opfordring til musen (digtningens herskerinde): *Calliope stem op, | Beskriv mig kortelig vor Fogd fra Taa til Top. Holb.Paars.94. sa.MpS.268.    1.2) (jf. bet. 3 og I. Stemme 4.3 samt en-, ind- (I.1), i(1.2), medstemme; nu især i tilfælde, der ogsaa kan opfattes som hørende til stemme i (med) u. bet. 1.1) som udtryk for tilslutning til en andens ytring; især i forb. stemme i (med). Jøderne stemmede i med, og sagde, at dette havde sig saaledes. ApG.24.9. de engelske Fribyttere havde taget Skibene paa Rheden, sagde de; og Justitsraaden, der ret havde levet sig ind i Begivenheden 1801, stemte fortræffeligt i med mod Engelskmanden. HCAnd.(1919).I. 159. Kierk.VI.62.   † stemme bi, d. s. s. bistemme. Slange.ChrIV.1329.    1.3) (jf. afstemme 1; især polit.) afgive sin stemme (I.4.4); votere; alm. i forb. som stemme for ell. imod (et forslag) (VSO. MO. Forr Folketing.§35), stemme paa (et forslag ell. især en kandidat) (Kierk.VIII.195. EBrand. Br.II.63. VerdenGD.IV,1.114), stemme om ell. (nu sj.) over (VSO. D&H.) noget, afholde sig fra (MO.) ell. undlade (KMunk. EI.82) at stemme ell. stemme blank (afgive blank (7) stemmeseddel). Moth.S785. Drachm.GG.149. naar mit Parti siger stem, saa stemmer jeg. PLevin.LM.19. Medlemmer . . som ved anden Afstemning svarer “stemmer ikke”, betragtes som . . deltagende i Afstemningen. Forretningsorden f.Landstinget. (1926).§39.   m. obj. og adv. ell. præp. til angivelse af det ved afstemningen fremkaldte resultat, i udtryk som stemme (en ell. noget) ind ell. ud (“nyt Ord”. Levin.; jf. ind- (3), udstemme), stemme (et forslag) ned (jf. nedstemme 2) ell. ihjel (D&H.) olgn. Folkethingets Majoritet . . stemte ind i Loven, hvad der . . skulde stemmes ud. Dagbl.¹⁹/₁₀ 1860.1.sp.3. Grosserer D. (blev) stemt ud af Foreningens Bestyrelse. ASteenbuch.Rektor Lassen.(1887).18. SvLa.FK.50. Gravl.Herredet.(1919).122 (se u. II. ned 5.4). andre Slovener . . stemte Kärnthen til Østrig i Stedet for til Jugoslavien. Pol.⁶/₁₁1920.9.sp.4. han var med til at stemme Sønderjylland hjem (dvs.: til Danmark). NatTid.¹/₁₁1941.11. sp.4.   som udtryk for afstemning i henhold til et vist (partis) program: stemme højre, venstre, dansk, tysk olgn. Han udøvede sin Borgerpligt: deltog i Valg – og stemte da venstre, medens hans Fader stemte højre. JakKnu.F.313. Skovrøy.Fort.112. Søiberg. KK.II.100.   i uegl. anv. stemme for (ell. imod) noget, tilraade (ell. fraraade); være stemt for (se u. bet. 4.1) (ell. det modsatte) og give udtryk herfor. hvis Versene ere præsentable . . saa stemmer jeg selv for Udgivelse. EBrand.Br.II.26. Drachm.D.10. stemme paa, (talespr.) foretrække (en mening, opfattelse olgn.); holde paa; hævde. En og anden mente . . at A. havde baaret (den fangne ugle) i sit ene Støvleskaft, medens nogle stemte paa Brødposen. Reiserer.KG.47. 2) (jf. I. Stemme 2) m. h. t. musikalsk tone(højde), harmoni.    2.1) (jf. bet. 3 og misstemme 1) om musikinstrument (eller enkelt streng, orgelpibe, tone osv.): være bragt i en saadan stand, at det frembringer tone(r), der m. h. t. tonehøjde har et vist (harmonisk) forhold til andre af samme ell. et andet instrument frembragte; lyde harmonisk, rigtigt afstemt; i forb. som stemme sammen (Moth.S786. MO. S&B. jf. sam- (II.2.1), sammenstemme (I.1.1)) ell. stemme med (et andet instrument) ell. (nu især) abs.: stemme (især om det enkelte instrument). Bredahl.II.81. Nu stemme alle Instrumenterne (nemlig: med hverandre, ell.: sammen). VSO. Fløiten stemmer ¹/₄ Tone for høit, for lavt. smst. Klaveret, Harpen stemmer ikke (er forstemt). MO. jf. bet. 4.1: aldrig før havde saa saligstemmende Toner naaet til hendes Øre. HCAnd.