Studering, en. flt. -er. (ænyd. d. s.; vbs. til studere; jf. Studium, Studereri) 1) † til studere 1. Vel de lyksalige, de, som henføre alle deres Betragtninger . . alle deres Studeringer, til Gud, som deres fornemste Maal og Sigte. Suhm.II.102. 2) til studere 2.    2.1) (nu l. br.) i ent. *Jeg . . kand ey for dend | Pedantiske Studering . . | Faa stunder en Forkering | At slaae. Sort. Poet.38. Jeg er af Naturen hidsig, men jeg stræber at overvinde det ved Studering. Holb.Kandst.II.2. han (viste) allerede i Barndommen Evne til Studering, en Lethed og Hurtighed i Tilegnelse. Brandes.II.491. Da han (dvs.: præsten) sad inde med et godt Nemme og havde passet sin Bog, var han tidligt bleven færdig med Studeringen. NSvends.H.3. uegl. (jf. u. studere 2.3 slutn.): Senere kendes Hannen let paa “Studeringen” dvs.: den øver sig i at lære at synge. Wiese.T.I.560.   (nu sj.) i forb. m. objektiv gen. *Min Broder hængte i Veltalenheds Studering. Falst.Ovid.105. *Ved deres (dvs.: de store digteres) gamle Sprogs Studering. Bagges.V.105. jf.: mange store Malere have . . i Mangel af Studering paa Antiqviteten begaaet u-taalelige Feil. Wiedewelt.T. 24.    2.2) i flt. Skolepersoner og Studentere (befries for vornedskabet) saa længe de blive ved deris Studeringer. DL.3–14–12. mand bilder sig ind, at saadanne underlige Lader ere Studeringers rætte Frugt. Holb. Er.V.5. Han kom tilbage til Kjøbenhavn og begyndte igien paa sine Studeringer. Ew. (1914).IV.246. Saa satte jeg foreløbig fuld Kraft paa med mine Studeringer, og . . gjorde mig færdig i Løbet af et halvt Aar. AndNx.DB.136. ofte i faste forb. som holde en (frem: se u. II. holde 32.2) til studeringer(ne). Goldschm.VII.301. Nu har vi siddet hér og puget, – og spist Lever og Indmad, for at holde dig til Studeringerne. HKaarsb.TS.34. sætte en til studeringerne. Schand.F.388. Brodersen.T.52.   (gldgs.) om resultatet: kundskaber; lærdom; akademisk ell. boglig dannelse. som nu Barnet tiltog udj Stilhed og overmaade Studeringer, nød ieg got deraf i hans Forældres Huus. Æreboe.33. Nogle Grundtræk til Kundskab om Fædrelandet . . ville følgende Blade forsøge paa at meddele de Medborgere, til hvis Bestemmelse ikke den egentlig saakaldede Studering hører. JKHøst.Fædrelandet.(1816).1. spec. i forb. som have (ell. være uden) studeringer. Vi saa mange, som kand have saa maadelige Studeringer og Forfarenhed, vi kand sagte forstaae, hvad Dansk vi læser. Høysg.1Pr.5. hand er en Mand uden Studeringer, som har al hands Videnskab mecanice og paa et Greb. Klevenf.RJ.107.   (nu næppe br.) om det, man studerer: videnskab(er). Blant de nyttige Studeringer kand sættes Mathesis og Physica. Holb.MTkr.55. Leipzig (har) skiønne Docentere; i Studeringer er der ingen Ting, man jo finder Lærere i, det være, hvad det vil. Gram.Breve.107. (han opholdt sig) til Angiers formedelst de der florerende Studeringer og Ridderlige Øvelser. Slange. ChrIV.692. 3) (dial.) til studere 3.3: diskussion; trætte. (især i forb. som komme i studering med en). Iris.1800.II.181. Rask.FynskeBS.58. Bredsdorff.Afh.7. Korch. Godtfolk.II.(1924).93. jf. MDL.468.