(1919).IV.32.    2.2) (jf. bet. 4 og mis- (1), over- (II.3), sam(II.1), sammenstemme (I.2)) bringe (et musik-, spec. et strengeinstrument) til at lyde harmonisk, stemme (III.2.1). Moth.S785. Nu maa jeg stemme min Luth først, og siden liste mig under Vinduerne. Holb.Usynl.II.6. Havde det (dvs.: et instrument) nu været stemt, saa havde jeg sat mig til at spille. Biehl. (Skuesp.IV.365). Mens Orchesteret stemte, klappede man allerede. Bagges.L.II.359. Først maa . . Flygelen stemmes . . og efter dette maa da alle øvrige Instrumenter stemmes. Musik L.(1801).239. *Da tog jeg Harpen . . | Og monne Strengen stemme. Ing.D.I.195. Fritz Jürg.nr.54. Buchh.FD.158. jf.: Et Sprog er som et Instrument, der af og til maa stemmes paany. Et Par Gange i hvert Aarhundrede bliver gerne Skriftsproget stemt om. Brandes.III.3. (jf. ned- (I.1.1), om- (1), opstemme (I.2)) i forb. m. adv.: stemme (et instrument) ned, om, op. Moth.L231 (se u. II. ned 5.3). Thielo.M.3.85. Grønb.Goethe.II. (1939).163.   uegl., især m. h. t. sang (stemme, tone), om digtning (se ogs. u. I. Harpe 1) olgn. Han (dvs.: en skuespiller) stemte sig for høit i Begyndelsen, og kunde derfor ikke stige, som han burde. Preisler.J.I.160. *munter jeg kan Harpens Strenge stemme. Bagges. SV.279. Skovens Fugle begyndte med enkelte korte Fløjtetoner at stemme deres Struber. Blich.(1920).XVIII.188. *Hvide Jord, tavse Sne! . . | Luft, hvor ingen Fugl sin Strube stemmer. Stuck.S.125. Rørd.Va. 231.   talem. stemme tonen ned, (jf. u. I. nedstemme 1.1) udtrykke sig mere høfligt, forbeholdent, forsigtigt; ogs.: slaa af paa sine krav olgn. Den (dvs.: en ros) er ikke let at gjengive paa dansk, naar man ikke . . vil stemme Tonen betydelig ned. Brandt.CP.374. Pludselig opdagede de, at der var en Dame i Kontoret, og de stemte Tonen ned. Tandr. K.68. den rasende Frue . . maatte stemme Tonen lidt ned paa Grund af Udmattelse. TidensKvinder.¹¹/₂1930.16. stemme dørklokker, (jarg., vulg.) gaa fra dør til dør (og ringe paa) for at tigge. BryggensAvis. April1932.2.sp.2. Pol.³/₂1942.9.sp.4.    2.3) (fon.) til I. Stemme 1.3: give (en sproglyd) stemme (tone) (mods. afstemme 3.1); især i part. stemt brugt som adj.: tonende. Jesp. Fon.300. Mikkels.SproglS.9. 3) (svarende til bet. 1(2) og 2.1) overf., som udtryk for, at noget er i den i forhold til noget andet, spec. i forhold til en norm ell. til virkeligheden, rette (passende) tilstand; alm. i forb. stemme med ell. (nu sjældnere) til (se u. bet. 3.2), stemme overens (se overens 2), nu sjældnere i rigsspr. stemme sammen (jf. sam- (II. 2.2-3), sammenstemme (I.1.2)) ofl.    3.1) (jf. bet. 5) m. h. t. forhold ml. mennesker, som udtryk for ensartethed (overensstemmelse) i tænke- og følemaade, godt (venskabeligt, fredeligt) forhold, god forstaaelse, harmoni (3.2): passe (sammen); harmonere. en Mand, jeg fra min tidlige Ungdom saae op til med Høiagtelse, og altid inderlig ønskede at stemme med. Grundtv.Udv.VIII. 211. Disse Mennesker stemme ikke. Vi komme nok til at stemme. Konen stemmer godt med Manden. VSO. (de kan ikke) stemme sammen. UfF. jf. bet. 3.2: Mine Forældres Temperamenter stemmede kun lidet sammen. JJPaludan.Er.3. i rigsspr. nu næsten kun (mindre br.) i forb. stemme overens, se overens 2.    3.2) (især ) om hvad der efter ens (æstetiske) smag ell. følelse under de givne forhold har den rette, passende beskaffenhed: virke harmonisk (paa ell. til); staa harmonisk (til); passe (til); harmonere (2.1). Kirken var . . den skiønneste, jeg hidtil har seet. Det Heele er i den reeneste, simpleste Smag . . Orglet stemte til det øvrige, det tonte allerede for Synet. Bagges.L.II.184. *Sjælland og Fyen . . | Just stemme med mit Sind. Boye.PS.II.55. Rørd.GD.28. ligesom nu Holberg har noget af Vinteren i sig . . saaledes stemmer Foraarets Storme sammen med Ewalds urolige Sjæl. JBorup.LitteræreUdkast.(1910).33.    3.3) om hvad der efter et objektivt skøn, en logisk vurdering, en talmæssig beregning (under de givne forhold) har den rette (til en norm ell. til virkeligheden svarende) beskaffenhed, ell. (om person) mening: være i overensstemmelse (med); svare (helt, nøje) til, være lig med noget. adskillige Hedninger . . have holdet fore, at de onde Ting . . er Straf for Synden, saa at de stæmmer herudi med Skriftens Vidnesbyrd. Holb. Ep.III.400. *Deres Vidnesbyrd | Ei kunde bedre stemt tilsammen, troer jeg, | Om end de vare Venner. Bredahl.II.81. Bestikket stemmer med Observationerne. Scheller. MarO. det (har) tyktes visse . . mænd at være stemmende med billighed, at (osv.). JOlr.(DGL.I.509). Officielt meddeles, at Rygterne . . ikke stemmer med Kendsgerningerne. Pol.²/₉1941.1.sp.4. (jf. I. indstemme 2; nu næppe br.:) hans meddelte Conjecturer om Svantepolk . . stemme ind med mine. Langebek.Breve.261.   som udtryk for overensstemmelse med en underforstaaet norm (ell. med virkeligheden): stemme, passe; være i orden; være rigtig. (ofte (talespr.) i upers. udtr.). flygtig opstod den Tanke, om ikke dette Vidnesbyrd kunde staae i Modstrid med de forrige . . Ak desværre! nu stemmer det Hele alt for godt, og hans Brøde er udenfor mindste Tvivl. Blich.(1920).XIV.188. Den lille Kommandersergent . . talte Folkene for at faa Styrkelisten til at stemme. Rist.FT.100. “Mit Ur stemmer,” sagde han stolt. Hans Ur viste fem Minutter i tolv, og Raadhusuret gik nøjagtigt fem Minutter foran i Følge en Byraadsbeslutning. Tandr.K.119. Jens Kristensen . . har selv set Hullet, saa det skal nok stemme! AchtonFriis.JL.I.134 (jf. III. skulle 2.3). Rørd.S.89. spec. om regnskab: Viser dette sig at være rigtigt, siger man, at Balancen stemmer. Sal.II.478. Regnskabet stemmer. Ludv. Kassen stemmer ikke. smst. stemme paa en prik, paa (en) øre, se I. Prik 1.5, Øre. 4) (svarende til bet. 2.2) overf., som udtryk for (en paavirkning, der fremkalder) en afpasning, tilpasning, en (mindre) forandring i en vis (ønsket) retning.    4.1) (jf. bet. 5 og Stemning 4 samt af- (2), for- (2), mis- (2), om- (2.1), samstemme (II.1); uden for perf. part. brugt som adj. især ) m. h. t. en person(s sindstilstand, stemning): bringe ell. sætte (en) i en vis harmonisk, (efter forholdene) passende, ønskelig, tilstræbt ell. en ved nærmere bestemmelse angiven sindstilstand (blid harmoni, glæde, vemod osv. ell. en over for en vis person ell. virksomhed gunstig ell. ugunstig stemning); bringe ell. sætte (en) i (en vis) stemning. Hun kand vel stemme ham (dvs.: har magt over ham, kan lede (dreje) ham, som hun vil). Moth.S785. jeg (maa tale) med ham, for at stemme hans Gemyt. Skuesp.V. 34. *Stem mit Hjærte, rør min Tunge, | Frelser! med din Guddoms-Haand. Grundtv. SS.III.199. jeg, som let lader mig stemme af mine Omgivelser. Brandes.Br.I.192. (den) lange smukke Allé, Tuel Sø og Skov stemte allerede Sindet. Schand.O.I.41. Flor . . har sikkert nok haft sin Nød med at stemme Kongen. PLaurids.S.II.42.   med nærmere bestemmelse i udtryk som stemme en til (munterhed, vemod, overbærenhed osv.), stemme en for ell. imod (en person, en plan olgn.), m. obj.-præd.: stemme en højtidelig, vemodig osv. (Ing.KE.I.10. PalM. AdamH.I.292. KMunk.C.44), ell. (nu oftere) m. adv.: stemme en højtideligt, mildt osv. (Drachm.UB.188. Bogan.II.49. ErlKrist.NS. 101). *den Ædling, ved hvis Navn | den fjerne Slægt til Dyder stemmes! FGuldb.II. 41. *Digteren (tror) min svage Stemme | kan . . stemme Eder for det lette Spil, | Som flygtig Phantasie har sammenføiet. Oehl.Digte.(1803).216. *jeg har ikke misbrugt | Min Stilling, til at stemme jer imod ham. Heib.Poet.IV.274. (hun havde) forstaaet at stemme Ludvig for en Hovedforandring i det huuslige Arrangement. CBernh.NF.XI. 218. Døden forsoner og stemmer til Overbærenhed. Brandt.CP.373. Brandes.XIII.527. jf.: *den Kunst forstaaer I | At stemme (dvs.: omstemme) Vennesind til Uvenskab. Boye. PS.II.24.   stemme en(s sind) ned ell. op, gøre nedstemt ell. opstemt. (spiritus) stemmer En op. SHeegaard.UT.428. JPJac. II.108. Schand.SF.223. Buchh.UH.109.   part. stemt brugt som adj.: som har en vis sindstilstand, følelse, tilbøjelighed; nu især i udtryk som være stemt for noget (en plan olgn.), være (en) venlig(t) stemt osv.; (tidligere) ogs. uden nærmere bestemmelse: venlig sindet; (m. h. t. sympati, partistilling olgn.) rigtig (gunstig) orienteret (“indstillet”); oplagt, i humør (til noget). *Sjælen er for Synden stemt. SalmHj.494.2. melankoliske og tungsindede Mennesker (gaar) fra Retterstedet, langt mere stemte til at følge den Afstraffedes Exempel, end de vare tilforn. Stampe.II.157. Advokaten (var) just ikke . . meget gunstig stemt for Fulton. Hauch.RF. I.204. Jeg har været rundtenom hos Distriktets Vælgere . . Endeel forefandt jeg stemte, Endeel har jeg stemt – kortsagt, Stemmerne ere Dine. FJHans.PS.II.11. idag er jeg ikke stemt, da jeg er indbuden til Glæde; idag er jeg ikke oplagt, jeg har selv havt Bekymring. Kierk.VIII.318. “Jeg tillader mig at spøge, Sire, fordi De selv er stemt til Spøg i Dag,” sagde Prinsessen. Schand.IF.98. Kongen er os vel stemt. smst. 140. jeg er stemt for at sælge Papirerne. Ludv. jf.: Forelskelse – denne attraaende og dog selvhengivende Stemthed. TroelsL. IX.38. til at skabe virkelig lyrisk Poesi hører en ganske særegen Stemthed i Sjælen. PARosenb.(Dannebrog.¹⁷/₁₂1906.1.sp.4).    4.2) i anden (til dels spec. fagl.) anv., navnlig i forb. som stemme (noget) af, ned, op, sammen, svarende til afstemme 2, I. nedstemme 1.2, I. opstemme 3.2, I. sammenstemme 2.   m. h. t. forestilling, tanke, ytring olgn. der er ikke . . saa urimmelig en Kiælling-Sladder, som man jo kan faae Dagdriverne i en stor Bye til at snakke om, naar man griber Tingen ret an . . Først stemmer man saa løselig en vis Gadesladder. Skuesp.III,1.46. Recensionen . . var stemt i en noget ublid Tone. NyerupRahb.VI.177. vi må stemme vore tanker af sådan at de udtrykker vore inderste oplevelser. Grønb. KM.18. jf.: Maa jeg bede om Comte, Darwin, Mill. Dem kan jeg i min Smule Tanke faa stemt sammen med Spinoza. Schand.O. II.5. spec. i udtr. stemme sine fordringer ned olgn. Det er en Lykke, at Haandverks-Karle ey stemme deres Prætentioner end højere. Holb.Ep.III.354. *stemmer du lidt din Fordring ned, | Saa vil du finde dig vel derved. Heib.ND.93. Man faar i Indledningskapitlerne . . stemt Forventningerne langt ned. Pol.¹⁸/₁1940.9.sp.4.   (jf. nedstemt 1; især æstet.) m. h. t. (harmonisk, dæmpet) farvetone. det slidte Gulvtæppe havde engang været stemt i samme Farve. Bergstrøm.KD.59. Landskabet var . . graat og øde efter den lange Vinter, men alligevel var alt stemt op i en anden Farve. Olesen Løkk.NH.III.122.   ⚚ m. h. t. regnskab, kassebeholdning: undersøge ell. konstatere, om et regnskab stemmer (3.3), om kassebeholdningen svarer til (stemmer med) regnskaberne olgn.; især i forb. stemme af. Revisionen . . stemte Banken og Depotet af. AaDons.S.125. (kassereren) var . . paa Kontoret, bl. a. for at gøre Kassen op og stemme den af – den stemte. Pol.¹³/₁₀1936. 4.sp.6.   (jf. afstemme 2 slutn.; nu l. br.) i radio-teknisk spr., som udtryk for at indstille et modtagerapparat paa en vis bølgelængde efter en afsenderstation: stemme en (afsender)station ind ell. ud. Collins.Radio- Bogen.(overs.1922).82.   (jf. bet. 4.1; bot.) part. stemt brugt som adj., om plante: paa en vis maade følsom for, modtagelig for ydre paavirkninger. Mange Lysplanter ere saa højt stemte overfor Lyset, at de ikke, selv ikke i direkte Sommersolskin, vise negativ Fototropisme. Warm.Bot.467. LandbO.I.268. 5) stemmes, (jf. bet. 3.1 og 4.1; nu dial.) forliges; enes; komme godt ud af det (med ell. sammen); harmonere. de stemmes ikke vel sammen. Moth.S786. *En Krigs-Mand aldrig kand med Handelsmanden stemmes. Helt.Poet.81. PoulPed.DP.(1937). 63. (han) var af et andet Naturel, end Kong Erik, og kunde ey ret stemmes med denne saa ædel-hiertet Herre. Gram.(KSelskSkr.IV. 43). PBMylius.CortAdeler.(1740).14. Feilb. UfF.

IV. stemme, v. se stæmme.

II. stæmme, v. [ˈsdæmə] (oftest skrevet stemme). præt. -ede ell. (i rigsspr. sjældnere) -te (Oehl.XXIX.19. Hrz.D.I.56. Schand.SD. 278. Bang.Mi.169. Pol.¹⁴/₁₁1941.11.sp.2. jf. Esp.488. Feilb.III.549); part. -et ell. (i rigsspr. sjældnere) -t [sdæm'd] (Brors.275. Grundtv.Optr.I.33. Drachm.GG.95. FrPoulsen.OD.186. Pol.¹³/₁1942.7.sp.6. jf. Moth.S 754. Esp.488. Feilb.III.549 samt blod-, gennemstæmt og u. I. opstæmme). vbs. -ning (s. d.) ell. (sj.) -else (sml. Blodstæmmelse), jf. I. Stæm. (ænyd. glda. stemme, stæmme i bet. 1, æda. stæm(m)æ, standse (blod, flaad), stoppe (AM. Harp.Kr.53.108. 139.144), oldn. stemma, eng. stem, ty. stemmen; vistnok afl. af II. stam) 1) bringe noget til at staa stille; hindre noget i at udfolde sig ell. virke; standse; stoppe.    1.1) især m. h. t. vædske og navnlig m. h. t. rindende vand: standse i sit løb v. hj. af dæmninger, stæmmeværker olgn., især saaledes at vandet presses sammen og stiger i det omraade (dam, sø), hvori det er indesluttet; stuve; ogs. m. h. t. vandløb (aa, flod) ell. dam, sø: spærre v. hj. af dæmninger; ofte uden obj., især i forb. som stæmme for vandet (VSO.VI.811. Feilb.III.549). Stemmer mand Mølledam, eller andet Vand, højere end lovligt er, og det siden udbryder. DL.5–11–9. Her gjorde de en Dæmning . . saa Vandløbet stemmedes. Grundtv.Snorre.II. 251. Vandet stemmes eller stuves oven for Stemmeværket. LandbO.IV.386. m. tingssubj.: der er en Knude i Træet; den stemmer for Saften, saa den ikke kan stige højere op. Schand.RP.72.   (jf. blodstæmt) m. h. t. blod; spec. (nu dial.): standse (udstrømmende blod) ved sammenklemning, underbinding olgn. Man maae tage sig vare, for hastig at stemme noget Blod-Flod. Garboe.HA.17. Esp. 488. m. h. t. aare: Hesten skulde aarelades, Ingen kunde hjelpe, saa stemte jeg Halsblodaaren, og med en Pennekniv skar jeg Hul paa Aaren. Kloppenborg.Er.85.   ordspr. i spring(et) ell. udspringet skal aa(en) stæmmes (efter oldn. (Snorres Edda) at ósi skal á stemma; l. br.) man skal standse en bevægelse (et oprør) ved den første begyndelse, i opløbet; man skal straks søge kilden og faa den standset. *Vee Eder nu! Der er atter en Dag! | Aaen skal stemmes i Udspringet! Vingen | Stækkes paa Eder, saa sandt jeg er Konge! Hrz.XI.83. Mau.9519. bækken skal man stæmme, før den er svulmet til en aa olgn., se II. Aa 3.   billedl. *Stem derfor for din Øye-Flod (dvs.: stands din graad). Wadsk.23. Drachm.DS.63. især i udtr. som stæmme strømmen, standse ell. hindre en (aandelig) bevægelse ell. udvikling. Grundtv. PS.VI.254. *Lad det bryde! lad det gære! | stem ej strømmen! tål dens brag. Hostr. SD.I.333. Han var da nødsaget til at følge den Tidens Strøm, han ikke havde kunnet stemme. Brandes.IX.492.   i forb. m. adv. (jf. ogs. ndf. l. 47). (vinden) stemmede Røgen ned i Skorstenene. JPJac.(1924).I.62. Landingen (med flyvemaskinen) blev foretaget som en stejl Dykning, der stemte Blodet ud i Ens Ører. Pol.¹³/₁1942.7.sp.6. især i forb. stæmme op, opstæmme. Et lille Kildeløb, der rislede ned mod Søen, havde han stemmet op med Steen og Leer, saa at det dannede et Fossefald i det Smaa. Bergs.PP. 116. under tøbruddet søgte man forgæves at stæmme op for vandet ┆ jf. bet. 2.3: det blotte Syn (kunde) stemme Blodet op i hendes Kinder. Pont.S.15. billedl.: Han anraaber . . Europas Intelligens om at stemme op imod al den Brutalitet og Raahed . . som Krigen repræsenterer. KNyrop.TS.217. Afspærringen . . mellem Landene . . stæmmer op for Rejselysten. Pol.¹⁶/₁₁1941.7.sp.4.   (m. overgang til bet. 2.3; sj.) i tilfælde, der beror paa sammenblanding m. III. stemme 4(1) (jf. ned-, opstemt 2 samt I. opstæmme 2). *imens han sover, | mens stemt hans Magt er til et Minus ned. Drachm.GG.95. JVJens.Di.84. Han bøjede sin Vilje, som han havde stemt op. OlesenLøkk.NH.III.20.    1.2) m. h. t. aandedræt, vejrtrækning olgn.: hindre; standse; besværliggøre; især om ydre ell. indre paavirkning, der (ligesom) trykker brystet sammen. (ofte uden obj., især i forb. som det stæmmer for aandedrættet. Ploug.II.110. Brandes.II.81). *mine Kræfter bukke, | Mit Bryst og Maal (dvs.: mæle) er stemt. Brors.275. alt det Vand, der var løbet i ham (dvs.: en druknende), havde stemmet Aande-Drættet. Grundtv.Saxo.III. 223. Det var en bidende og stormende Januaraften. Kulden stemmede Vejret fra hende. Esm.I.174.   nu navnlig i udtr. som stæmme for brystet. Politibetjentene stank af Spiritus saa det formelig kunde stemme En for Brystet. Pont.LP.V.179. Denne sære, tavse Spænding stemmede helt for Brystet. KLars.MH.189. 2) føre, presse noget i en vis retning, saaledes at en vis modstand overvindes.    2.1) især i forb. m. (i)mod: trykke noget mod noget andet. T. stemte sin Stok over sit Laar og brækkede den i to Stykker. Schand.VV. 268. TomKrist.H.211. (jf. Stæm-bremsning, -sving; sport.) i udtr. for drejning ell. bremsning under skiløb. Der stemmes nu ud med venstre Ski. Pol.¹⁴/₂1942.4.sp.1.   navnlig: presse (med) en del af legemet (hoved, ryg, udstrakte arme ell. spredte ben) mod noget; spænde; ofte i udtr. for, at man søger at trænge sig ind et sted ell. sætter benene fast i jorden for at bevare fodfæstet. *Sit Hoved Ormen haardt mod Fieldet stemmer. | Da revner det. Oehl.Digte.(1803).35. *(karlen, som skulde grave) stemmede sin jydske Fod | Imod den skarpe Spade. Bødt.58. (han) slog Døren i efter sig og stemmede Ryggen imod. JPJac.(1924).I.290. Han drog hende til sig, men hun strittede imod og stemmede sin Arm mod hans Bryst. Gjel.M.261. (snogene) klatrer behændig i mindre Træer, naar de blot kan omsno dem ved at stemme Bugskinnerne fast mod Stammens Ujævnheder. BMøll.DyL.III.50. spec. i udtr., der angiver, at (en af) armene ell. hænderne presses ind i siden som udtr. for overmod, trods ell. for at dæmpe latter, bevægelse: Armen stemmes i Siden, hvilket røber en Selvfølelse og Foragt for sin Modstander. SBloch.UF.58. et svært Fruentimmer . . stod oprejst, leende, med Hænderne stemmede ind i Siderne. Drachm.VD.283.   (sj.) uden retningsangivelse; m. h. t. muskler: spænde (for at løfte, kaste noget). *Slyng David, Stenen mod den store Praler . . | Din muskelbrede Arm jeg seer, Du stemmer | Med Kraft. Winth.X.113.   (jf. bet. 2.2) refl. Hauch.DV.¹I.261. saa lænede alle Ryggene sig frem i Tovet, medens andre Rygge og andre Ben stemmede sig ind under og langs den tjærede Baad (for at hale den paa land). Drachm.PV.27. Hun skilte Benene godt ad og stemte sig fast. EBertels.D.102. (nu sj.) billedl.: sætte sig til modværge mod; sætte sig op mod. det nytter ikke, at du længer stæmmer dig imod din Ulykke. Ew.(1914).V.144. Kierk.VI.167.   intr. *Baaden landed' . . | Bagi stemmede Karlen, og holdt sig ved Ellen i Vandet. Riber.II.64. de lange smalle Fingre morede sig med at stemme mod Randen af Bordet og krumme sig helt bagud. Schand.UM.21. er Slusen aaben foroven, kan Portene kun have Anslag ved Bunden . . og skaffes da fornøden Styrke mod Vandtrykket, ved at de i lukket Tilstand stemmer mod hinanden. Sal.²XXI.776. jf. bet. 2.2: *Han støtted' sig paa sin knortede Stok | Og stemte imod (dvs.: mod vinden). Hrz.D.I.56. BornholmsTidende.²³/₁₂1927.Julenummer.4.sp.3. (sj.) billedl.: gøre modstand; stritte imod. S&B. II.394. han stæmmer altid imod. D&H.    2.2) bevæge sig (et sted hen), idet man overvinder en modstand, udøver et pres; dels refl.: arbejde, presse sig (frem, op). *de Kæmper stærke (stred) | Mod Havets store Magt. | De stemte sig med Vælde | Igjennem Fraad' og Tang. Oehl.ND.19. det susede for hans Øre, og Blodet stemmede sig til Hjertet. Winth.VIII.230. Den lille Eranthis har allerede krummet sin Nakke for at stemme sig op gennem Jordskorpen. HeeAnd.AH.20. jf.: *Skraas overfor, hvor Pillen op sig stemmer, | Der favner Muren (Svend Estridsens lig). Oehl.XIX.117.   dels (sj. i rigsspr.) intr. (især i forb. m. til). *Til Hjertet stemmed hendes Blod. Winth.VI.6. UfF. i forb. m. til (muligt m. tilknytning til II. stime 2.2, III. stævne 2) om personer: strømme til. *Hvor Folket stemmet til, som til Oracel-Mund. JKaalund.Møen.(1722).D4^r. UfF.    2.3) m. obj., som angiver det, der øves et pres ell. tryk mod: fjerne, flytte ved at trykke ell. presse; navnlig (ofte i forb. m. op): hæve, løfte noget i vejret. En Soldat krøb ind mellem de dobbelte Gulve og stemmede det øverste op med Ryggen. Reiserer.KG.21. efter umenneskelige Anstrengelser . . fik (han) stemt en Sæk Korn fra Gulvet op paa sin Ryg. MartinAHans.NO.33. jf.: *Vennen (som) | Stemmer sit Øje fra Muld | Op imod Aandernes Guld. Grundtv.PS.I.95. (han) saa (sagføreren) ligefrem med Blikket stemme M. ud af Døren. ORung.SM.18.   (sport., gym.) om forsk. legemsøvelser; dels: hæve en vægt, der holdes i bøjede arme i brysthøjde, langsomt op i stillingen med lodret strakte arme. i Toarms-Stem sejrede den, som stemte en Vægt lig sin egen Legemsvægt flest Gange. DagNyh.¹⁷/₁1905.3.sp.2. (to drenge var) ivrigt optaget af at stemme tunge Stene til Vejrs. JørgenNiels.O.9. dels m. h. t. legemet: Du (bøjer) Armene, indtil . . Hagen berører Tæppet, hvorpaa Armene straks rettes helt ud igen. Atter sænker Du Kroppen og stemmer den op igen. JPMüller.Mit System.⁴(1904).55. refl.: stæmme sig op. Bl&T. 3) rette (et stykke værktøj) mod en genstand; drive, presse (et stykke værktøj) ind i en genstand.    3.1) ⚙ behandle noget med mejsel olgn. (for at drive det sammen, tætte det); især: gøre naad mellem plader, samling af rør tættere ved behandling med apparater som stæmmere (hvorved et tættemateriale drives ind). Naar Nitningen er færdig, stemmes Kanten med en Mejsel, hvis der forlanges tæt Nitning. Wagn.Tekn.276. Hannover.Tekn. 309. Lække Samlinger eller Nagler stemmes tætte. SkibsMask.133. da imidlertid Blyet svinder ind, naar det stivner, maa det stæmmes efter. Gnudtzm.Husb.34.    3.2) (snedk. ell. tøm.) bearbejde et stykke træ ell. tømmer med et stæmmejærn, en lokbejtel olgn., saaledes at der fjernes noget, navnlig saaledes, at der fremkommer et hul. VSO.VI.812. man stæmmer . . et firkantet Hul tværs igennem Hængestolpen. Gnudtzm. Husb.142. Aarb.1938.10.   (jf. gennemstæmt, ind- (1), ned-, sammenstæmme) i videre anv., om indføjning, indpasning af noget i træværk ell. om samling af træværk v. hj. af stæmmede huller og tappe. 2 særlige Maskiner (i snedkeriet) behandle Træet, naar det skal stemmes, tappes eller slidses. BerlTid.¹⁵/₉ 1882.M.2.sp.1. Stemme det sammen med to Tapper. Kværnd. jf.: Egerne istemmes skraat i Navet. PWBalle.K.6.   stæmme af, (l. br.) afhugge, fraskille v. hj. af mejsel olgn. han (rettede) en kort Stok af Hjortetak mod et eller andet Sted af Flinten og stemmede . . en Splint af. JVJens.Br.3. 4) (maaske til en ældre bet. “gøre stiv, fast”, jf. ty. stemmen; sml. I. Stæmme 4; sko. ell. sadelmager-spr.) samle to stykker læder ell. stof, navnlig ved en læderstrimmel (stæmmerem), hvorigennem der sys; ogs.: kante (et stykke læder) med en ombøjet læderstrimmel, en stæmmerem; indstæmme (2). stemme sko. Moth.S785. Lundb.262. Stemmede Kapper. Priskurant f.haandsyetArbejde i Skomagerfaget. (1922).4.